Planteavler: Min første høst af øko-roer ser godt ud - selv om vi har sparet på lugning

Af Niels Hauge Mikkelsen - fortalt til Stig Bundgaard

Lige nu er vi i gang med at tage 12 hektar med økologiske sukkerroer op. Det ser godt ud. 

Det skønnede udbytte er ca. 50 tons roer pr. hektar, altså knap halvdelen af en konventionel mark. Det er jeg godt tilfreds, for udbyttet i økologiske sukkerroer svinger utroligt meget. 

Min vognmand har fortalt mig, at han kørte for en avler, der knap kunne fylde et lastvognstræk fra 10 hektar øko-sukkerroer. Hos os fylder vi cirka et lastvognstræk pr. hektar.

Ukrudtsbekæmpelsen i roerne er selvfølgelig en stor udfordring. Her er jeg ikke gået ikke all-in, men har valgt at trimme omkostningerne. Det er nemlig ekstremt dyrt med et lugehold, og vi kunne i april se, at de store mængder nedbør betød, at vi ikke fik fuldt udbytte i sukkerroemarken.

Her ved høst står der en del rajgræs inde i roerækkerne, fordi vi har sparet på den manuelle lugning. Roerne er i løbet af sæsonen striglet tre gange og radrenset fire gange. I alt har jeg haft omkostninger på 11.000 kr. pr. hektar, og dertil kommer jordleje.

Når de nye gødningsregler træder i kraft i 2023, vil jeg lægge den bedste jord tilbage til konventionel drift, da den er meget højt ydende, og vi mister muligheden for at udnytte potentialet. Derpå vil jeg satse på sukkerroer i en pæn andel af det tilbageværende areal, fordi de kan dyrkes på basis af 100 kg N.

Det resterende areal kommer til at køre en relativt ekstensiv drift (bælgsæd og havre). Om fire-fem år, når pågældende forpagtning er udløbet, forventer jeg at nedlægge økologidriften. 

Optagning af økologiske sukkerroer. Fotos: Niels Hauge Mikkelsen

Graduering af såsæd

Her i efteråret skal jeg så 162 hektar vinterhvede, 50 hektar vinterraps, 8 hektar rødbede til frø og måske noget vårhvede i oktober eller november, hvis vejret er til det.

Normalt begynder jeg at så vinterhvede 15.- 20. september, især for at mindske trykket af græsukrudt. I år har jeg dog valgt at så 35 hektar hvede den 5. og 6. september, og de erstatter efterafgrøder på 16 hektar.

Det er ikke optimalt, men vi skal have efterafgrøder på 32 procent af arealet, og det gælder nogle gange om lige at få de sidste procenter med.

Før ny vækstsæson har jeg opgraderet mine maskiner til præcisionsdyrkning. Første mål er her i efteråret at graduere udsæden for alle afgrøder så vidt muligt.

Det er generelt gået rigtig fint med teknikken til graduering, som jeg er imponeret over. Jeg sår korn og raps med en 6 meter Kverneland U-drill, og med gradueringen kan der godt være udsving på 80-100 kg såsæd hen over en hvedemark.

Tildelingskortet sidder jeg ofte og justerer manuelt, i forhold til hvad satellitten har foreslået. Det kan være, at jeg tildeler 10-20 procent ekstra såsæd på kolde toppe, eller hvor jorden er ødelagt på grund af drænarbejde. Omvendt trækker jeg en mængde såsæd fra på lav muldjord. Målet er at få en ensartet afgrøde.

CropSat-kort til styring af udsæd ved såning.

Høsten blev leverpostejsfarvet

Vi har afsluttet høsten 2021, og hvad angår udbytter blev den leverpostejsfarvet. Kort fortalt blev udbytterne som gennemsnit fine i vintersæd og frøgræs og meget dårlige i vårsæden.

I tabel 1 og 2 nedenfor er vist de skønnede udbytter i 2021 for henholdsvis mine konventionelle og økologiske afgrøder. Dog er der tale om endelige udbyttetal for vinterraps, 1. års rødsvingel og økologiske hestebønner.

De afgrøder, jeg er mest tilfredse med, er de to frøgræsser, 30 hektar konventionel 1. års rødsvingel og 25 hektar økologisk strandsvingel. Her har den store mængde regn i april og maj og de varme dage senere på sommeren været fantastisk.

Rødsvingelen fik en hård start, fordi dæksæden i form af vårbyg voksede for godt til og endte med et udbytte på 80 hkg pr. hektar. Det betød, at udlægsmarken var meget tynd efter høst af vårbyg, men det lykkedes heldigvis at få den godt i gang med gylletilførsel og afpudsninger i efteråret.

Rødsvingelen kunne godt have brugt mere varme i foråret, men på bundlinjen var det alligevel, i forhold til udgangspunktet, meget overraskende at udbyttet landede på et fornuftigt niveau med 1.350 kg renvare pr. hektar.

Den økologiske strandsvingel lander også på et rigtig godt udbytte. Strandsvingel har det ligesom hveden med kulde i maj: Majs kulde giver lader fulde. Så maj med kulde og vådt vejr var lige i skabet.

Tabel 1. Udbytter for konventionelle afgrøder, høst 2021

Konventionel    Hektar     Sort                       Udbytte            
Vinterhvede     162         sortsbl., Graham   95 hkg            
Maltbyg              67           Laurete                    50 hkg            
Vinterraps          40           Hitaly                       44 hkg            
Rødsvingel        30           Trophy                      1.350 kg renvare            
Hestebønne      37           Fuego, Apollo        40 hkg            
Spinat til frø      15           nummersort           index 90            
Rødbedefrø        8            nummersort           index 70            

Vi har påsat hjemmelavede lygtebomme til plovene - med lysstik på ploven og holder på frontklodsen. 

Skidt vårbyg på lerjord 

Vårsæden er den afgrødedel, jeg er mest utilfreds med for høst 2021, taget som gennemsnit. 

67 hektar konventionel maltbyg blev sået rettidigt i et fint såbed, og den så fra start godt ud. Men så væltede regnen ned i maj, og på den stive lerjord der blev dannet store søer, og også frøgræsudlægget sejlede rundt.  

Slutresultatet for maltbyg blev meget skidt på stiv lerjord, mens sandjorden gav godt. I snit høstede vi 50 hkg pr. hektar mod 65-70 hkg i et normalår.

29 hektar økologisk vårhvede blev sået i april, og fordi det er fremavl tillader aftager ikke at afgrøden bliver sået i efteråret. Efterårssåning er lykkedes fint for mange avlere de seneste år, og jeg vil selv kunne opnå et cirka 60-70 højere udbytte end ved såning i april.

Derfor har jeg besluttet mig for at droppe vårhvede i fremavl, og i stedet så afgrøden i efteråret med et mål om at opnå brødkvalitet.

Til høst 2022 har jeg droppet konventionelle hestebønner, selv om det absolut er en ok afgrøde, hvis prisen er i orden. 

I stedet for bønnerne har jeg valgt fremover i højere grad at satse på konventionel maltbyg. Det er en stabil afgrøde med et udbytte på 60-70 hkg pr. hektar i et normalår, og jeg har på det seneste haft succes med at delsælge til priser på omkring 160 kr. pr. hkg.

Tabel 2. Udbytter for økologiske afgrøder, høst 2021

Økologisk       Hektar      Sort                           Udbytte            
Vinterhvede   13             Graham (fremavl)    60 hkg            
Vårhvede        29             Capitol (fremavl)      35 hkg            
Maltbyg            3               Planet (forager)        10 hkg            
Sukkerroer     12                                                     50 ton            
Strandsvingel 25             Elodie                           index 135            
Hestebønner  12              Fuego                          33 hkg            
Karse til frø     10               nummersort            index 100    

Dette er sidste blog fra Niels Hauge Mikkelsen. Mark Plus siger mange tak for en en lang række spændende beretninger fra det vestfynske markbrug.

10 hektar med rødbede til frø, fotograferet 15. september.