Planteavler med 650 hektar: Jeg har kun haft en såmaskine i jorden de sidste fem år

Af Søren Havgaard Christensen - fortalt til Stig Bundgaard

I dag er hele mit markbrug, bortset fra et sædskifte med 45 hektar kartofler på lejet jord, omlagt og fuldt interegreret til Conservation Agriculture (CA). Det vil sige, at jeg praktiserer no-till, så kun såmaskinen kommer i jorden, og alle marker er dækket af afgrøder året rundt.

Jeg såede den første afgrøde direkte i form af vårbyg i 2015 med en lejet argentinsk Juri-såmaskine. Marken var pløjet til alm. rajgræs udlagt efterår 2013. Siden er der ingen jordbearbejdning sket på markerne udover såning.

Frugtbart besøg i England

Første gang jeg for alvor undrede mig over, om vi var på ret kurs med traditionel jordbearbejdning, var, da jeg i en pause fra markarbejdet af nysgerrighed jog et jordspyd med potentiometer i en græsplæne, som aldrig var overkørt med maskiner. Der var ingen modstand i græsplænen overhovedet i modsætning til i den dyrkede mark.

Senere var jeg så på en studietur til England i 2014 for at se på CTF, altså faste kørespor. Dengang var jeg også driftsleder på en nærliggende bedrift, som ønskede at begynde med direkte såning.

I England besøgte jeg derudover et par landmænd, der praktiserede direkte såning. Det var tydeligt, at no-till gavnede jordbundsfaunaen og de naturlige processer. Man kunne ikke grave i jorden uden at skære 10 regnorme over, og du kunne se og lugte, at jordstrukturen var anderledes og i bedre gænge end normalt.

Derfor gik jeg igang med at indføre CA med det samme på min egen bedrift.

Gevinst på at undlade behandlinger

Det er vigtigt at forstå, at de resultater, man opnår med CA, skyldes alle de ting, man ikke gør. Fx roder man ikke i jorden, hvilket betyder at man ikke forstyrrer mycorrhiza-svampe, regnorme og jordens bakterier.

Du tilfører så vidt mulig heller ikke handelsgødning og pesticider, og undlader dermed at forstyrre de naturlige svampe.

I dag praktiserer jeg no-till, og jeg sår alle afgrøder direkte, bortset fra 45 hektar kartofler, som er med i et sædskiftet på 200 hektar efter bortforpagters ønske.

Jeg har et meget ambivalent forhold til kartoflerne. Jeg kan se, at man kan tjene penge på dem, men kigger man på den direkte timeløn, er den med min regnemaskine ringere end i mit no-till system med afgrøder der kan etableres og høstes uden jordbearbejdning.

Det piner mig i øvrigt ret meget at se og udøve den jordbehandling, der skal til ved kartofler.

Jeg havde kartofler for første gang i 2019, og som det ser ud pt. er de med i markplanen 2020, men jeg er ikke overbevist om, at de bliver der.

Afgrødedække året rundt

For at få et afgrødedække året rundt kører jeg følgende 10-årige rotation:

• Vinterhvede efterfulgt af efterafgrøde
• Vårbyg med græsudlæg
• Alm. rajgræs
• Hestebønner
• Vinterhvede efterfulgt af efterafgrøde
• Havre
• Vinterhvede efterfulgt af efterafgrøde
• Vårbyg
• Vinterbyg
• Vinterraps

Min jord har i dag samme struktur - eller bedre, som dem jeg så på min studietur til England i 2014. Jeg høster i dag udbytter på samme niveau som for tilsvarende jordtyper her på egnen, der er dyrket på traditionel vis, fx 70-90 hkg i vinterhvede og ca. 40 hkg i vinterraps.

Maskinomkostningerne ligger på ca. 1.500-2.000 kr. pr. ha inkl. arbejdsløn. På én sæson har jeg en gang tærskning, en kørsel med kornvogn, en gang såning, en gang gødskning, en gang gyllekørsel og to til fem sprøjtninger afhængig af afgrøde.

Bedriften skal udvikles mere

CA som dyrkningsmetode er en kompleks størrelse, hvor direkte såning i virkeligheden er den mindste del. Man skal tænke meget mere over de naturlige processer i jorden og have dem mere i spil, hvis man vil nå langt med metoden.

Jeg har planer om at udvikle bedriften yderligere efter principperne for CA.

Jeg vil gerne derhen, hvor jeg bruger ingenting eller så lidt som muligt af pesticider og handelsgødning.

Planteværn kan jeg skære ned på ved fx at opbygge og pleje de naturligt forekommende svampe i jorden, som kan hjælpe til med at holde planterne sunde. Samtidig vælger jeg den sundeste sort eller en sortsblanding.

Det kan være svært at vælge en robust sort med lidt lavere ydelse, når man er vant til at vælge sorter efter højeste forholdstal for udbytte. Det er også en kamp for mig at skifte til den tankegang.

Ukrudt er også en opgave, man skal forholde sig til, og det bliver ikke her den største reduktion i kemiforbruget kommer først.

Handelsgødning kan jeg skære ned på ved at bruge så meget husdyrgødning som muligt samt dyrke (frivillige) N-fixerende efterafgrøder, som jeg har gjort de sidste par år i form af blandt andet vikke, kløver, ærter, lupiner og lucerne. Eventuelt kan jeg også dyrke en kvælstoffixerende hovedafgrøde mere udover hestebønner

Jeg vil også gerne have ammekøerne integreret i rotationen, så de fx kan afgræsse rajgræs eller efterafgrøder.

Jeg skal også have companion- (hvor en afgrøde hjælpe en anden) eller doublecropping (samtidig dyrkning og høst af to eller flere afgrøder), og det har jeg planer om at afprøve til foråret.

Der skal mod til

I dansk landbrug har vi bevæget os langt væk fra, hvad naturen selv ville gøre. Det kan undre mig, at vi så ikke forstår, at vi skal tilføre flere og flere hjælpestoffer? Men vi lader ikke jorden gøre noget som helst selv længere.

Jeg synes, man bør have modet til at prøve at lave sin dyrkningsform om. Naturligvis er det ikke let, hvis man har specialproduktioner som fx purløg, blomsterfrø og spinat. Men har man ikke modet, vil man hænge fast og ikke komme videre.

Nu har jeg set, hvordan jord kan blive med CA, og så er der kun den vej for mig. 

I dag har jeg svært ved at forstille mig, at jeg ville finde motivation ved at køre rundt med plov og rotorsæt de næste 50 år, og gøre som jeg altid har gjort. Når jeg først har set hvor vildt og interegreret mit landbrug kan blive med CA, kan jeg ikke nøjes med at gøre det, jeg gør nu. Jeg skal videre.

Min motivation for at praktisere CA er det nære klima og miljø. Bredt ud er perspektiverne jo globale, når man tænker på, hvor mange kg kuldioxid vi kan binde i jorden, og hvor meget CO2 man sparer på at køre mindre med traktoren.

Det glæder mig, når jeg om morgenen ud af vinduet kan se masser af vildt. Med CA er der kommet flere agerlandsfugle, rådyr og harer - og kommer du tættere på markerne, kan du se, at det vrimler med insekter  på jorden. Hele fødekæden har det bare bedre.

Og så er det jo også fedt, at min hobby er min levevej, som stimulerer mig, fordi der er så mange muligheder at afprøve for at gøre det endnu bedre.

Søren Havgaard Christensen i en vinterbygmark sået efter vårbyg. Der er ikke placeret hverken DAP eller anden gødning ved etableringen. Marken har ikke været jordbearbejdet siden foråret 2014, hvor der blev etableret vårbyg med udlæg af alm. rajgræs.