Landmand: Vi er færdig med såning næste uge - arealet med hvede øget kraftigt

Af Torben Lei - fortalt til Stig Bundgaard

Til høst 2024 bliver den største ændring af markplanen, at vi går op på 460 hektar vinterhvede mod 332 hektar til høst i år. Det skyldes primært, at jeg lige har fået en ny forpagtning på 130 hektar.

Hvedearealet bliver omtrent ligeligt fordelt på to sortsblandinger samt sorterne Pondus og Champion i ren bestand.

Arealet til høst 2024 med vinterbyg, vinterraps og vårafgrøder bliver omtrent på samme niveau.

Læs de to seneste blogs fra Torben Lei her:

Landmand høster mellem bygerne - vinterbyg og hvede overrasker positivt

Landmand: Her danser vi regndans - raps klarer sig bedst og vårbyg dårligst

Flot fremspiring af vinterbyggen på noget af de sværeste jord, vi har i forpagtning.

FORVENTER AT AFSLUTTE SÅNING KOMMENDE UGE

Af vinterafgrøderne er vinterrapsen som sædvanligt sået først. Vi fik sået 50 hektar den 20. august og resten 1. september på et tidligere kålbrokramt areal. Ind i mellem har vi sået 80 hektar vinterraps for nogle naboer.

Det har været lunt i vejret, og der har været rigeligt med fugt i jorden, så alle rapsmarker er fremspiret fint efter fire dage.

Største udfordring har været rapsjordlopper, der har sat væksten i stå. Alle marker er blevet sprøjtet mindst to gange mod jordlopper og nogle marker tre gange. Til gengæld har der ikke være problemer med snegle.

VI har sået de 60 hektar vinterbyg tidligt, og også cirka 60 procent af vinterhveden til høst 2024 er kommet i jorden i skrivende stund (25. september). Dette er primært 1. års vinterhvede og de marker med mindst udfordringer med græsukrudt.

Sammen med vinterbyggen er 40 hektar vinterhvede sået tidligt med deadline 7. september for at få nedsat efterafgrødekravet.

Nu klør vi på med såningen, og så håber jeg at vi er færdige hen midt i næste uge.

Det nyindkøbte 6 meters Lemken DT såsæt runder mere end 700 hektar siden levering i starten af august.

VÅD RAJGRÆS HØSTET AD TO OMGANGE

Siden min seneste blog i midten af august har vi fået høstet alle afgrøder færdigt med vårhestebønner som rosinen i pølseenden. Det generelle billede er en middel høst for vinterafgrøder og under middel for vårafgrøder.

53 hektar vinterbyg blev høstet først, nemlig 7. juli. Her hentede vi et udbytte på 100 hkg pr. hektar i primært små kerner i de to seks-radede sorter, Sensation og Wallace. Overraskende nok var der ingen tørkeskader i vinterbyggen. Sidste år høstede vi 110 hkg i snit.

Sorten Sensation er tolerant overfor havrerødsot, så vi ikke behøver sprøjte mod lus, som jeg synes er bøvlet at ramme rigtigt med både i forhold til bekæmpelsestærskel og den optimale dato. Tolerancen ser ud til at have holdt godt i sidste vækstsæson, og nu har jeg valgt Sensation på hele vinterbyg-arealet på 60 hektar til høst 2024.

39 hektar alm. rajgræs af sorten Eurodiamond blev høstet ad to omgange, henholdsvis 18. og 20. juli, på grund af det regnfulde vejr. Her landede udbyttet på i snit 900 kg råvare pr. hektar af en meget våd vare, som blev tørret non-stop gennem flere uger, og hvor vores nye Powermix-omrører i tørreriet virkelig viste sin værdi. Index 100 for sorten er ca. 1250 kg, så jeg er ikke helt tilfreds. 

37 hektar spinatfrø blev høstet direkte ad to omgange for de to nummersorter. Markerne var pænt rene efter sidste radrensning, men spinatplanterne stod i stampe i tørken, og da der så kom regn væltede ukrudtet frem Set i bakspejlet burde vi have skårlagt spinaten.  

De første 13 hektar spinatfrø blev høstet nemt og smertefrit med et ok udbytte på index 75. De sidste 25 hektar kom først i hus efter tre forgæves forsøg, hvor tærskeren stoppede til, og fjerde høstforsøg måtte vi udsætte til efter hvedehøsten var afsluttet.

På de 25 hektar burde vi have høstet i alt ca. 30 tons råvare, men udbyttet landede på kun 7.000 kg. Det var alt for lavt, men jeg ville ikke harve afgrøden ned, og vi høstede de pletter, vi kunne.

VINTERAFGRØDER KLAREDE SIG GODT

For 332 hektar vinterhvede var der høststart i uge 30 med solrige dage. Udbyttet landede på i snit 95 hkg pr hektar med en variation fra 70 til 130 hkg. De dyrkede sorter var Pondus, Champion samt en sortsblanding af Heerup, Skyscraper, Rembrandt og Bairstow.

Hvedeudbyttet er ganske fint tørken taget i betragtning. Kun et par marker blev for tynde og skuffede, mens 1. års markerne generelt lå i top. Til slut i hvedehøsten spirede kernerne på arealer med lejesæd.

I 131 hektar vinterraps høstede vi et udbytte på 50 hkg pr. hektar i snit. De dyrkede sorter var Expansion og LG Austin plus 11 Dekalb-sorter på en tredjedel af rapsarealet i et storskalalforsøg. Det har været et godt rapsår med en flot blomstring og uden nævneværdig tørkeskade.

Her på egnen lykkes vi som regel rigtig godt med vinterraps trods tørke, og det samme gælder for vinterbyg og vinterhvede.

Et typisk billede da den nysåede raps til høst 2024 spirede frem. Fire lopper omkring en lille rapsplante. 

ÅRETS TABER: 60 HKG I VÅRBYG

Årets store taber, ud over spinat, blev de 93 hektar med vårbyg af sorterne Prospect og Laureate med et snit på 60 hkg pr. hektar, hvor vi i normal år høster mellem 80 og 100 hkg. Det lave udbytte skyldes blandt andet manglende buskning.

Vi måtte pletsprøjte vårbygmarkerne på grund af en del grønskud. Da vi ikke kunne holde sprøjtede og usprøjtede partier adskilte, blev maltbygsorten Laureate konverteret til foderbyg. Muligvis var proteinprocenten også for høj.

Jeg har stadig 300 ton maltbyg på lager af 2022-høsten, og jeg håber at knaphed i markedet vil give gode priser i efteråret. 

Vi har haft 28 hektar vårhestebønner til høst 2023. Det var syvende sæson i træk med afgrøden og også den ringeste. Vi høstede 40 hkg pr. hektar i snit, især på grund af tørke under blomstringen, hvilket betød at alle blomster var væk i løbet af tre døgn, og deraf manglende bælge.

Vi trak høsten længe til 10 .september for at få vandprocenten ned med hjælp af blæst og sol, og det lykkes også at nå ned på en vandprocent på 17, så vi fik en nem høst.

Fendt 936 med 8 furet Kuhn plov. Det meste harves efterhånden, men ploven kører stadig hvor det giver mening.