Planteavler med sjaskvåd lerjord: Jeg springer pløjning over på 200 hektar
Blog fra planteavlsbedriften: Niels Hauge Mikkelsen, ny blogger til Mark Plus, driver 516 hektar, heraf de 136 hektar som økologisk. Lige nu sætter den våde vinter sit præg på den fynske lerjord, primært JB 6-7, og han kommer til at så vårafgrøder direkte i ca. 200 hektar upløjet jord.

Jeg købte bedriften Kohavegaard i 2012 med min far i et I/S, og sidste år overtog jeg så min fars andel.

Jeg driver i alt 516 hektar, heraf er 136 hektar økologisk. De sidste 200 hektar kom til i 2019 i en forpagtning. Det er primært en strategisk disposition at have de to driftsformer sideløbende, for så har jeg et ekstra ben at stå på.

Jeg satser meget på højværdiafgrøder. Jeg havde en stor andel frøafgrøder i 2019, men nu har fx Jensen Seeds meldt ud, at de reducerer udlægsplanen med 50 pct. i snit. Det er en voldsom reduktion.

Græsfrøfirmaerne reducerer også udlægsarealerne på grund af et overforsynet marked. Vi må tage det frøareal, vi kan få.

FLOT VINTERSÆD, MEN SMÅ RØDDER BEKYMRER

Min jord ligger i kuperet terræn i et morænelandskab. Jordtypen er primært JB 6-7, altså kraftig lerjord, men jeg har også både sandjord og voldsom stiv lerjord, for begge jordtyper vel omkring et areal hver på 20 hektar.

Lige nu står vintersæden overraskende pænt. Hveden står gennemgående godt, bortset fra enkelte marker, som er vandlidende på grund af rødder, der har lukket dræn. Det kæmper vi med at få repareret.

Vinterrapsen står ganske fornuftigt, og frømarkerne er også rigtig pæne og frodige.

Jeg er dog bekymret for, at hveden har sat for små rødder i det våde efterår. Det kan betyde, at afgrøden ikke vil være modstandsdygtig, hvis vi får et vejrskifte til et tørt forår/forsommer. Så kan det knibe med, at der er rodmasse nok til at forsyne hveden hen over sommeren. Det var den situation, vi oplevede i dyrkningssæson 2017/18.

Jeg har solgt 70 procent af 2020-rapshøsten, men endnu intet af hveden. Jeg venter og ser, om vejrskiftet kommer, for i så fald vil det skære meget i udbyttet. Lige nu går tiden med at indhente tilbud på høstbetingelser.

Jorden er sjaskhamrende våd, og jeg kommer ikke i nærheden af at kunne køre på markerne i februar. Jeg har lige kunnet fået lagt nogle hundrede meter dræn, men rører ellers ikke jorden.

Jeg har et par hundrede hektar, som endnu ikke blevet pløjet på grund af føret. Her regner jeg med at lægge gylle ud efterfulgt af harvning og såning og så ikke udføre yderligere bearbejdning. Vi kan ikke køre ud med en plov nu. Det bliver noget værre snask, og vi får ødelagt underjorden.

Med de ekstra 200 hektar i forpagtning fulgte 10.000 kubikmeter gylle, og dem skal jeg nu have passet ind med logistik og optimal udbringning i forhold til tankkapacitet. Vi kan skaffe gylle nok her på egnen, også til de økologiske marker. At få gyllen in-house, gør det egentlig bare nemmere at styre.

HALVDELEN ER PLØJEFRI I TYPISK ÅR

Set i det store billede dyrker jeg nok jorden fifty-fifty i forhold til at etablere afgrøderne i pløjet jord eller pløjefrit.

Jeg har stor pløjekapacitet, men jeg har også en stubharve til pløjefri dyrkning og grubbesåmaskine til direkte såning i stub. Den konkrete valg af jordbehandling afhænger af afgrøden og jordens tilstand.

I et typisk år sår jeg det meste af vintersæden uden forudgående pløjning. Før 2. årshvede, som jeg forsøger at minimere, pløjer jeg altid, blandt andet fordi vi har en høj andel af frøafgrøder, og her er blandt andet væselhale ren gift. Jeg pløjer også før det meste af vårsæden, især hvis der er udlæg, samt før havefrøafgrøder.

I en atypisk sæson som indeværende har jeg 200 hektar liggende, som hverken er harvet eller pløjet, men kun nedvisnet. Her kommer vi til at harve og så direkte, for vi vil ikke til at fedte med en plov nu i det føre. Normalt ville jeg have pløjet jorden før såning.

Nogle marker er så kuperede og med så svær jord, at det er vanskeligt at pløje og efterlade en fornuftig jord, vi kan få noget godt ud af. Derfor er disse marker taget ud til pløjefri drift, og det har faktisk givet et markant løft i udbytterne.

En stor udfordring for næste dyrkningssæson er de øgede krav til efterafgrøder. Her i området skal vi have 30 procent målrettede efterafgrøder, og jeg skal så over 100 hektar med efterafgrøder i efteråret. Det udløser i sig selv en masse vårsæd.

Kornafgrøde sået 2. januar: Marken ser fantastisk ud her i solen Mark 6. februar · 13:09

For at opnå et sundere sædskifte bytter jeg noget jord med en kvægbruger. Jeg får majs ind i markplanen, som er godt til at rydde op, og får fx spinat over i en rotation på hans marker.

GAMLE TRAKTORER ER GODT FOR ØKONOMIEN

Jeg praktiserer en meget defensiv investeringsplan.

Jeg køber fx ikke en enkornssåmaskine til spinat. Jeg mener, det er klogere at betale en højere marginalpris for at leje maskinstationen ind til opgaven for en afgrøde, hvor det areal, jeg får tildelt, kan svinge meget, som det sker i år i forhold til sidste år.

Jeg har selv en radrenser, som er den der primært kører, men skal jeg bruge en radrenser med kamera betaler jeg også hellere 400 kr. pr. hektar for, at der kommer en mand ud med det sidste nye skrig og gør det for mig.

Jeg lever fint med en gammel traktor. Den sidste, jeg købte, havde kørt 10.000 timer. For traktorer har jeg den grove tommelfingerregel, at jeg kun må investere ca. 1.000 kr. pr. årlig driftstime. Altså er maxbeløbet 500.000 kr. for en traktor med en forventet årlig kørsel på 500 timer.

Nu da vi har øget arealet betragteligt med 200 hektar, er det planen at leje en ekstra traktor ind til efterårsarbejdet. Så kan jeg vurdere, hvor mange timer, vi realistisk set har brug for, og få et godt grundlag for at beslutte om jeg skal fortsætte med at leje traktoren, eller om det betaler sig at købe den.

Jeg har inden for de sidste par måneder købt såmaskine, som havde været brugt halvanden sæson, men til en god pris, fordi det var et dødsbo. Også en nyindkøbt såbedsharve og en stubharve var brugtkøb.

Indkøbspriserne er afsindigt vigtige at holde nede, fordi de belaster os fremadrettet.

Jeg laver selv små ombygninger og reparationer af redskaberne. Grænsen går ved traktorer og mejetærskeren. Dem rør jeg stor set ikke, fordi de i dag er så specialiserede med computere. Du kan jo lede efter en fejl en uge, hvis du ikke ved hvad du kigger efter.

GPS PÅ SÅTRAKTOR

Indtil nu har jeg ikke haft gps på traktorerne, men det ændrer sig med de 200 hektar ekstra, jeg har forpagtet. I første omgang skal jeg have monteret gps på min såtraktor fra efteråret, en lejet Fendt 936.

Jeg har beregnet, at hvis man ser bort fra komfort og "nice-to-have", og med de forudsætninger, jeg har opstillet, er der et break-even for gps på traktoren ved 400 hektar.

I det regnestykke er forudsat en afskrivningsprofil på fem år, lave forventninger til besparelser ved at undgå overlap samt en udgift på 5.000 kr. til servicering - for jeg ved jo, at der vil ske noget, hvor vi skal have en mand ud.

Nogle vil hævde, at de med gps kan spare fx fem procent på kemi. I min verden er besparelsen lavere, for jeg har 23,4 og 24,1 meter mellem sprøjtesporene, og den marginale besparelse er bare ikke så stor for mig. Tilsvarende afskriver jeg gps-udstyret over fem år, mens andre vil afskrive over otte år.

Økologisk eksperimentarium

Økologien startede jeg med i 2016. Det er en selvstændig enhed, og har fælles maskinpark med den konventionelle drift. Al kørsel for alle maskiner føres i logbog, så vi har styr på at holde de to driftsformer adskilte. Regnskabet fungerer på den måde, at den konventionelle del skriver en regning til øko-delen for leje af maskiner.

Netop i år har jeg for frøafgrøderne en fordel i at have to driftsformer, for frøfirmaerne kan sælge alt det økologiske frø, der produceres, mens de må skære ned på det konventionelle udlægsareal i et overforsynet marked. Så det jeg taber på det konventionelle, vinder jeg på økologien.

Udover at det strategisk er et ekstra ben at stå på betragter jeg den økologiske del af driften som et fagligt eksperimentarium.

Jeg mener, at det er muligt at trække nogle faglige erfaringer med over til det konventionelle, eller i hvert fald at lade sig udfordre på sin praksis.

Hvor god effekt kan vi egentlig opnå ved radrense i raps sået på 50 cm rækkeafstand i forhold til at sprøjte? Hvor meget koster skadedyrsangreb reelt? Og det er da tankevækkende, at en økologisk frømark i første år godt nok er lidt beskidt af ukrudt, men så er temmelig ren i andet år efter at være blevet pudset nogle gange.

Faktaboks

Niels Hauge Mikkelsen

• 34 år, uddannet maskinmester, blogger til Mark Plus

• Ejer af Kohavegaard ved Ejby på Fyn

• 516 hektar, heraf er 136 hektar økologisk drevet, 140 hektar ejet

• Primært JB 6-7, men meget varierende jordtyper

• En mand ansat

• Konventionel markplan høst 2020: vinterhvede 200 ha (60 ha fremavl), vårbyg 65 ha (malt og foder), strandsvingel 20 ha, rødbedefrø 6 ha, vinterraps 30 ha, forventer udlæg rødsvingel 30 ha, forventer spinat ca. 20 ha og hybridvårraps i fremavl 10 ha, brak og mvj-ordning 

• Økologisk markplan høst 2020: byg-ærteblanding 10 ha, hestebønne 30 ha, vinterraps 14 ha, vårbyg 30 ha,  rødsvingel 10 ha udlæg i hestebønne, strandsvingel 22 ha udlæg i vårbyg, brak og mvj-ordning

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.