Plantekongressen afløses af online årsmøde og webinarer

Den traditionsrige Plantekongres bliver afholdt som en stribe webinarer under navnet ’Planter i fokus’.

Der bliver holdt Plantekongres i 2021, men det bliver virtuelt i form af et gratis årsmøde og en stribe faglige indlæg - alt sammen som webinarer.

Derfor kan alle med interesse for planteavl godt sætte kryds i kalenderen 12.-15. januar 2021, hvor Plantekongres i nye klæder afholdes som ’Planter i fokus’.

Man kan allerede nu tilmelde sig ’Planter i fokus’ på www.seges.dk. Årsmødet er gratis, mens de mere end 20 faglige webinarer med den nyeste viden koster 495 kroner.

Gratis årsmøde

’Planter i fokus’ indledes med årsmøde 12. januar, hvor formand Torben Hansen og sektordirektør Troels Toft traditionen tro aflægger beretning for bestyrelsen i Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion.

Årsmødet bliver streamet, så alle interesserede kan gratis se med hjemmefra.

Der bliver lejlighed til at stille spørgsmål og debattere alt fra gylle til glyphosat og gylden omstilling i en grøn verden.

Faglige webinarer

’Planter i fokus’ byder også mere end 20 webinarer, som du kan vælge at se live 12.-15. januar 2021 eller ved en senere lejlighed, når det passer dig.

De faglige webinarer svarer til de mange sessioner, man normalt kan deltage i på Plantekongres.

Webinarerne spænder vidt. Du kan således blive klogere på alt fra nye planteværnsmidler til nye resultater fra gødnings-, svampe- og ukrudtsforsøgene, Conservation Agriculture, handel med CO2-certifikater og meget mere.

Faktaboks

’Planter i fokus’

  • Hvornår: 12.-15. januar 2021.
  • Hvor: Foran din PC på kontoret eller i sofaen.
  • Hvorfor: Fordi du kan blive opdateret på alt det nye og spændende fra planteavlen.  

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.