Plantekongressen er 100 pct. virtuel

Onsdag og torsdag i denne uge kan man igen tune ørerne ind på højaktuelle og spændende beretninger og emner, når årets plantekongres løber ad stablen.

Dansk planteproduktion i en verden fyldt med udfordringer og muligheder«.

Sådan indleder formand Torben Hansen, L&F Planteproduktion, årsmødet og sin beretning på Plantekongressen på onsdag. Han følges op af afdelingschef på Seges, Jens Elbæk, som bl.a. taler om, at innovation er afgørende.

Årsmødet afsluttes af en paneldebat under titlen ’Dansk landbrug som en del af løsningen’.

I paneldebatten deltager Pat Han, teknisk direktør i Skovgaard Invest. Peder Riis Nickelsen, direktør i Stiesdal. Steen Bitsch, direktør i Vestjysk Andel, og Cecilie Skov Nielsen, afdelingsleder, Seges.

Håbet om fysisk kongres

Både årsmødet og den efterfølgende kongres med faglige indlæg bliver igen i år 100 pct. virtuel.

Arrangørerne havde ellers glædet sig til at vende tilbage til en fysisk kongres i Herning. Men da coronasmitten igen begyndte at stige før jul, blev kongressen i første omgang ændret til en hybrid med både en virtuel og fysisk udgave.

Efter statsministerens sidste pressemøde fredag før jul, der varslede endnu skrappere restriktioner, var arrangørerne dog tvunget til at vende tilbage til en 100 pct. virtuel kongres ligesom sidste år.

»Vi havde glædet os til at mødes igen, men med den seneste corona-udvikling vælger vi at lave et set-up, hvor alle kan se og lytte med hjemmefra«, siger Torben Hansen.

Se program: www.plantekongres.dk

Faktaboks

Plantekongres 2022

  • 12. januar: Årsmøde for L&F Planteproduktion livestream.
  • 13. januar: To spor med 14 sessioner som webinarer.
  • 17.-20. januar: 18 webinarer.
  • 8-9. februar: 14 webinarer (om natur og vandmiljø). 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.