Landmand: Strip-till er gået godt i raps og roer, mens tørken tog livet af 19 hektar spinat

Af Christian Wibholm – fortalt til Stig Bundgaard

Høsten på Liselund Gods er afsluttet, og det blev en blandet omgang.

Vi har oplevet yderligheder lige fra, at alle vores 19 hektar spinatfrø ikke er blevet høstet, til 40 hektar 1. års rødsvingel med rekordhøje 3.000 kg råvare pr. hektar.

RØDSVINGEL MED STORT UDBYTTE OG TUNGE FRØ

Den største positive overraskelse og højdespringer i høst var 40 hektar 1. års rødsvingel af sorten Referent. Den har endda stået på noget af det skarpeste sandjord, vi har.

Svingelen blev høstet direkte. Udbyttet er vejet til 3.000 kg råvare pr. hektar med pænt store frø, der er ca. 20 pct. tungere end sidste år, da vi høstede 2.200 kg renvare. Der er lidt kamille i den urensede vare, som vi ikke fik bekæmpet i tørken. Men ellers er der ikke noget at bemærke, og jeg regner med 10-15 procent frarens.

Jeg kender ikke årsagen til det flotte rødsvingel-udbytte, som er overraskende i et tørkeår. Jeg har dyrket svingelen som normalt, bortset fra at jeg sprang over sidste vækstregulering, som jeg efterfølgende kan se at andre havde dårlige erfaringer med at udføre. Det var selvfølgelig også positivt, at afgrøden blev høstet tidligt, så vi undgik dryssespild under det efterfølgende stormvejr. 

I vores anden frøgræsart, 34 hektar 2. års hundegræs af sorten Sparta, der blev skålagt, er vi landet på vejet 1.480 kg råvare pr. hektar. Vi plejer at ligge mellem 1.300 og 1.700 kg råvare, så det er som et normalår - selv om det ikke så for godt ud på et tidspunkt med en kort afgrøde med et halvkedeligt udtryk.

SPINATFRØ FIK LOV AT STÅ UHØSTET

Værst gik det med vores 19 hektar spinatfrø, der alle var etableret som strip-till. Normalt vil jeg sige, at en strip-till dyrket mark holder bedre på fugten, men alt andet lige vil intet dyrknigssystem kunne kompensere for så hård en tørke som i år.

Ind i juli var afgrøden beskidt, den var tvemoden og groet igen, med store bare pletter og de tilbageværende spinatplanter stod som tynde pinde efter en måneds tørke i forsommeren.

14 dage før høst besluttede jeg i samråd med firmakonsulenten at lade spinaten stå uhøstet. Jeg har efterfølgende slået afgrøden ned med brakslåpudser, og marken er tallerkenharvet, og der skal sås vinterhvede i indeværende uge.

Set i bakspejlet blev årets spinat til frø nok etableret før jorden var tjenlig, fordi jeg var optimistisk med hensyn til at pløjefri jord giver god bæreevne tidligere end normalt. I realiteten var jorden for fugtig ved såtidspunktet før påske, og spinatrødderne voksede derfor til siden i stedet for at gå i dybden. Det har reduceret afgrødens modstandsdygtighed over for tørke. 

Hvis vi skal dyrke spinatfrø til høst 2024, vil det formentlig blive med strip-till på 25 procent af arealet, så jeg har råd til at eksperimentere lidt.

Spinat til frø bliver sået i striptill striber i foråret 2023. Set i bakspejlet var jorden for fugtig på såtidspunktet, og vi burde have ventet.

MALTBYG OG VINTERHVEDE LANGT UNDER ET NORMALÅR

I kornet bed tørken også hårdt.  

For 190 hektar vinterhvede med en sortsblanding samt Lily til brød hentede vi et udbytte på 85 hkg pr. hektar i snit med laveste udbyttte i Lily. Normalt ligger vi på 95-100 hkg pr. hektar i vinterhvede. 

80 hektar maltbyg af sorten Skyway blev endnu hårdere ramt med 50 hkg i snit pr. hektar mod vores normalt 75 hkg i vårbyg. Heldigvis ser det ud til, at hele høsten er godkendt til malt.   

VINTERRAPS: HØJESTE UDBYTTE MED STRIP-TILL

Vores 120 hektar vinterraps etablerede vi på to forskellige måder i efteråret 2022.

30 hektar med sorten LG Auckland blev etableret som strip-till i rødsvingelstub. Her er udbyttet landet på 42 hkg pr. hektar. 52 hektar med en nummersort blev etableret som strip-till med forfrugt vinterbyg, og her blev udbyttet 40 hkg i snit. 

At rapsmarken med etablering i rødsvingelstub opnåede højeste udbytte, skyldes nok, at den holder længere på fugten end med forfrugt vinterbyg.

De sidste 38 hektar blev etableret pløjefrit, men ellers med normal jordbehandling, og her blev udbyttet 38 hkg pr. hektar i snit.

I den del af rapsen, som blev etableret med strip-till med forfrugt vinterbyg, gennemførte vi landboforeningsforsøg med sorten LG Auckland med varierende plantetal og startgødskning. Har var konklusionen, at et plantetal på 12  - og brug af halv udsædsmængde - var tilstrækkeligt, betinget af at der ikke er snegleangreb. Den optimale startgødskning var 60 kg N pr. hektar.

Til høst 2024 har jeg sat rapsarealet op til 200 hektar på grund af de gode priser, heraf er 35 hektar strip-till dyrket.

Strip-till arealet er lavere end ønsket, fordi etableringen i august skete over hals og hoved i et kort vindue, og fordi min brors StripCat med såenhed skulle etablere raps for andre landmænd. Desuden skal jeg aftage en gyllemængde, der skal nedfældes i raps i efteråret.

FABRIKSROER: HAR SPARET OP TIL 50 PROCENT AF ROEHERBICIDER

Vi dyrker i år 113 hektar fabriksroer med start for optagning slut september. 58 hektar er etableret pløjefrit, men ellers med traditionel jordbearbejdning, mens 55 hektar er etableret som strip-till.

Bortset fra for meget ukrudt, især melder, i markerne, ser de fine ud med samme roestørrelse uanset etableringsmåde, og jeg forventer samme udbytte i traditionelt og strip-till dyrkede roer. Melderne har snydt os i år, fordi de kom frem sent i juni på grund af først langvarig tørke og så nedbør, og da var det for sent at sprøjte. 

Fabriksroerne er mest rene i de 11 hektar med strip-till med forfrugt rødsvingel. Her har jeg med sparet 50 procent af den normale mængde herbicider. Vi har udført to bredpsprøjtninger med 1,5 liter Betanal pr. hektar plus en rækkesprøjtning med 0,6 liter Betanal + 1 liter Goltix mellem rækkerne.

For strip-till efter hvede, der er mere beskidt end strip-till efter rødsvingel, men renere end ved traditionel etablering, har jeg mængdemæssigt sparet cirka 25 procent af roeherbiciderne.

Til næste sæson har vi 131 hektar fabriksroer i markplanen. I de marker, hvor vi skal have strip-till roer, laver vi første stribebearbejdning allerede i september. Det bliver nok på 25 hektar, som er tæt på ejendommen her på Falster, så StripCat og marksprøjte er lige ved hånden.

SPOTSPRØJTNING DROPPET

Nu hvor vi skal afholde os fra at nedvisne korn med Roundup, bliver bekæmpelsen af tidsler en større udfordring.

Det var min plan at få kortlagt tidsler på noget af kornarealet ved hjælp af drone og derefter udføre spotsprøjtning. Kortlægningen gik fint nok, og vi har nu et tidselkort for 100 hektar. På grund af tørken turde jeg dog ikke sprøjte mod tidslerne, og vi har stedet bekæmpet dem med Roundup i stubben efter høst.

Jeg regner dog med, at vi kan bruge tidselkortet til spotsprøjtning næste forår, fordi tidsler jo er relativt stationære og primært breder sig via udløbere.