»Jeg er holdt op med at nedvisne efterafgrøder. For år tilbage opdagede jeg, at det ikke var en fordel. Jeg havde sprøjtet et beskidt område i en mark, men bagefter stod afgrøden meget bedre dér, hvor efterafgrøden havde været grøn hele vinteren. Nedvisning er heller ikke populært blandt dem, der går tur i området - eller hos fasanerne«, siger Henning Tang fra Esbjerg.
»På vores marker får efterafgrøderne lov at stå lige til foråret, fordi de har en stor jordforbedrende værdi og minimerer N-udvaskningen. Primo marts sprøjter vi med lav dosis af glyphosat for at rydde op i enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt. Så kører vi gylle på med en gyllenedfælder med disc, og det nedlægger efterafgrøderne. Derpå dybdeharver vi og sår korn. Kvikgræs er et problem på ca. 10 pct. af vore marker, og kun her nedvisner vi om efteråret«, siger Jes Berg Andersen fra Vildbjerg.Billede 1 af 2
Det gør helt ondt i planterådgiver Niels Holmgaard fra Sagro, når han ser nedvisnede efterafgrøder i oktober.
»Det er ærgerligt for jordfrugtbarheden, og det er unødig brug af glyphosat, der er i politisk modvind«, siger han.
Geografiske forskelle på jordkvalitet og vinternedbør betyder meget. Især i Vestjylland falder der så meget regn, at det overstiger jordens vandkapacitet, så plantetilgænge- ligt kvælstof kan udvaskes. Under de forhold er der alt at vinde ved at lade efterafgrøder gro længst muligt, mener han.
»Så længe der er plantevækst og mineralisering af kvælstof, bidrager efterafgrøderne positivt til jordfrugtbarheden«.
Men også på nedbørsfattige lerjorder i Østdanmark gør man jordstrukturen en tjeneste ved at lade efterafgrøderne gro.
»På den måde sætter man noget ’i banken’. For man skal huske, at mineraliseringen i jorden er summen af mange års dyrkningshistorie. Pløjer man efterafgrøden ned i det tidlige efterår, får man en stor førsteårsvirkning. Det bør man gå på kompromis med, fordi det er bedre for jordstrukturen, at næringsstofferne er bundet i organisk materiale«, siger Niels Holmgaard.
Pløjede bedrifter
»Pløjede bedrifter bør ikke nedvisne efterafgrøder før pløj- ning. Kun hvis det er for at bekæmpe rodukrudt«, siger han.
Dog kan det være en god idé at nedvisne sammenpløjninger og de yderste meter af marken, da det er svært at opnå en god pløjning her. Vinterpløjning bør ikke startes, før jordtemperaturen er under seks grader, da mineraliseringen her er meget lille. Jordtyper under JB 5 bør ikke pløjes før til foråret.
»En meget kraftig olieræddike kan volde lidt problemer at pløje, og nogle vælger derfor at nedvisne. Men store olieræddiker er svære at slå ned med glyphosat - her er afpudsning eller tromling mere effektiv«, siger Niels Holmgaard.
Kan man stadig ikke pløje arealet, uden at efterafgrøder og ukrudt stikker over jorden, råder han til, at man bruger tid på at indstille ploven korrekt.
Harvede bedrifter
I systemer uden pløjning er hele ukrudtsbekæmpelsen baseret på en effektiv nedvisning.
Men nedvisner man for tidligt på efteråret på harvede bedrifter, er der risiko for, at der fremspirer en ny ukrudtsgeneration om vinteren. Derfor bør man generelt vente med at nedvisne til tidligt forår. Dog bør efterafgrøder af græs nedvisnes før jul, da det her er en udfordring at lave et ordentligt såbed.
På arealer med meget græsukrudt kan det være en fordel at nedvisne efterafgrøden i efteråret, inden væksten stopper, da det giver den sikreste bekæmpelse af græsukrudtet.
Conservation Agriculture
En af grundpillerne i CA-systemet er konstant plantedække. Derfor skal efterafgrøderne først nedvisnes om foråret, siger Niels Holmgaard.
»De kommende års forsøg vil vise, om en overlevet grøn efterafgrøde, der gror frem til etablering af vårsæd, er at foretrække. Eller om en efterafgrøde, der dør i februar og ligger oven på jorden, er bedre. Det brune, visne lag optager solens energi på en anden måde end levende grønne planter og bliver som en isolerende dyne«.
Relaterede artikler
Kommentarer