Planteavler slutter vild såsæson: Jeg såede hestebønner om natten i snevejr
Blog fra planteavlsbedriften: Niels Hauge Mikkelsen er snublende tæt på at være færdig med at så både de konventionelle og økologiske vårafgrøder. De seneste uger har budt på flere usædvanlige oplevelser med blandt andet direkte såning af vårbyg i græsmåtte og såning af hestebønner i snevejr.

Af Niels Hauge Mikkelsen - fortalt til Stig Bundgaard

Vi er nu næsten færdige med at så både de konventionelle og de økologiske marker. Vi mangler kun at så udlæg af øko-rødsvingel i hestebønner på 10 hektar. Her afventer jeg, at dækafgrøden vokser sig lidt større, så planterne ikke tager skade af overkørslen ved såning.

De seneste dage har vi kørt i 2. års strandsvingel med atv og sprøjtet mod pletter af gold hejre og fremmede græsser. Vi har også luget manuelt.

Vi er lige blevet færdig med at sprede det sidste gødning og gylle, så alt er færdiggødet, bortset fra tilførsel af gylle til den sidst såede vårbyg i den kommende uge.

Al hveden er nu ukrudtssprøjtet, og jeg begynder så småt med vækstregulering i de følsomme arter i hveden plus lidt svampemiddel, fordi et par af sorterne kan få lidt gulrust.

VÅRBYG SÅET DIREKTE I OPHARVET GRÆSMÅTTE

Såning på de konventionelle marker blev afsluttet 18. april.

Her er markerne opdelt i svær jord og lettere jord. Normalt ville jeg vinterpløje hele arealet, for forårspløjning er ikke er sagen, fordi det er vanskeligt at etablere et godt såbed, og det er også skidt at bryde kapillæreffekten 20 cm nede, hvis vi får et tørt forår som i år.

På grund af det våde efterår har jeg ikke kunnet efterårspløje, og derfor har jeg for de afgrøder, hvor det har kunnet lade sig gøre, nøjedes med at harve stubben og så direkte.

Det er en model, jeg blandt andet har anvendt for såning af 18 hektar vårbyg med en 2. års rajgræsmark som forfrugt på JB7 jord.

Marken er nedvisnet med 300 gram glyphosat pr. hektar før harvning ad to omgange med en Köckerling-harve med smalle spidser efterfulgt af pakvalse. Første harvning i 4-5 cms dybde for at flå toppen af måtten og give luft, og anden gang i 8 cms dybde for lave et muldlag.

Vårbyggen er herefter sået 3. april med et disc-såsæt. Der er brugt normal udsædsmængde iblandet 100 kg svovlsur ammoniak, og der er placeret 100 kg NP 27-4 under kernerne. Om en uges tid bliver der tildelt 40 ton sogylle pr. hektar.

Det er første gang, jeg har sået vårbyg på den måde. I dag ser marken fornuftigt ud, bortset fra områder med meget svær jord, hvor såbedet blev noget knoldet. Marken skal inden for en uge sprøjtes med 50 ml OD Plus Hussar mod især rajgræsser, som er kommet frem efter såning.

10 hektar vårbyg med forfrugt vårbyg, på en lille del efterfulgt af efterafgrøder, er også sået direkte uden pløjning. Her er der i foråret tilført 500 gram glyphosat pr. hektar og derefter bredspredt 35 ton dybstrøelse, hvorefter der er harvet i 15 cms dybde.

Før såning af de sidste 40 hektar vårbyg er der dog blevet forårspløjet, og i alle tilfælde efter nedfældning af gylle. Det gælder 30 hektar vårbyg på mildere JB 4-5 jord med udlæg af rødsvingel sået på 25 cm rækkeafstand. Marken blev sået sidst for at få mest mulig varme til græsfrøene, så de hurtigt kan komme i gang.

Også før 10 hektar vårbyg med forfrugt frøgræs på lettere jord er der forårspløjet.

PLØJEFRI SPINAT I ET HJØRNE

For spinat til frø endte jeg med 13 hektar mod de ønskede 35 hektar, og de blev sået 8. april på forårspløjet jord. Forinden var der nedfældet sogylle og tilført 250 kg pr. hektar NPK 21-3-10.

Det er gået bedre med etablering af spinaten end frygtet. Såbedet skal tilberedes lige på det tidspunkt, hvor vi kan skille jorden, uden den bliver hverken for klistret eller for knoldet, og det gælder om at være ude at kigge på jorden et par gange om dagen.

Jeg synes, vi har ramt tidspunktet godt. Der er vel to pletter på tilsammen knap en hektar, som er lidt knoldet og træls, men resten er fint.

I et lille hjørne af spinatmarken fik jeg ikke pløjet for de sidste 15 meter, og her er der i stedet harvet op til at så hestebønner. Her står spinaten overraskende godt. Måske vil jeg eksperimentere med pløjefri spinat i næste sæson, hvis det kniber med at få vinterpløjet igen.

HYBRIDVÅRRAPS AFGNAVET I TREKANTER

10 hektar hybridvårraps til fremavl er sået 4. april med skiftevis rækker af hanner og hunner. Marken står rigtig fint.

Ligesom for spinat til frø bliver såbedet for vårraps tilberedt så tidligt som muligt og gødet op. Marken ligger så 10-12 dage, hvorefter afgrøden bliver sået. 8-10 dage efter såning og lige før fremspiring får marken tilført jordmiddel og glyphosat.  

Dyrkning af hybridvårraps til fremavl kræver en afstand på en kilometer til nærmeste korsblomstrede afgrøde. Der må heller ikke have været dyrket raps på marken de seneste ca. 15 år. Derfor er jeg hvert år i august-september rundt i området og registrere alle rapsmarker, så jeg kan finde en god placering til min vårraps.

Den største udfordring for dyrkning af vårraps er, at den blomstrer efter vinterraps, hvilket betyder at vi får en hel masse glimmerbøsser og snudebiller over fra vinterraps. Desværre er antallet af effektive insektmidler ved at blive for småt, og det kan blive enden på at dyrke afgrøden.

Uden insektmidler avler vi ingenting. Jeg kan fx se ved vestenvind, at dér, hvor der er huller i hegnet, og insekterne er fløjet ind, er der trekanter ind i marken med afgnavet raps.

Rødbeder til frø blev radrenset første gang 25. marts, og skal i den kommende uge renses for anden gang, efter der nu er gødet færdig. Det er bladbede, som udgør hanlinjen, og de tåler så godt om ingen kemi, efter der blev givet jordmiddel i efteråret.

Marken ser faktisk pæn ren ud, men jorden trænger til at blive iltet med en radrenser.  Herefter skal der ikke ske noget før første sprøjtning mod svampe.

Såning af økologiske hestebønner i snevejr 12. april.

ØKO-MARKER HARVET MED FULD GENNEMSKÆRING

De økologiske marker blev vi omtrent, bortset fra 10 hektar udlæg, færdige med at så 23. april. Herefter har vi brugt en del tid på at strigle i nogle af markerne.

På øko-markerne skubber jeg altid jordbehandlingen længst muligt for at få maksimal varme i jorden til fremspiring af afgrøden, så ukrudtet bliver undertrykt mest muligt. Der er nyttigt især i et tørt år, hvor ukrudtet spirer senere.

Det koster lidt udbytte med sen såning, og det gælder om at nå den rette balance. Men vi er nødt til at tænke på en anden måde end på de konventionelle marker, hvor vi bare kan lægge et jordmiddel ud efter  såning.

Alle økologiske marker til såning af vårafgrøder, som er JB 6 og opefter, er forårspløjet. Jordbehandlingen begyndte med, at jeg så tidligt som muligt (25. marts) kørte jorden over med en vingeskærsharve med fuld gennemskæring. Stubjorden blev skåret igennem, og ukrudtet blev kappet og løftet op til udtørring, hvilket skete meget effektivt i den kolde vind.

8-10 dage senere blev der nedfældet gylle på de marker, der skulle have gylle, og fra 10. april blev der pløjet efterfulgt af to gange harvninger. Første såning på øko-markerne var hestebønner, der blev lagt ned i 8 cms dybde. Det skete om natten i snevejr, og det var en noget speciel oplevelse.  

Alle øko-markerne er ukrudtsstriglet efter såning.  Når den opgave er afsluttet, kan vi stort set finde havegrillen frem, for der er jo ikke noget at stille op mod skadedyr og sygdomme. Dog skal vi ud og håndluge skræpper i frøgræsmarkerne og eventuelt strigle et par af markerne uden udlæg.

Den sidste øko-mark jeg mangler at så, er 10 hektar udlæg af rødsvingel i hestebønner. Jeg vil gerne have, at hestebønnerne bliver lidt større end nu, inden jeg sår udlægget med en Ferguson 135 efterspændt en Fiona såmaskine. Udlægget bliver sået nogle dage senere, så det er muligt at strigle dækafgrøden nogle gange.

For flerårs-frømarkerne er det fedt at se, at de godt kan være beskidte første år, men så ved hjælp af et par afpudsninger ender med at være rigtig pænt rene andet år. Nogle naboer har sagt til mig, at de ikke har kunnet se om en 2. års rajgræsmark var økologisk eller konventionelt dyrket.

Faktaboks

Niels Hauge Mikkelsen

• 34 år, uddannet maskinmester, blogger til Mark Plus

• Ejer af Kohavegaard ved Ejby på Fyn

• 516 hektar, heraf er 136 hektar økologisk drevet, 140 hektar ejet

• Primært JB 6-7, men meget varierende jordtyper

• En mand ansat

• Konventionel markplan høst 2020: vinterhvede 200 ha (60 ha fremavl), vårbyg 65 ha (malt og foder), strandsvingel 20 ha, rødbedefrø 6 ha, vinterraps 30 ha, forventer udlæg rødsvingel 30 ha, spinat 13 ha og hybridvårraps i fremavl 10 ha, brak og mvj-ordning 

• Økologisk markplan høst 2020: byg-ærteblanding 10 ha, hestebønne 30 ha, vinterraps 14 ha, vårbyg 30 ha,  rødsvingel 10 ha udlæg i hestebønne, strandsvingel 22 ha udlæg i vårbyg, brak og mvj-ordning

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.