Planteavler: Sådan har jeg fået styr på resistent rajgræs
Man skal røre jorden så lidt som muligt med ital. rajgræs. Hos Peter Helbo er urørt stub og sen såning efter overfladisk harvning sammen med glyphosat, mere vårsæd, ingen flerårig hvede, Kerb i raps og tidlig ukrudtssprøjtning vigtige tiltag.

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet MARK, september 2019

Peter Helbo fra Følle er en af de landmænd på Djursland, der har været hårdt ramt af resistent ital. rajgræs, der i 2014 pludselig var kommet ud af kontrol og fuldstændig havde taget magten i nogle stive lerjordsmarker.

Siden har han arbejdet målrettet på at minimere problemet - og det er gået over al forventning. I 2019 skulle han ligefrem lede efter ital. rajgræs i markerne. Han fandt lidt - men ikke meget.

»Vi prioriterer maskinhygiejnen højt, og er holdt helt op med at presse halm, hvor der er ital. rajgræs. Jeg presser dog stadig meget halm, men har lavet en aftale med én, der kun presser hos sig selv og mig«, fortæller Peter Helbo.

»Det går rigtig godt nu. Det er faktisk fantastisk«, siger Peter Helbo. 

I 2014 var mange af hans marker inficeret med resistent ital. rajgræs - nogle af dem i helt uoverskuelig grad.

Men tre års målrettet strategi har båret frugt. I hvedemarkerne kunne han slet ikke finde rajgræs i efteråret 2018. I foråret 2019 fandt han nogle - men skulle lede efter dem. Og i de værst inficerede marker er der raps i år, hvor der altid bruges Kerb.

Så der er ingen rajgræs. Derfor ser Peter Helbo mere lyst på tingene end for få år siden.

»Jeg er godt klar over, at jeg ikke kommer ital. rajgræs til livs i min levetid. Jeg skal altid have det i baghovedet. Et års fejlslagen strategi kan slå mig tilbage til start. Men nu ved jeg da, hvordan jeg kan holde det nede«, siger han.

Strategien de sidste tre år på marker med pletter af resistent ital. rajgræs var følgende:

Efter høst af hvede for tre år siden blev markerne ikke rørt hele efteråret, så rajgræsfrøene kunne spire/blive ædt. Så blev der sprøjtet med Roundup og forårspløjet, hvorefter han såede han vårbyg. Efter høst lå stubben igen urørt - bortset fra Roundup efterår og forår.

Derpå såede han hestebønner efter en harvning. Efter høst lå det urørt, indtil han såede hvede sent sidste efterår. Og det er de hvedemarker, der kan ses på billederne.

»Jeg kan finde lidt i bunden, men ikke noget, der har generet. Og hveden har da også givet 11 ton pr. ha i snit«.

Der var kun lidt ital. rajgræs i bunden af hvedemarkerne i år, hvor han avlede 11 ton pr. ha. Den vellykkede strategi består af urørt stub, falsk såbed, glyphosat, minimal bearbejdning, sen såning, bedre sædskifte og Kerb i raps.

Sådan begyndte det

Problemet med ital. rajgræs ukrudt begyndte for alvor efter, at Peter Helbo gennem 16 til 17 år havde dyrket hvede i monokultur på den mest lerede jord. Godt nok havde han et sædskifte på den lettere lerjord, men der var slet ingen vårafgrøder på bedriften, før kravet om efterafgrøder kom.

»Problemet startede på to marker på en bakketop på i alt 15 hektar. Her er jorden den stiveste, umedgørlige lerjord (JB 9), som kun egnede sig til hvededyrkning.

Så det gjorde vi - og mange andre her omkring - i mange år - og med gode udbytter. Og hveden sprøjtede vi med græsukrudtsmidler efterår og forår. Begge dele er nok det, man kalder dårlig landmandsskab«, erkender han.

Men pludselig en dag var hveden sat til i ital. rajgræs.

»Det er kommet snigende gennem mange år. Pludselig var den helt gal, og forårssprøjtning med minimidler hjalp ikke mere. Vi fik en kvægmand til at slå kornet af og presse det i rundballer, så det ikke satte frø. Vi luger også og har nedvisnet delområder«.

Testet for resistens

Efter nogle år med massive problemer - også på andre bedrifter i området - tog Djursland Landboforening i 2016 initiativ til at teste bestandene af ital. rajgræs for resistens.

Det viste sig, at samtlige prøver var resistente over for Hussar og Broadway (ALS-hæmmere/minimidler) - og to af prøverne også over for Topik (ACCasehæmmere).

»Vi var den ene af kun to bedrifter, der havde resistens mod det hele. Det var uoverskueligt. Hvad skulle vi gøre?«

Men han havde endnu det værste til gode. Året efter tog de nemlig resistensprøver af JB6 markerne ved gården, som havde pletter af ital. rajgræs. Dog slet ikke så slemt som de første to marker.

Markerne ved gården havde - i modsætning til de to stive lerjordsmarker - altid indgået i et sædskifte, og der var aldrig brugt minimidler før. Men også her viste prøverne overraskende nok resistens mod begge typer.

"Det var en sort dag. Virkelig skræmmende. Hvordan kunne der være resistens mod minimidler, når de aldrig var brugt? Hvor kom det fra?«

Målrettet strategi

Sammen med Djursland Landboforening lavede han en målrettet strategi for at få kontrol.

»Først og fremmest er jeg stoppet helt med at dyrke hvede efter hvede. Ensidig hvede har været fejl nr. et før i tiden.

I dag har jeg aldrig samme afgrøde to år i træk. Jeg har også taget flere vårafgrøder ind. Det løser dog ikke helt problemet, da ital. rajgræs i et vist omfang kan spire og lave spiredygtige frø i vårsæd«, fortæller han.

Et andet vigtigt fokuspunkt er såtidspunktet. Jorden ligger urørt efter høst eller harves helt øverligt, så rajgræsfrøene kan spire og gå til, og så sår han vintersæd efter en harvning. Men aldrig før 25. september. Og der sprøjtes altid med glyphosat, nogle gange både før og efter harvning.

»Det har taget tid at lære. Og giver et meget lille vindue til at så i, der skal helst være sået 8. oktober. Når jeg det ikke, sår jeg hellere vårsæd - også på den stive lerjord«, siger han.

Han har nemlig lært at dyrke vårsæd på stiv lerjord, som han før mente, den ikke var egnet til. I dag dyrker han to gange vårsæd, derpå vinterraps/hestebønne og et års hvede på de værste problemarealer.

På de øvrige arealer er sædskiftet: Hestebønner - hvede med efterafgrøde - vårbyg/havre - vinterbyg - vinterraps - hvede med efterafgrøde - hestebønner.

Efterafgrøder bruges også til at konkurrere mod ital. rajgræs.

Stoppet med at pløje

Før i tiden pløjede og rotorharvede han al jorden.

Men på de stiveste lerjorde stoppede han pløjning for 10 år siden, og det har smittet, så kun JB 1-2 jorden pløjes i dag. Det har gjort mange ting nemmere. Også ital. rajgræs problemet, fordi der ikke bliver vendt nye frø op.

Peter Helbo har i dag fokus på alle marker i forhold til ital. rajgræs - uanset hvor lidt der er. For han har i den grad fået respekt for det. Det gælder om at lægge en strategi, hvor man forebygger. For man er i den grad på bagkant, når man først har fået ital. rajgræs ind på sine marker - og kemien ikke længere virker.

Ved såning af vintersæd bringes DFF ud på bar jord, og maks. 10 dage efter sprøjter Peter Helbo med to liter Boxer pr. ha. Begge midler virker stadig mod det resistente ital. rajgræs.

Han bruger ikke græsukrudtsmidler i vårkorn, men Focus Ultra i hestebønner.

»I starten gik jeg over til at dybdeharve i 25-30 cms dybde. Men det var en fejl, da rajgræsfrø og jord blev blandet helt sammen. Så bearbejdningsdybden er blevet mindre og mindre, og jeg har købt en disc-harve, der bearbejder meget øverligt.

Vi arbejder os hen mod Conservation Agriculture, hvor jorden slet ikke bearbejdes, fordi det er det bedste mod ital. rajgræs, så frøene ikke efterlades i hele jordlaget«, siger Peter Helbo.

Konsulentens anbefalinger

»Siden 2016 og 2017, hvor vi satte fokus på 19 bedrifter med alvorlige problemer med ital. rajgræs, har det spredt sig til langt flere bedrifter og et større geografisk område.

Spredning fra bedrift til bedrift og mark til mark er en stor udfordring. Men på de første 19 bedrifter er problemet blevet mindre, fordi de har taget det alvorligt«, fortæller planteavlskonsulent Charlotte Udsen fra Djurslands Landboforening.

Der er især to årsager til, at ital. rajgræs er blevet spredt til nye marker. Dels manglende maskinhygiejne - især når man er presset af dårligt vejr og ikke får blæst presser og mejetærsker ren, dels på bedrifter, der lejer jord ud til grønsager, der halmdækkes. Her slæbes rajgræsfrø ind med halmen udefra, siger hun.

Snydt af tørken

»I 2018 så vi betydeligt mindre ital. rajgræs på markerne - sandsynligvis fordi det var hæmmet af tørken. Det blev lidt en sovepude, og med tidlig høst og fantastisk efterårsvejr i 2018 blev mange fristet til at så tidligt.

Det har betydet, at vi har set langt mere ital. rajgræs i markerne i sommeren 2019 end sidste sommer. To skridt frem og et tilbage«, siger hun og understreger, at man ikke kun skal være obs. på problemet i starten - men holde konstant fokus hele tiden.

Ellers bliver man snydt. Et års forfejlet strategi kan slå tilbage til start.

»Udsat såtidspunkt af vintersæd er meget eff ektivt mod ital. rajgræs. Men det er svært, for man skal have is i maven«.

Pløjning eller ej

Landmænd bliver ofte anbefalet pløjning, hvis de har store problemer med græsukrudt.

»Hvis man ikke har pløjet i mange år, så rajgræsfrøene kun ligger i de øverste jordlag, kan en enkelt dyb pløjning være en god ide, hvor man vender det hele ned i bunden. Men der skal det så blive liggende længe, da rajgræsfrø kan overleve i jorden i mange år.

Man må altså ikke vende det op igen, men skal fortsætte med overfl adisk harvning. Men får man ikke pløjet dybt eller harver i stor dybde, er den gal, for så får man rajgræsfrø blandet op i hele jordlaget«, siger hun.

Hun fremhæver urørt stub så længe som mulig efter høst, som meget vigtig til at få frøeme til at gå til spirer/ædes) og frøpuljen af ital. rajgræs tømt. Ikke mindst når skaden er sket, og frøene er fordelt i jordlaget.

Det bør følges af en meget sen vintersædssåning eller vårsæd.

Glyphosat er et andet vigtig element i bekæmpelsen af ital. rajgræs. Og Charlotte Udsen tør
slet ikke tænke på, hvad der sker, hvis det bliver forbudt.


Djursland Landboforening har lavet to lister med tiltag, der minimerer ital. rajgræs:

 

 

Faktaboks

  • Peter Helbo driver 230 ha med korn, raps og hestebønner i Følle på Djursland.
  • Fik i 2016 konstateret resistent ital. rajgræs overfor ALS- og ACCase-hæmmere.
  • Siden har en målrettet indsats minimeret det store problem med ital. rajgræs.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.