ArkivfotoFoto: Arkiv.Proteinindholdet i den danske vårbyg forventes at ligge meget højt i år, og mange landmænd vil derfor ikke kunne sælge deres vårbyg som maltbyg.
”Det er uheldigt for landmændene, som står i en helt usædvanlig situation”, forklarer Hanne Pontoppidan, planteavlskonsulent for Centrovice.
Tidligere var det svært at få et højt nok indhold af protein på grund af kvælstofkvoten. I år, hvor det har været muligt at gøde optimalt, er det den omvendte situation: På grund af tørken vil der flere steder være for meget protein i maltbyggen.
Tørken har, ifølge Hanne Pontoppidan, resulteret i en lille avl af vårbyg, som så til gengæld har haft alt for meget kvælstof til rådighed.
Overfloden af kvælstof har resulteret i et højere proteinindhold, og vårbyggen vil af samme grund mange steder ikke opfylde kvalitetskrav fra malterierne.
DLG’s kvalitetskrav er inddelt i forskellige proteinindhold:
- ingen regulering 9,5-11 procent
- 11,1-11,5 fradrag: 0,80 kr. pr. 100 kg pr. 0,1 protein mere end 11 procent
- 11,6 og derover afregnes til foderbyg
Der er stor prisforskel på maltbyg og foderbyg, og landmænd med vårbyg vil derfor blive presset økonomisk, hvis proteinindholdet er for højt.
Søren Hjortskov, produktkonsulent for DLG, forklarer, at DLG endnu ikke har fastsat priserne på hverken foder- eller maltbyg. Ikke desto mindre kan man forvente en prisforskel på omkring 20-25 kr. på maltbyg og foderbyg.
”Men det kan ændre sig, når varens kvalitet kendes”, forklarer han og tilføjer, at priserne fastlægges om en lille uges tid.
Sidste år var prisforskellen ca. den samme på samme denne tid af året, konstaterer Søren Hjortskov.
DLG kræver desuden en sortering på over 90 procent for maltbyg. Under 70 procent afregnes som foderbyg, og alt indimellem koster et fradrag.
Konsulent: Læg maltbyg på lager
Hanne Pontoppidan er bange for, at mange kerner ikke er store nok til sorteringskravene.
”Afskallede kerner var det store emne sidste år, men det er endnu for tidligt at vurdere det præcise omfang af problemet i år”, forklarer hun.
Ifølge Hanne Pontoppidan er det sikreste at lægge maltbyg på lager med mulighed for at holde på det. Så er det ofte lettere at afsætte det til maltbyg senere på sæsonen, hvor man måske vil lempe på kravene.
”Der er intet at handle med, hvis landmændene afleverer vårbyggen til foderstoffer i høst. Maltbygpriserne er steget, fordi man regner med, at der ikke bliver meget vårbyg, der opfylder kvalitetskravene til rådighed”, forklarer hun.
Hanne Pontoppidan har svært ved at se, hvordan de høje proteinniveauer kunne havde været undgået:
”Det er altid svært at forudse, hvordan sæsonen vil se ud, men hvis vi havde kendt til tørkens omfang, så skulle vi havde givet meget mindre gødning i foråret: Så kunne vi kunne have forhindret noget af proteinindholdet”.
Øl skal der til
Jesper Møller Hansen, ejer af Torpe Møllegård på Langeland, havde ikke forudset tørken, men han fik alligevel nedjusteret gødningen i det tidlige forår fra 120 kg kvælstof pr. hektar til 105 kg kvælstof pr. hektar.
”Vi såede sent i foråret, og jeg forventede derfor ikke rekordudbytter (80 hkg pr. hektar). Af den grund satte jeg gødningen ned, men det er stadig for meget gødning”, forklarer han og tilføjer:
”Vårbyg bliver vores absolut ringeste afgrøde. Vi har fået alt for få skud og for få kerner”.
Torpe Møllegård har 40 hektar med vårbyg, og han forventer at begynde høsten om ca. 14 dage.
Jesper Møller Hansen venter, at proteinindholdet i vårbyggen vil være højt, men han er rolig ved situationen. Han opbevarer nemlig maltbyggen. Han forventer at få det afsat i løbet af året, når efterspørgslen retter sig efter den generelt ringere kvalitet.
”Der skal laves øl under alle omstændigheder”, konkluderer Jesper Møller Hansen og tilføjer:
”Det kan godt være, at de trækker os lidt i proteinindholdet, men øl skal der til”, fastslår han.
Relaterede artikler
Kommentarer