Rådgiver: Historisk kan udbytteforsikring ikke betale sig

Til sæson 2020 skal landmændene tage endnu et valg: Skal jeg forsikre mine udbytter?

I udlandet er der mange udbytteforsikringer, der ofte er fordelagtige på grund af statsstøtte – for eksempel i Canada, hvor landmanden selv betaler en tredjedel af udbytteforsikringen, mens staten betaler de resterende to tredjedele. Det er måske medvirkende til, at vi i Danmark har en tendens til at tro, at vi skal forsikre os alt det, vi overhovedet kan - men skal vi det? spørger økonomikonsulent Kasper Skovgaard Hansen, i en pressemeddelelse fra Patriotisk Selskab

Han pointerer, at man, før man investerer i en udbytteforsikring, bør regne på, om der er en sandsynlighed for, at det kan betale sig – eller om pengene måske er bedre investeret et andet sted.

Udbytteforsikring: For og imod

Topdanmark er kommet med et spændende nyt tiltag: En udbytteforsikring, der dækker udbyttetab på mere end 20 procent. Hvilke landmænd bør overveje at tage imod dette tilbud?

For vækståret 2020 er det kun kornafgrøder og raps, der kan forsikres. Korn koster 145 kr. pr. hektar, mens raps koster 290 kr. pr. hektar.

Kvalitetsforringelse som eksempelvis ikke godkendt maltbyg eller fremavl dækkes ikke af forsikringen.

Ved en afgrødeskade vurderes baseline-udbyttet for ejendommen som et olympisk gennemsnit, det vil sige gennemsnittet af udbyttet de seneste fem år fratrukket den bedste og dårligste høst.

Afgrødetabet opgøres pr. afgrødetype, så det er hele arealet af en enkelt afgrøde, der skal under 80 procent udbytte, før der kan komme udbetaling.

”Men hvor ofte sker det?”, spørger Kasper Skovgaard Hansen og fortsætter:

”Vi kan ikke vide, hvordan vejret bliver det kommende år. Til gengæld kan vi kigge på de historiske udbytter for en ejendom og se, om udbytteforsikringen ville have været en god idé - og bruge det som en indikator på, om ejendommen bør forsikre udbytterne fremover”.

Hos Patriotisk Selskab har man derfor kigget i arkiverne, hvor der er udbyttedata fra virksomhedsanalyser helt tilbage til år 1966. Her har man udvalgt tre ejendomme med forskellig jordbund og beliggenhed – og vurderet, om disse ejendomme, historisk set, bør få sig en udbytteforsikring:

Ejendom 1

Ejendommen har en meget blandet jord, helt fra stiv ler til meget let sandjord.

De seneste 10 år er der tre udbytter, der kunne have udløst forsikring: I 2018 byg og hvede med henholdsvis 1.288 kg og 2.034 kg samt vinterraps i 2016 med 104 kg.

Markplan: 35 procent vårbyg, 40 procent hvede og 25 procent vinterraps.

Værdien af erstatningen beregnes i eksemplet til 1.785 kr. pr. hektar, hvis vi tager udgangspunkt i kapitelstaksten for året som kornpris samt Patriotisk Selskabs egen vurdering af en realistisk rapspris. Det når vi frem til via følgende regnestykke, hvor vi lægger disse tre resultater sammen:

• 1.288 kg vårbyg * 35 procent * en kapitelstakst på 1,34 = 604
• 2.034 kg hvede * 40 procent * en kapitelstakst på 1,36 = 1.110
• 104 kg vinterraps * 25 procent * en vurderet rapspris på 2,75 = 71

Tilsvarende koster forsikringen – med ejendommens afgrødesammensætning – i alt 1.813 kr. over 10 år, det vil sige et tab på 28 kr. pr. ha svarende til 3 kr. pr. ha om året.

Prisen for forsikringen beregnes som følger:

• Prisen for forsikring af korn på 145 kr. * 0,75, fordi der er korn på 75 procent af arealet = 109
• Prisen for forsikring af raps på 290 kr.* 0,25, fordi der er raps på 25 procent af arealet = 73

Om denne ejendom skal vælge en udbytteforsikring er dermed svært at sige. Hvis udbyttetabet de seneste 10 år giver et realistisk billede af de kommende ti år, vil forsikringen stort set gå i nul.

Ejendom 2

Ejendommen har en meget let sandjord uden mulighed for vanding.

Vi tager udgangspunkt i samme regnestykker som ved ejendom 1.

Både i 2018 og 2008 var vårbygudbyttet så lavt, at der var mulighed for erstatning. Udbyttet var på henholdsvis 1.861 kg og 798 kg. Erstatningen kunne hermed have været 3.569 kr. svarende til præmiebetalingen i 25 år.

For hveden er det kun i 2018, at der ville have været mulighed for erstatning; en erstatning til en værdi af 1.890 kr. svarende til 13 års præmie.

Ejendommens sædskifte er 50/50 vårbyg og hvede, mens det resterende areal er med afgrøder, der for nuværende ikke er mulighed for at forsikre.

Kigger vi kun på de seneste 10 år, havde den mulige erstatning været 1.939 kr. pr. ha og forsikringspræmien 1.450 kr. pr ha, svarende til et overskud på 49 kr. pr. ha om året.

Hermed kan det – historisk set, i hvert fald hvis man kigger på de seneste 10 år – være en fordel for ejendommen med en udbytteforsikring. Men kigger man længere end 10 år tilbage, forsvinder fordelen.

Ejendom 3

Igen tager vi udgangspunkt i de samme regnestykker som ved ejendom 1.

Ejendommen har en god og stabil bonitet, og ingen udbytter de seneste 10 år har været under 80 procent.

I 1992 var der dog 1.262 kg i vårbyg, der kunne have udløst en erstatning på 3.915 kr. pr. ha, men det er 27 år siden. For hvede og raps er der ingen år overhovedet, hvor udbytterne har været under 80 procent af det olympiske gennemsnit.

Hermed ville en udbytteforsikring de seneste 10 år have kostet ejendommen 145 kr. pr. ha for kornet og 290 kr. pr. ha for rapsen hvert år.

I det her tilfælde er en udbytteforsikring således, historisk set, en dårlig forretning.

Konklusion: Udbytteforsikring eller ej?

Når man overvejer, om man skal have en udbytteforsikring, skal man stille sig selv tre spørgsmål:

• Hvor stor er risikoen for, at det går galt?
• Hvis det går galt, hvor dyrt bliver det så?
• Og kan en forsikring dække tabet godt nok?

”Figuren tager udgangspunkt i ejendom 2, hvor der – hvis ejendommen havde haft en udbytteforsikring – ville have været blevet udløst erstatning i to år. Men man skal bemærke, at erstatningen – den gule søjle - kun dækker op til det garanterede udbytte på 80 procent – den grå linje. Der mistes derfor fortsat 20 procent af udbyttet i forhold til det olympiske gennemsnit: Den orange linje. I mange tilfælde vil der derfor, når der udløses erstatning, være tale om et relativt lavt beløb i forhold til det samlede tab – afhængig af, hvor stort tabet er”, fortæller Kasper Skovgaard Hansen og afslutter:

”Hvis man har haft stabile udbytter mange år tilbage, vil man sandsynligvis også få det fremover, og en udbytteforsikring vil derfor sjældent kunne betale sig. Brug i stedet pengene på noget, der styrker virksomhedens samlede økonomi, så virksomheden er robust til at håndtere de tab, der måtte komme. Har udbytterne derimod været svingende, og er der risiko for store udbyttetab, så kan det måske være, at det er en god idé med en forsikring. Hos Patriotisk Selskab hjælper vi naturligvis gerne med at regne på det”.