Quinoa har potentiale til højt udbytte - hvis ukrudt holdes i skak

Der er et betydeligt uudnyttet udbyttepotentiale i quinoa. Udbytterne kan blive 3-4 gange højere end for nuværende - og afgørende er en effektiv ukrudtsbekæmpelse.

Af Bo Melander, Peter Hartvig og Per Kudsk, alle ansat hos Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi

I et projekt under Gudp (Grønt Udviklings- og demonstrationsprogram) blev der opnået udbytter på 3,5 – 4,0 tons frø pr. hektar på Forskningscenter Flakkebjerg syd for Slagelse.

Det er markant højere end de ca. 1,0 ton frø pr. hektar, der avles i gennemsnit i praksis. Quinoaavlen i Danmark foregår primært på Lolland-Falster og Fyn.

Det skal dog understreges, at det høje udbytte blev opnået i forsøgsparceller, der var blevet dampbehandlet før såning med henblik på helt at fjerne ukrudtskonkurrence samt jordboende patogener og skadedyr.

Dampning er næppe en metode, der nogensinde bliver relevant for praksis på grund af det store energiforbrug og den lave arbejdskapacitet.

Ukrudtsbekæmpelse er alfa og omega

Dampbehandlingen illustrerede med al tydelighed, hvor vigtig effektiv ukrudtsbekæmpelse er for et godt resultat i quinoa.

I den udampede og ubehandlede del af det samme forsøg overvoksede ukrudtet fuldstændigt afgrøden med det resultat, at afgrøden måtte opgives. I projektet blev der arbejdet med flere ukrudtsstrategier med henblik på at forbedre den nuværende praksis.

I denne artikel præsenteres de væsentligste anbefalinger til ukrudtsbekæmpelse, som kan uddrages af projektet.

Falsk såbed

Vælges et lidt senere såtidspunkt af quinoa end det tidligst mulige, vil der være mulighed for at gennemføre et falsk såbed, hvor en del ukrudt kan spire frem, før quinoa spirer frem.

Et falsk såbed kan også påbegyndes om efteråret før quinoasåning det efterfølgende forår. Det tidligt spirede ukrudt, fremprovokeret af det falske såbed, kan fjernes med glyphosat eller flammebehandling.

Et falsk såbed virker bedst, når såbedet er fugtigt; tørt vejr vil hæmme ukrudtsspiringen.

Radrensning

Ved etablering af quinoa på ≥ 25 cm rækkeafstand er det muligt at anvende radrensning til ukrudtsbekæmpelse.

Projektet viste, at 25 cm rækkeafstand og en plantebestand på ca. 300 quinoaplanter pr. kvadratmeter kan medføre en god ukrudtsbekæmpelse og et tilfredsstillende udbytte, se foto herunder, hvis ikke ukrudtstrykket er stort.

Anvendes der aktiv redskabsstyring ved etableringen, kan radrensningen begynde tidligt. Med friskæringsudstyr (rulleskær og L-skær mod rækken) kan rækkerne markeres tidligt op, og der kan køres tæt til rækken, således at der kun efterlades 5-6 cm brede, ubearbejdede quinoarækker.

Radrensning virker effektivt på ukrudt mellem rækkerne. Ukrudt i rækkerne kan hæmmes ved en hypning ind i rækken eller ved strigling.

Vellykket etablering af quinoa på 25 cm’s rækkeafstand og med en plantebestand på 300 planter pr. kvadratmeter. Foto: Bo Melander, Aarhus Universitet

Strigling

Quinoa med mere end to blivende blade tåler forsigtig strigling, og desto mere quinoa er udviklet, desto mere aggressivt kan der strigles.

Kun ukrudtsarter, som er tydeligt mindre end quinoa, bekæmpes, når det samtidigt skal undgås at skade quinoa’en.

Strigling kan med fordel anvendes efter radrensning til forbedring af effekten mod ukrudt mellem rækkerne og til bekæmpelse af småt ukrudt i rækken.

Kemisk ukrudtsbekæmpelse

Quinoa er meget følsom over for de fleste herbicider mod tokimbladet ukrudt men tåler herbicider, der kun har effekt på græsukrudt.

Behandling før fremspiring er mere skånsom end efter fremspiring. Aktivstofferne clomazon og diflufenican udbragt før fremspiring, som er godkendt i en række andre afgrøder, synes at være de mest interessante kemiske løsninger.

Det skal dog understreges, at der ikke er godkendt herbicider til anvendelse i quinoa.

Dyrkningssystemer med reduceret jordbearbejdning 

Quinoa kan dyrkes i systemer med enten direkte såning eller såning efter strip-tillage (jordbearbejdning i afgrøderækken).

I begge systemer etableres en efterafgrøde året inden og lige efter høst af f.eks. korn. Jorden vendes (pløjes) altså ikke mellem efterafgrøden og forårsetableringen af quinoa.

Efterafgrøden sikrer en god jordstruktur til etablering af quinoa, og flere efterafgrødearter er velegnede, bl.a. gul sennep, aleksandrinerkløver og olieræddike. Græsser som korn og frøgræsser er mindre egnede.

Der behandles med glyphosat nogle uger inden såning af quinoa for at slå overvintrende ukrudt og efterafgrøde ihjel.

Quinoa etableres fint efter strip-tillage, mens direkte såning kan være mere usikker. Sammenlignet med traditionel såbedstilberedning, har strip-tillage og direkte såning i forsøg vist at kunne reducere ukrudtsmængden med op til 70 procent.

I forsøgene blev der opnået udbytter ved direkte såning og strip-tillage helt på højde med traditionel jordbearbejdning. Desværre lykkedes den pløjefri dyrkningsform ikke helt så godt i et demonstrationsforsøg på Falster.    

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.