Plantebibel når milepæl: Det er unikt og vi skal blive ved med at bakke op

Oversigt over Landsforsøgene" fylder 50 år.

Det er et jubilæum, det er værd at kippe med flaget for. For det er nemlig intet mindre end fantastisk, at vi i Danmark har et enestående stykke uvildigt forsøgsarbejde, som danner grundlaget for de lokale planteavlskonsulenters råd og anbefalinger og for de danske landmænds ageren i marken.

Det er der faktisk ikke mange andre lande, der kan gøre os efter. Mange andre steder er en del af rådgivningen baseret på firmarådgivning - og det kan man ikke just kalde uvildigt. Eller økonomisk optimalt.

I Danmark har vores forbrug af pesticider og gødning gennem mange år været lavere end i andre lande i sammenlignelige klimaer. Det kan vi takke landsforsøgenes fokus på "økonomisk optimalt og nettomerudbytter" for - i stedet for "maks. udbytte".

Sådan begyndte det

"Landsforsøgene startede med første udgave i 1971, hvor en flok landmænd og konsulenter fra hele landet satte sig sammen, og var så visionære, at de fik samlet forsøgsarbejdet fra hele Danmark, så det blev kørt sammen sammen under en stor hat. Indtil da havde det kørt regionalt".

Det fortalte Troels Toft, sektordirektør i Seges på Planteavlens årsmøde "Planter i Fokus" i januar.

Her berettede han om den store udvikling, der er sket på de 50 år.

Rigtig meget har ændret sig siden 1971.

Ændring i landbrugsarealet

"Landbrugsarealet er faldet fra 2,9 mio. hektar i 1971 til 2,6 mio. hektar i 2020. Det er et fald på 11 pct., og det synes jeg faktisk er lidt voldsomt", sagde Troels Toft.

Også arealfordelingen har i den grad ændret sig.

I 1971 udgjorde vårbyg 40 pct. af arealet med 1,37 mio. hektar. I 2020 var der 566.00 hektar med vårbyg.

Omvendt er det gået med hvedearealet, som kun lagde beslag på 87.000 hektar i 1971, men siden er steget meget, og udgjorde 555.000 hektari 2019 og 484.000 hektar i 2020 (med det våde efterår 2019).

Forsøgsomfanget har også ændret og udviklet sig, fortalte sektordirektøren.

"I 1971 var der 3.384 landsforsøg, mens antallet var faldet til 1.455 landsforsøg i 2020. Kompleksiteten i de landsforsøg, vi laver i dag i forhold til dengang, er dog steget voldsomt. Blandt andet er droner nu en del af forsøgsarbejdet".

Der er sket meget for majs på 50 år

En afgrøde som majs har også været igennem en enorm udvikling på de 50 år.

Man lavede allerede forsøg med majs i 1971, selvom majsarealet i Danmark var meget lille. Siden er det eksploderet, og i 2020 var majsarealet i Danmark på 189.000 hektar.

"I 1971 diskuterede man stadigvæk, om majsen kunne nå at blive modent. Og om man skulle høste det, når det var helt grønt, og der var stort saftafløb på, eller man skulle vente.

Når man ventede, høstede man i 1971 forsøgene 7.500 fe pr. hektar. I 2020 har vi gennemsnitligt høstet 15.000 fe. pr. hektar. Det er en fordobling af udbyttet på 50 år.

Den udvikling kommer til at fortsætte, og er også nødt til at fortsætte, for at vi kan nå i mål klimamæssigt. Vi skal blive ved med at have fokus på planteforædlingen og få de nyeste sorter ud og virke", sagde Troels Toft.

En ekstra julegave

Jeg kan klart sige, at "Oversigt over landsforsøgene" har betydet rigtig meget for mig.

Det er en ekstra julegave, når den dumper ind af postkassen en af de sidste dage før jul. Og sådan tror jeg også, mange andre "plantenørder" har det rundt om i landet.

Derfor er det også noget, der forpligter, at så mange sætter resultaterne fra landsforsøgene så højt. Forpligter ved fortsat at holde et meget højt fagligt niveau, sætte uvildigheden højt og følge med tiden - så den høje status bevares.

De mange fusioner i rådgivningsselskabnerne kan godt bekymre mig lidt. Nogle rådgivningscentre er efterhånden så store, at de nok på mange punkter "vil selv" - i stedet for at "hente hos Seges".

Jeg håber dog, at alle fortsat vil bakke op om vores unikke landsforsøg. Jeg glæder mig tll de næste 50 år.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.