Planteforædlere sætter turbo på hestebønner - skal være alternativ til soja

Et omfattende dansk forædlingsarbejde for hestebønner skal sikre mere stabile udbytter og forbedre bønnernes kvalitet som foder, så de matcher sojaskrå.

Dermed kan hestebønner blive et godt og meget klimavenligt dansk alternativ til soja som proteinfoder til fisk, fjerkræ, køer og grise.

Sådan lyder ambitionen for et nyt projekt, kaldet MFABA, som har deltagelse af Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Nordic Seed, Sejet Planteforædling og Erhvervsakademi Aarhus, fortæller Miljø- og Fødevareministeriet på deres hjemmeside. 

Projektet har netop fået et tilskud på 15 mio. kr. fra GUDP-midlerne.

Klimavenligt alternativ til soja

”Hvis vi kan levere bedre sorter og overbevise landmænd om, at det er en god ide at dyrke hestebønner, så har de et stort potentiale som et lokalt produceret alternativ til importeret soja,” siger projektleder Stig Uggerhøj Andersen, lektor i plantemolekylærbiologi ved Aarhus Universitet.

Danmark importerer årligt 1,7 moi. tons soja (2018, Statistikbanken 2019) til husdyrfoder.

Størstedelen kommer fra Sydamerika, hvor der i mange tilfælde bliver ryddet regnskov for at give plads til sojamarkerne, og det har store konsekvenser for både biodiversitet og klimaaftryk. Derfor er der stor interesse for at finde alternativer, som kan produceres lokalt.

Hestebønner har et højt indhold af protein af god kvalitet og er desuden den mest stivelsesholdige proteinafgrøde, man kender.

De behøver ikke gødning, fordi de selv kan fiksere kvælstof fra luften, de bliver sjældent plaget af svampe og skadedyr, og kan derfor dyrkes med et minimum af pesticider.

Tørketolerant afgørende

En del danske landmænd har allerede forsøgt sig med hestebønner, men mange mistede lysten til at eksperimentere med afgrøden efter tørkesommeren 2018.

På lette jorde uden vanding gav hestebønnerne et meget lavt udbytte, og blev i de værste tilfælde slet ikke høstet. Det fik arealet til at dykke året efter fra 26.000 til 18.000 hektar.

For at gøre hestebønner attraktive kræver det derfor ifølge Stig Uggerhøj Andersen nye sorter, som giver et mere stabilt udbytte under tørke, og som har endnu bedre proteinkvalitet og fordøjelighed end de kendte sorter.

”Hvis vi får udviklet sorter, som er mindre tørkefølsomme, bliver det en bedre forretning at dyrke hestebønner, og så kommer landmændene til at gøre det, fordi indtjeningen er afgørende.”

Potentiale for stort areal

Der er basis for at bruge langt flere lokalt producerede hestebønner i foderet til danske husdyr, end man gør i dag.

For at udnytte potentialet fuldt ud skal arealet dog udvides betragteligt. IMFABA har beregnet, at maksimal brug af hestebønner i alle foderblandinger vil kræve et areal på omkring 300.000 hektar. I dag bliver der kun dyrket 20.000 hektar.

Det vil altså kræve en meget stor omlægning at udnytte hestebønnernes potentiale fuldt ud, men 100.000 hektar kan være et realistisk mål på relativt kort sigt, mener Stig Uggerhøj Andersen.

”Flere grovvareselskaber er allerede meget interesserede i hestebønner. De tilbyder kontraktavl, og den efterspørgsel øger arealet,” påpeger han.

Samtidig er der en stigende efterspørgsel i fiskefoderindustrien, hvor den vigtigste motivation for at bruge hestebønner er det lave klimaaftryk.

Sorter til fødevarer

Forædlingsarbejdet i IMFABA drejer sig først og fremmest om hestebønner til foder, fordi det er i husdyrproduktionen, der er behov for de største mængder.

Hestebønnerne har ganske vist også et potentiale som fødevareingrediens i plantefars og lignende, men det kræver mere af forædlerne.

”Hvis sorterne skal være egnede til køderstatning, bliver man nødt til at se på en række andre egenskaber - ikke mindst smag og tekstur,” forklarer Stig Uggerhøj Andersen.

”Det her projekt fokuserer på foder, men vi håber på længere sigt at kunne bygge videre på den viden, vi får her til at gå målrettet efter at udvikle sorter, der kan fungere som velsmagende køderstatninger.”