Planteavler tilfører rodbakterier til hvede: Samme udbytte med halveret N-mængde

Den engelske landmand Edward Davison har udført markforsøg i 2020 med at tilføre rodbakterier til hvede og reducere N-mængden - og tilsyneladende hjælper bakterierne planterne med at udnytte kvælstoffet mere effektivt. Resultaterne bakkes op af uafhængige engelske forsøg.

Den engelske landmand Edward Davison fra Cambridgeshire i det sydlige England har i et markforsøg sidste år tilført rhizobakterier og samtidig halveret N-tildelingen til vinterhvede - uden det har påvirket udbyttet. 

Det positive resultat skyldes, at rodbakterierne hjælper planterne med at vokse ved at øge deres effektivitet til at optage næringsstoffer, og ved at frigøre fosfor bundet til jorden, fortæller netavisen Farmers Weekly.

Edward Davison dyrker 600 hektar, hvor han praktiserer no-till på femte år, ligesom forbruget af sprøjtemidler er reduceret. Jorden er primært tung kridtholdig moræneler. 

Han er stor tilhænger af såkaldt regenerative farming, som er stærkt beslægtet med conservation agriculture.

55 procent af normal kvælstoftildeling 

Edward Davison har de seneste tre år udført forsøg markforsøg med rodbakterier.

Sidste år udførte han forsøg på 24 hektar med Zyatt-vinterhvede og tilførsel af rodbakterier i form af produktet SR3 (Smart rotations). 

Som normal praksis tilfører den engelske landmand 250 kg kvælstof pr. hektar til vinterhvede ad fire tildelinger. I et normalår giver det et udbytte på 105 hkg pr. hektar.

2019/20 vækstsæsonen var dog atypisk på grund af oversvømmelse i vinterperioden og senere tørke i foråret, og udbyttet landede på kun 59,6 hkg i vinterhvede.

I forsøget blev der på et markstykke tilført 175 kg N pr. hektar i kombination med SR3, og her landede udbytte på 69 hkg pr. hektar.

På et andet markstykke blev der tilført 55 procent af den normale N-mængde, nemlig 137 kg pr. hektar, samt SR3, og her var udbyttet 68 hkg pr. hektar. 

Den bedste bundlinje var ved tilførsel af 137 kg pr. hektar. Når der indregnes et øget udbytte, mindre forbrug af N og udgift til rodbakterier blev økonomien forbedret med 202 pund pr. hektar, svarende til ca. 1.700 danske kroner pr. hektar.  

Der var dog den ulempe, at proteinindholdet i kornet faldt fra 13,01 procent til 12,2 procent, når kvælstoftildelingen var 137 kg pr. hektar. 

Prisen for at tilføre SR3 var 30 pund pr. hektar (ca. 255 danske kr.), fordelt på to 20 pund til produktet og 10 pund til udsprøjtning.

I indeværende vækstsæson er det ikke lykkedes for Edward Davison at så vinterafgrøder i et vejrmæssigt dårligt efterår. Derfor vil han i 2021 udføre forsøg i vårbyg med varierende N-tilførsel i kombination med SR3. 

Andre forsøg viser det samme 

Uafhængige forsøg i England i 2020 viste ligeledes, at det ikke havde signifikant effekt på udbyttet i vinterhevde at øge N-tilførslen fra 125 kg, til 175 kg og op til 250 kg N pr. hektar.

Hvis der derimod blev tilført SR3 var der en positiv udbytteeffekt - størst ved tilførsel af 175 kg N med et plus på ca. 6 hkg pr. hektar til et udbytte på 119 hkg. .

"Når N ikke er en begrænsende faktor, ser det ud til at rodbakterierne hjælper planten med at udnytte kvælstoffet bedre," forklarer planteavlskonsulent Syed Shah fra forskningsinstitutionen NIAB.

Han understreger samtidig, at der kun er tale om ét års forsøg, og at forsøgene fortsætter i 2021.

I 2020 blev der også konstateret et positiv udbytteffekt ved at tilføre SR3 til vårhvede, men ikke så markant som i vinterhvede. 

Brugen af rodbakterier kan således også være en fordel, hvis man gerne vel nedsætte bedriftens CO2-aftryk ved at tilføre mindre N og udnytte det mere effektivt. 

SR3 produceres af det britiske firma PlantWorks. Producenten anbefaler at tilføre SR3 i kombination med en biostimulant, som kan give ekstra føde til rodbakterierne. 

Faktaboks

Rodbakterier 

Rodbakterier der får planterne til at gro, er jordbakterier som lever i rødderne og hjælper planten med at optage næringsstoffer.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.