Planteavler: Nu skal logistikken på plads for 11.000 kubikmeter gylle - et kæmpe puslespil

Af Søren Bilstrup, økologisk planteavler - fortalt til Stig Bundgaard

Det er en stille tid i marken på grund af vådt føre, så jeg har masser af tid til andre opgaver. Det drejer sig blandt andet om at klippe læhegn, at levere lidt wrapballer, vi har aftaler om, og så læsser vi korn og frø fra lageret samt halm til champignonproduktion i Tyskland.

Jeg har også ekstra tid til familien og får passet mine børnebørn. Jeg kan mærke, at familien bliver vigtigere, jo ældre jeg bliver. 

En af de store opgaver lige nu er at få logistikken for gylle på plads. Det er klart den "kontor"-opgave, jeg bruger mest tid på.

I år skal vi modtage cirka 11.000-12.000 kubikmeter gylle fordelt på biogasgylle, svinegylle og kvæggylle, hvoraf en del også er økologisk gylle. Vi har ingen husdyr, så hele gyllemængden modtager vi fra biogasanlæg og cirka 10-12 tanke tilhørende nabolandmænd.

Det er et stort arbejde at få logistikken på plads. Jeg har selv opbevaringskapacitet til omkring en fjerdedel af gyllen i fem små tanke rundt omkring på lejede ejendomme. Resten af gyllen bliver opbevaret hos de landmænd, jeg modtager gylle fra. I nogle tilfælde kan jeg leje plads i gylletanke, som ejeren har tømt.

Jeg har 22 forskellige afgrøder, og alle afgrøder minus græs-, kløver og bælgafgrøder får tildelt gylle i løbet af foråret.

Mine marker er meget spredte, og det er vigtigt, at gyllen bliver opbevaret tættest muligt på de marker, der skal tildeles gylle, så transporten bliver kortest muligt.

Rugen er kommet godt igennem vinteren - nu er spørgsmålet om den mangler mangan?

'

Vi læsser frøgræshalm til brug for champignonproduktion i Tyskland. På et vognlæs kan der være 33 midi-baller.

Gylle er et kæmpe puslespil

Det er et kæmpe puslespil at få gylle-logistikken til at gå op. Faktisk har jeg svært ved at forklare processen. Meget handler om gefühl.

Vi, min konsulent og jeg selv, begynder puslespillet med at se på, hvad jeg kan modtage af gylle, og hvad afgrøderne i markplanen har behov for. Dernæst laver min konsulent en plan for, hvilke mængder markerne skal tildeles. Efterfølgende retter jeg til, ud fra min viden om, hvor der er tankkapacitet tæt på markerne.

For at få det hele til at gå op trækker jeg meget på min viden og erfaring. Hvor er der en gylletank i forhold til de marker, som skal have tildelt gylle? Hvornår er det muligt at få fat på gyllevogn og lastbiler? Husk at få kørt øko-gyllen til tanke tæt på de afgrøder, der afsættes til Aurion, som har krav om økologisk gylle.

Som tommelfingerregel nedfælder vi altid gylle til vårsæd, mens vi kører ud med slanger på vinterafgrøder.

Jeg overvejer at begynde at få al gyllen til frøgræsmarkerne nedfældet, efter at min maskinstation har investeret i en Vredo-gyllevogn med dog-walk. Det betyder, at køreskaderne vil blive en del mindre i forhold til udbringning med almindelig gyllevogn med nedfælder. 

Læsning af emmer til Aurion.

Vi skal nok nå kvikbekæmpelsen

Siden min sidste blog lige før jul har markerne været for våde at køre på, og der har ingen frostdage været, så vores kvikbekæmpelse har ligget stille. 

For første gang er jeg dog helt ubekymret med hensyn til kvik. Vi går nemlig en del ned i arealet med græs- og kløverfrø til høst 2024, og det er jo i frøafgrøderne vi skal være virkelig opmærksommen på kvik. Den udfordring er væk nu, for vi har styr på kvikken til både forårets udlægsmarker, og stort set også for alle andre afgrøder.

Vi har enkelte marker med meget kvik. Dels drejer det sig om arealer hvor der skal dyrkes hamp og bælgfrugter med sen såning, hvilket giver masser af tid til at nå kvikbekæmpelsen. Dels er det i 60 hektar vinterrug, hvor jeg forventer en tidlig høst til sommer og efterfølgende kvikbekæmpelse, hvorefter der sås bælgfrugt med frøudlæg i foråret 2024. 

Jeg har planer om at indføre en ny strategi for efterafgrøderne og blive skarpere på at etablere gode udlæg. Hidtil har jeg sået frø med radrenseren i maj, hvor udfordringen har været, at det kan være en meget tør måned, og at etableringen derfor bliver for dårlig.

Fremover er planen altid at så en efterafgrøde samtidig med vårsæd, enten rødkløver, hvidkløver eller græs. Til det formål har jeg investeret i en Kuhn luftassisteret påbygningssåmaskine, der skal monteres på vores 8 meter Cameleon tand-såmaskine. Her købte jeg ved sidste udskiftning af såskær en anden type, som er forberedt for såning af frøudlæg.

Dermed håber jeg på både at få en sikker og pålidelig etablering, så jeg altid er sikker på, at jeg kan opfylde efterafgrødekravet, når det bliver 20. august.. Bliver efterafgrøden meget kraftig op mod høst efter en tidlig såning, som især rødkløver kan have tendens til, har jeg mulighed for at skårlægge kornafgrøden. 

Her er der undersået 2-3 kg pr. hektar rødkløver med radrenser i foråret 2022 i en rugmark. Til foråret skal der sås hamp i marken. 

Vinterrapsen fik en dårlig start i efteråret, men den er kommet sig godt, og jeg har besluttet at den får lov at blive stående til høst.

Meget mindre frø til høst 2024 

I denne stille tid efter jul har jeg haft tid til at kigge på markplanen. Til høst 2023 har jeg et par nyheder med.

Jeg skal for første gang prøve at dyrke linser, som minder meget om ærter i dyrkningspraksis. Det bliver på 5,7 hektar med en sort, der skulle være egnet til melproduktion til human ernæring. Mange danskere spiser linser, og dem kan danske landmænd jo ligeså godt dyrke.

Jeg regner også med at få et areal med boghvede, som der er begyndt at komme efterspørgsel på. Foreløbig har jeg en mundtlig aftale om godt 12 hektar til Danish Agro. Jeg har tidligere for nogle år tilbage dyrket boghvede i et Gudp-projekt med fokus på glutenfri afgrøder. Quinoa er også en mulighed til høst 2023, hvis det er muligt at få kontrakt . 

Jeg synes, det er spændende med nye afgrøder. Jeg prøver så vidt muligt at hoppe med på vognen, når en ny afgrøder dukker op i tilfælde af at det bliver stort.  

For markplanen til høst 2024 har jeg indtil videre kun set på arealet med græs- og kløverfrø, som bliver leveret til DLF.

Her ser det ud til, at jeg kommer jeg til at gå betydeligt ned i areal på grund af lavere efterspørgsel. Fx får jeg ikke alm. rajgræs mod 42 hektar til høst i år, for rajsvingel går jeg fra 33 til 9 hektar og for ital. rajgræs fra 27 til 14 hektar.  

Normalt har jeg et frøareal på mellem 110 og 140 hektar, men næste år bliver det reduceret, som det ser ud nu, til 83 hektar. Måske får jeg også lov til at høste igen næste år på 14 hektar timothe, hvilket afgøres til efteråret.

Nedgangen i frøarealet betyder, at jeg er på udkig efter nye muligheder for afgrøder til høst 2024. Måske kan det blive boghvede og quinoa eller hamp. 

Rajsvingel til DLF har fået lov at stå til 2. års høst, fordi der manglede udsæd til udlæg sidste sæson. Det er første gang jeg skal prøve at høste 2. års rajsvingel. 

Ønskeseddel: Omrører til tørreriet

I vinterens løb har jeg set på forskellig slags ny teknik til bedriften, blandt andet på Agromek.

Min ønskeseddel lander på en fuldautomatisk omrører til tørreriet fra Løkke Maskinfabrik til en pris på cirka 150.000 kr.

Med en omrører vil det være nemmere og hurtige at vende frøet, og jeg vil kunne spare varme og strøm, fordi jeg undgår broer og varmedannelse i frøbunken.

Jeg vil ikke kunne flytte omrøreren rundt mellem de forskellige tørrerier på bedriften, men tanken er at installere den fast i et plantørreri, som så kan fungere som et slags portionstørreri, der vil kunne håndtere to-tre afgrøder i løbet af sæsonen.

I julen var der god tid til familien - og hjemme hos os tror vi på julemanden.