Planteavler: Vårbyg og raps får lussing af ekstremt vejr - fleste afgrøder står fint

Blog fra planteavlsbedriften: Niels Hauge Mikkelsen er tilfreds med en stor del af afgrødernes udtryk her midt juni, men må også konstatere at henholdsvis ekstremt tørre og våde perioder hen over vækstsæsonen i dag sætter sine spor i vårbyg og vinterraps.

Af Niels Hauge Mikkelsen - fortalt til Stig Bundgaard

Her midt i juni står mine afgrøder gennemgående godt, både de konventionelle og økologiske, men der er stor variation fra mark til mark med blandt andet uens fremspiring. Det skyldes primært fordelingen af nedbør gennem foråret.

April var ekstrem tør uden nedbør. Så kom der vand i midten af maj, og det fik det sidste til at komme med og spire. Det betyder, at vi har haft en fremspiring, der har bevæget sig i to-tre tempi, alt efter afgrøde og mark.

Jeg har fx vårbygmarker, der står rigtig pænt, men også vårbygmarker der ikke er særligt kønne. Her har det afgørende punkt været, hvordan jorden har været at arbejde med, for jeg har skullet forårspløje og harve en hel del.

Hveden står helt gennemgående rigtig pænt, og raps bærer præg af at det var en sjaskvåd vinter og relativt for sen såning. Det er et meget blandet billede. Vi har hele paletten.

Vinterhvede: Stort plus med tidlig gødning

I den konventionelle del af markplanen står 200 hektar vinterhvede, heraf 60 hektar fremavl, fint og er nu ved at blomstre. Den har ingen sygdomme, og det må være udgangspunkt for en pæn avl.

Afgrøden er etableret i to hold med fremavlskorn sået 10.-15. september og resten ca. 5. oktober. Der er pt. ikke stor forskel mellem markerne, og med forskellige sorter er de også svære at sammenligne, før mejetærskeren har været igennem.

Det står klart, at den store mængde tidlige gødning har gjort en kæmpe forskel. Det er igen i år et klart plus. 

Hveden er i foråret sprøjtet med 0,75 Cossack mod primært græsukrudt, og tirsdag i denne uge blev svampebehandlingen afsluttet med 0,40 Viverda på fanebladet og efterfølgende 0,25 Propulse + 0,25 Orius Max.

Det er en billig omgang sprøjtning i hvede, men smittetrykket har også været lavt, så vi har gjort lidt, men ikke en farlig masse ud af det. Vi har fået nogle byger indimellem med fx 40 mm her i starten af juni, og det er klart, at på bagkanten af sådan en mængde vil man gerne ud og vaccinere lidt.

Jeg regner ikke med, at der sker mere i hveden, heller ikke på skadedyr, som jeg ikke har fundet nogle af mens jeg har luget flyvehavre, og jeg har heller ikke sprøjtet mod skadedyr. Her må jeg køre en ekstra gang, hvis det bliver nødvendigt.

Vårbyg: Uens fremspiring

65 hektar konventionel vårbyg til foder og malt er etableret på tre forskellige måder, og er den mest uens afgrøde vi har.

På den milde jord har vi en superfin fremspiring, og det ser godt ud. Men når vi kommer over i lerbanker er det helt lige meget, om det er forårspløjet, harvet og sået direkte eller noget tredje, for alle steder har den bonet ud på fremspiringen. Hvor der er tromlet, er der kun en ganske  lille forbedring. 

Årsagen er at kernerne ikke har fået rigtig fat i fugten. Jorden er tørret ud nærmest samme dag, den er harvet op, og på bakketoppe udsat for vind i løbet af timer.

Jeg har svært ved at se, hvad vi kunne have gjort anderledes, og vi kan jo også konstatere at vårbyggen er etableret på tre forskellige måder uden at en metode er afgørende bedre end de to andre.

For de 8 hektar, vi havde vinterpløjet og så harvet og sået i foråret, var der ingen forskel i lerpletter fra den øvrige mark. Leret blev ved med at holde fugt og trykke fugt op efter at den anden jord var begyndt at blive tør. Du bliver nødt til at dele op og sige at 85 procent af marken er optimal, mens de sidste 15 procent, hvor det er endt tyndt med fremspiringen, har vi gjort det så godt vi kan.

Der er den afvejning, man hele tiden står med, og hvor det efterfølgende vejr er afgørende for hvordan resultatet bliver. Du kan sige, at det var sindssygt godt, at der kom regnvejr i maj, men var det nu bare kommet en uge efter såning, havde vi ikke set den store forskel i fremspiring.

Nu har vi fået en fremspiring med en generation 2 og en generation 3, og så bliver det svært at lave en god ensartet kvalitet. Jeg spekulerer allerede i at sælge maltkornet som foderkorn, nu da maltbyggen ingen penge koster i år.

I vårbyggen har jeg kørt et meget simpelt sprøjteprogram i form af 50 ml Hussar OD Plus + 50 ml DFF mod ukrudt, i sær spildrajgræs og burresnerre, med fin effekt. Mod svampe er der afsluttende givet 0,2 Propulse + 0,2 Comet Pro + 0,1 Mavrik mod lidt insekter.

20 hektar 2. års strandsvingel ser rigtig fin ud. Den står klart bedre end 1. årsmarken, som var tynd efter udlægget i tørkeåret 2018. Alligevel overraskede udbyttet i 2019, og med den kraftigere afgrøde i år er der håb om  en pæn avl. Strandsvingelen er kun svampesprøjtet med 0,4 Viverda og har derudover kun fået 0,5 Medax Top, så det er en taknemmelig afgrøde. Jeg synes, der er lidt for mange ukrudtsgræsser, der begynder at dukke op, så vi har brugt noget tid med at rende rundt med rygsprøjten.

Strandsvingelen høster jeg på roden, som er min foretrukne høstmetode. Vi har en historik for så at høste en god vare, og kan klare det med tørreriet. Og så har jeg heller ikke et pickup skærebord endnu.

Vinterraps: Våde huller

30 hektar konventionel vinterraps står noget uens og er lidt tilbage i forhold til et normal år. Det var en udfordring at få halmen væk efter høst og få sået tidligt nok. Rapsen blev sået mellem 15. og 25  august.

Der er en del våde huller i rapsen fra vinterperioden, hvor vi fik 900 mm nedbør fra august til marts. Pletterne har fået lov at stå, for det er ikke store procenter det drejer sig om. Det tidligt såede står lidt bedre, men har til gengæld flest våde huller.

De store mængder nedbør har hæmmet rapsens rodudvikling, så afgrøden har stået lidt stille i et halvt år og skulle skydes i gang her i foråret med to hænder i ryggen. Men som man siger: En grim raps overrasker ofte positivt, mens en flot raps tit overrasker negativt.

Jeg har intet gjort i rapsen siden en Kerb-sprøjtning i december, hverken mod ukrudt, svampe eller skadedyr.

Seks hektar rødbeder til frø er blevet topcappet, det vil sige at de øverste 10 cm er klippet af de planter, som er længst fremme, for at udjævne og vækstregulere, så man stresser planten til at stimulere sideskud.

Rødbederne ser ok ud. Hannerne var pressede, men er kommet godt igen. Afgrøden er lidt beskidt, men tegner ellers fornuftigt. Den har fået en svampebehandlinger i form af 0,5 Folicur Expert og jeg følger snart op med Signum.

30 hektar med vårbyg og udlæg af rødsvingel sået i samme arbejdsgang ser fornuftig ud,. Vårbyggen er blevet lidt vækstreguleret, og det er lykkedes fint med at så udlægget på hver anden række. Nu da vi ikke skal høste på udlægget første år, er det vigtigste at græsset får vand, slår an og bliver holdt i gang. Tørrer det først ud efter at være kommet i gang, dør det.

13 hektar spinat til frø ser rigtig pæn ud overordnet, bortset fra små skaldede pletter på stiv lerjord på 20-30 kvadratmeter, hvor der er få eller ingen planter. Fremspiringen gik ellers rigtig fint og hurtigt, men efterfølgende er planterne i de nu bare pletter døde i den efterfølgende tørre periode, vil jeg tro.

Spinaten er svampesprøjtet med 0,3 Propulse, og vi kørte igen torsdag i denne uge præventivt med lidt Rebus mod skimmel, som jo trives i de store kontraster med skiftevis vand og varme.

10 hektar med hybridvårraps i fremavl ser rigtig pæn ud, og der er nu kommet bier på. Største udfordring er et kæmpe pres af glimmerbøsser og andre skadedyr, som er kommet over på denne ene vårrapsmark  efter at rigtig mange hektar med vinterraps er afblomstret rundt om den.

Det er noget af en kamp at holde vårrapsen fri for skadedyr. Jeg er lidt usikker på, hvor lang tid vi vil have den afgrøde i betragtning af de midler der bliver taget af markedet. Her er vi virkelig på den.

Økologi: Flotte hestebønner

På de økologiske marker har jeg for første gang hestebønner i markdriften. De 30 hektar blev sået i snevejr 12. april og står fantastisk, så det er bare en fornøjelse. Afgrøden er striglet tre gange, både før og efter spirerne er kommet op af jorden. Hestebønnerne står på en relativ stærk jord. De har fået godt med vand, og det ser rigtig, rigtig godt ud.

14 hektar øko-vinterraps har stået ubehandlet siden radrensning og tildeling af 20 ton gylle pr. hektar 25. marts. Den står tilfredsstillende, men ikke prangende. I forhold til den konventionelle raps får økorapsen ikke så meget N at leve af, og der er også pletter uden planter, som er druknet, så den vil ikke nå samme udbytteniveau.  Økorapsen har heller ikke fået Kerb, og der er mere konkurrence fra fx ukrudtsgræsser og kamiller.

Udlægget af 22 hektar strandsvingel i vårbyg ser rigtig fint ud. Derimod kommer jeg ikke til at høste på det udlagte rødsvingel på lejet jord, fordi kommunen inddrager jorden til byggeri.

Øko-vårbyggen ser pæn ud og har busket sig fornuftigt. Vores bygærte-blanding ser rigtig god ud, for ærterne er jo vilde med det regnvejr, vi har. Vårbyggen er striglet en til tre gange med vores 12 meter Einböck-strigle, afhængig om det er med udlæg eller det er en byg-ærte blanding. Øko-versionen er lidt efter den konventionelle på grund af mindre N at leve af og senere såning af hensyn til ukrudtet.

De næste uger: Flyvehavre og høstklar

De næste uger står der lugning og kontrol af flyvehavre og skræpper på opgavelisten.

Derudover skal vi have gjort klar til høst med rengøring af lager og have tjekket at alt kører. Med hensyn til høstkapacitet dækker jeg bedriften nogenlunde af med vores 30 fods New Holland CX 880 mejetærsker, og så har jeg et par løse aftaler om at ringe til en nabo/maskinstation, hvis det kniber.

Jeg synes, det er svært at budgettere med høstkapacitet, når du ét år kan høste alt med en Dronningborg 7000 som i 2018, mens du i et andet år har brug for 10 mejetærskere som i 2017. Jeg forsøger selv at have en kapacitet på 80-100 procent, og så vil jeg hellere betale en overpris i et møgår, hvor den sidste kapacitet skal lejes ind.

Faktaboks

Niels Hauge Mikkelsen

• 34 år, uddannet maskinmester, blogger til Mark Plus

• Ejer af Kohavegaard ved Ejby på Fyn

• 516 hektar, heraf er 136 hektar økologisk drevet, 140 hektar ejet

• Primært JB 6-7, men meget varierende jordtyper

• En mand ansat

• Konventionel markplan høst 2020: vinterhvede 200 ha (60 ha fremavl), vårbyg 65 ha (malt og foder), strandsvingel 20 ha, rødbedefrø 6 ha, vinterraps 30 ha, hestebønner 35 ha, forventer udlæg rødsvingel 30 ha, spinat 13 ha og hybridvårraps i fremavl 10 ha, brak og mvj-ordning 

• Økologisk markplan høst 2020: byg-ærteblanding 10 ha, hestebønne 30 ha, vinterraps 14 ha, vårbyg 30 ha,  rødsvingel 10 ha udlæg i hestebønne, strandsvingel 22 ha udlæg i vårbyg, brak og mvj-ordning

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.