Planteavler: Min grovvare er 25 år bagefter med kornhåndtering i høst - det er så frustrerende
Blog fra plantebedriften: For Viggo Conradsen forløber det planmæssigt med at sælge årets kornhøst. Han er til gengæld mindre tilfreds med de, efter hans opfattelse, utidssvarende faciliteter til tørring og opbevaring hos de to store, andelsejede grovvareselskaber.

Af Viggo Nissen Conradsen - fortalt til Stig Bundgaard

Jeg er begyndt at forberede mig på håndtering af kornhøsten. Den tegner til at blive stor i år, for det ser rigtig fornuftigt ud lige nu.

Det er dog varmt for tiden, og en god, stor kornhøst vil kræve, at vi får mere nedbør, for vi har ikke vandingsmaskiner nok til at udnytte vores boringer fuldt ud.  

70 procent af årets kornhøst er solgt

Jeg sælger normalt årets kornhøst i tre-fire-fem portioner på tidspunkter, som jeg vælger hen ad vejen. I år bliver det i fem portioner. I skrivende stund har jeg solgt ca. 70 procent af 2019-høsten af maltbyg, brødrug, foderhvede og vinterbyg. Den første maltbyg solgte jeg allerede i 2018.

Salgene er sket via handelsinstrumentet risk management eller til faste priser i samarbejde med min rådgiver hos grovvareselskabet. Priserne holder jeg for mig selv.

Det store førhøst-salg bunder dels i at jeg har været tilfreds med den opnåede pris, dels at jeg forventer en stor kornhøst i det nordlige Europa. Sidstnævnte vil betyde pres på kornhåndteringen hos grovvaren og dermed formentlig tendens til en nedadgående pris i en periode efter høst.

De sidste 30 procent af kornet sælger jeg efter høst, når jeg er sikker på hvor store udbytterne bliver. Her er tidspunktet er ikke så afgørende, men det bliver nok i fjerde kvartal, afhængig af kvaliteten.

Grovvaren er 25 år bagefter med faciliteter

Salgsarbejdet med kornhøsten fungerer fint nok.

Anderledes står det til med den fysiske håndtering af kornet efter høst. Jeg har ingen tørre - og opbevaringsfaciliteter, og indleverer derfor al mit korn til grovvaren. Det synes jeg også er en god arbejdsfordeling, når grovvaren nu har tørrefaciliteter og adgang til afskibning, mens vi som landmænd er i en spidsbelastningsperiode. 

Jeg er dog langt fra tilfreds med især vores to store, landmandsejede grovvareforretninger, som er dem jeg bruger. Deres faciliteter til tørring og opbevaring af korn er under al kritik, især i tilfælde af en våd høst.

På det punkt har grovvaren stået stille i 20-25 år. De har undladt at effektivisere og modernisere faciliteterne.

Det er problematisk, fordi der i dag bliver indleveret måske dobbelt så meget korn på en afdeling som for 25 år siden. Det skyldes at grovvareselskaberne har lukket afdelinger, og landmændene har effektiviseret og høster højere udbytter.

Grovvaren har i dag en kapacitet svarende til dengang, vi landmænd kørte med trefuret plov og høstede med en Dronningborg 7000.

Nu er vi klar til ’Skyd høsten’ - vind fede præmier 19. juni · 13:45

De har gamle utidssvarende bygninger og haller, hvor det er problematisk at tippe af, og de placerer kornet under åben himmel, så kornbunkerne pludselig skal flyttes med gummiged, fordi det bliver regnvejr og kornet tager varme. Hvorfor ikke investere i bygninger, så det kommer under tag med det samme? 

I våde høstår drukner grovvaren i korn og kan slet ikke følge med. Konsekvensen er, at de bruger oceaner af kroner på at transportere kornet rundt mellem afdelinger, hvor der er plads på tørreriet, og til sidst videre til slutdestinationen.

Fx blev grovvarens tørrerier sat totalt skakmat i den våde 2017-høst.

Jeg betaler overpris på 20-25 procent

Det medfører, at jeg - efter bedste skøn - i våde år betaler en overpris på 20-25 procent for håndtering af kornet i forhold til, hvis grovvaren havde udviklet faciliteterne til at være tidssvarende.

Det er som om de to store grovvareselskaber er mere optaget af at investere i det udenlandske marked og er blevet investeringsselskaber. Jeg kan nogle gange godt undre mig over, at det er landmænd, som ejer de her selskaber.

Der er for lidt fokus på den indenlandske kornhåndtering, som jeg synes er en logisk opgave for grovvaren at tage sig af.

Det er frustrerende, at selskabernes infrastruktur ikke bliver moderniseret, når nu vi som landmænd hvert år skal effektivisere for at skabe en bundlinje. Fx er jeg i år gået fra en kapacitet på 2,5 hektar i timen for mejetærskeren til fire hektar i timen. 

Er grovvaren et overfødigt mellemled?

Jeg prøver selv at lave en individuel aftale med et af to grovvareselskaber omkring håndtering af mit korn. Det har vi en "stærk dialog" om.  

Jeg tror, at vi som landmænd vil køre grovvareselskaberne over, hvis de ikke foretager sig noget.

Med den størrelse min produktion efterhånden har, kan jeg heller ikke blive ved med stiltiende at kigge på. Det kan ende med, at jeg og mange andre må hoppe grovvareleddet over og selv stå for både kornhåndtering og transport til slutdestinationen.

Det er noget, jeg har overvejet, og måske bliver det også en realitet inden for en årrække.

Faktaboks

Viggo Nissen Conradsen

  • Ejer planteavlsbedriften Nødbjerggård ved Agerbæk, Vestjylland. Blogger til Mark Plus
  • Tre ansatte
  • 800 hektar, heraf er ca. 100 hektar ejet, JB 1 og 3
  • Markplan 2019: Stivelseskartofler, læggekartofler, majs til foder og biogas, vinterhvede, vinterbyg, vinterrug, slætgræs, ital. rajgræs og vårbyg
  • Vandingsmulighed for cirka trefjerde dele af arealet
  • I højsædet er præcision med hensyn til gødskning og sprøjtning, lave omkostninger, brugte maskiner, rene marker og sikkerhed i dyrkningen

 

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.