Planteavler: Sådan sælger jeg afgrøder - tre fjerdedele afsat før høst og afdækning med futures

Af Niels Hauge Mikkelsen - fortalt til Stig Bundgaard

Lige nu ser vinterafgrøderne flotte og kraftige ud. Jeg tror næsten, hveden har groet ind til nytårsaften. Det er rigtig fedt.

De gode udbytter i dæksæden har dog presset frøgræsset, og det har krævet en god tilførsel af N samt nogle omhyggelige afpudsninger.

Jeg vil faktisk gerne have barfrost nu, så vi kan få ryddet op i kryb og kravl i markerne. Min erfaring er, at afgrøderne ikke kan blive for kraftige i forhold til frostvejr. Heller ikke vinterrapsen. Den grubbesår jeg, så vækstpunktet ikke bliver for højt.

Næste gang, vi skal i marken, er for at pløje det sidste dybstrøelse ned i starten af februar, når det er tilladt igen. Vi mangler kun at vinterpløje 25 hektar, hvor der efterfølgende skal være majs til en kvægbruger på de syv hektar og vårbyg på resten.

Senere i februar skal jeg have spredt handelsgødning til vinterafgrøderne. 

Jeg har holdt 14 dages juleferie, og det var dejligt. Her efter jul går tiden med fuld servicering på værkstedet af traktorer og mejetærskere og de andre maskiner, vi mangler. Jeg har også fået gravet lidt dræn, og er ved at gøre klar til at skulle grave op til minivådområde inden længe.

Jeg har fået afhentet det sidste omlægningsbyg fra 2020-høsten af Bdr. Ewers. Nu har jeg kun 300 tons hvede og 200 tons hestebønner liggende på lager. Det er solgt til en aftalt pris, men skal først afhentes til marts efter købers ønske.

Foto taget 6. januar. Udlæg af konventionel rødsvingel, helt fin type uden udløbere. Afgrøden er til høst 21 og 22. Den er meget følsom overfor konkurrence af dæksæden, og har kæmpet hårdt mod en relativt god vårbyg, som gav små 80 hkg.

AFGRØDESALG: FYSISK OG FUTURES

En af de ting, jeg også bruger tid på hen over vinteren, er salg af ny høst.

Jeg har delt mit afgrødesalg op i to dele, dels salget af den fysiske afgrøde og dels afdækning af risici ved hjælp af futures.

For de afgrøder, jeg har på marken, kigger jeg helt traditionelt løbende på dagsprisen, vurderer prisretningen, og sælger så eller venter. Det er et helt lavpraktisk gammeldags salg, hvor jeg ved at der kommer sikre penge ind.

Jeg bytter rigtig mange varer med mit grovvareselskab, Brdr. Ewers. Det betyder, at når jeg fx får leveret kemi og gødning i foråret, bliver regningen lagt i skuffen til efteråret, Her afleverer jeg så fx fremavlskorn, og så bliver der lavet en endelig nettoafregning.

Det betyder også, at der ikke kommer så mange penge kontant i kassen, og derfor har jeg ret fornuftige handlerammer for at sælge en god bid af avlen forlods inden høst for hele tiden at være sikker på at have penge i kassen. 

Jeg har et år til at handle kornet fra det øjeblik, vi laver fremavlsaftalen og indtil firmaets sidste fastsatte dato. Så jeg handler bare forlæns, hvor mange andre handler baglæns.

Indtil videre har jeg for 2021-høsten først i december solgt 100 ton raps og 200 tons hvede.

Typisk vil jeg samlet have solgt 75 procent af alle mine afgrøder, når mejetærskeren starter op til årets høstarbejde. For frøgræsser og anden kontraktavl ligger priserne selvfølgelig helt faste, men jeg har handlemuligheder på korn, raps og halm.

Jeg kan ret hurtig gå ind i foråret og lave en prognose for, hvor stor årets avl bliver. Jeg sælger aldrig mere end 80 procent af den forventede avl, så der altid er 20 procent til at regulere med efter høst. Jeg har aldrig oplevet at sælge mere end hvad jeg rent faktisk høstede.

Foto taget 6. januar. Kraftig økologisk strandsvingel, en kraftig fodertype, til høst i 21 og 22. Den er udlagt i vårbyg til fremavl i foråret 2020.

MÅLET ER EN GOD GENNEMSNITSPRIS

For de 100 ton raps, jeg har solgt af 2021-høsten, har jeg opnået en pris på 275 kr. pr. hkg for november 2021-termin. De 275 kr. er en fin pris, og jeg ved at jeg tjener penge samtidig med jeg har dækket noget risiko af.

I dag er rapsprisen dog steget til 285 kr., og forventningen er at prisen vil holde sig på et højt niveau. Jeg tror, at prisen skal endnu højere op, og med lang tid til høst, så vil jeg selvfølgelig ikke sælge mere af rapsen lige nu.

For hveden har jeg i start december solgt 200 ton til 125 kr. pr. hkg leveret i høst. Jeg har desuden stadig omlægningsbyg fra 2020 liggende, som ikke er solgt., så jeg sælger trods alt også afgrøder på bagkant.

Jeg får selvfølgelig ikke den absolutte toppris hjem på denne måde, men realistisk set er mit mål også at sprede risikoen, opnå en god gennemsnitspris og undgå bundpriser, så jeg sikrer en stabil likviditet uden spidsbelastninger. 

Det er faktisk også rart, at jeg kan gå ned i banken 1. maj og vise en salgsplan for afgrøderne, inklusive en risikoberegning for hver afgrøde, og fortælle at der kommer penge ind på den og den dato i så store mængder.

Mine vurderinger af prisudviklingen er baseret på den information jeg får fra Agromarkets, Jyske Markets og Kornbasen. 

Foto taget 6. januar. Hybrid bladbede sået i august og skal høstes i september 2021. Hannerne, de grønne planter på billedet, fjernes på samme måde som i spinat, når bestøvningen er afsluttet. 

FUTURES TIL RISIKOAFDÆKNING

Som nævnt bruger jeg køb og salg af futures til risikoafdækning.

Jeg har tidligere handlet en del futures gennem Jyske Bank, og jeg har også en råvarekonto hos Bdr Ewers til formålet. Fordelen ved futures er, at du har en realtime-pris hele tiden, så du kan følge med i, hvad der sker og handle derefter.

Hvis jeg fornemmer, at jeg har taget fejl i den fysiske disposition og markedet skal yderligere op, vil jeg gå ind og genindkøbe min egen avl i futures, så jeg kan få en prisstigning med. Her gælder det om at holde godt øje med, hvor prisen vil lande. I tilfælde af at prisen falder, har jeg tilføjet en stoploss-ordre, så jeg højest kan tabe et bestemt beløb, jeg har fastsat på forhånd.

Fx i 2018 synes jeg, det lykkedes godt med at bruge futures. Tidligt på foråret så især hveden godt ud, og jeg foretog delsalg til nogenlunde priser af den fysiske vare.

Men pludselig kunne jeg se, at avlen var ved at gå galt alle steder, og derfor købte jeg futures tilsvarende min egen fysiske avl på et tidspunkt, da krisen virkelig bed. Dem solgte jeg 13 dage senere, da markedet kølnede af, med en gevinst på ca. 1.000 kr. pr. hektar.

Det er selvfølgelig et gamble i sidste ende, men det giver dig også muligheden for at hente en senere prisstigning hjem, efter du har solgt den fysiske vare, samtidig med at du kan begrænse risikoen for tab med en stoploss-ordre.

Jeg handler aldrig futures for større mængder, end jeg fysisk har på marken, hvilket betyder at handlerne rent skattemæssigt er at betragte som risikoafdækning for min produktion. Handler jeg for større mængder, end jeg har fysisk, er skattereglerne skrappere.

Foto taget 6. januar. Økologisk vinterhvede sået 5 oktober efter hestebønner, som gror op fra furebunden. Jeg håber, at hestebønnerne fryser væk, men indtil da producerer de kvælstof ved rødderne.