Rajgræsudbytter steget 30 pct. på tre år - det er fire år foran ambitiøst mål

2020-målet i et ambitiøst GUDP-projekt lød på, at udbyttet i rajgræs og rødsvingel skulle stige med 30 pct. Det er nu nået i rajgræs.

Frøgræsbranchen har fart på. Rajgræsudbytterne i Danmark er allerede øget med 30 pct., siden det ambitiøse GUDP-projekt »3030 i 2020 - mere græsfrø med relativt mindre input« blev skudt i gang i 2013. Målet var, at udbyttet i rajgræs og rødsvingel skulle være steget 30 pct. i 2020, samtidig med at udgifter til kvælstof og kemi pr. produceret kg frø skulle falde 30 pct.

»Vi har allerede nået udbyttemålet i rajgræs her fire år før tid,« siger Nils Elmegaard fra Brancheudvalget for frø. Han har regnet på avlernes opnåede udbytte og afregningspris fra 2008 til 2015.

»Sammenligner vi de tre års gennemsnit 2013-15, hvor projektet har løbet, med de foregående fem års gennemsnit (2008-12), er udbyttet i rajgræs hos avlerne steget med 32 pct., mens det tilsvarende udbytte i rødsvingel har været status quo,« fortæller han.

Sidstnævnte skyldes bl.a., at klimaet i 2008-10 var meget gunstigt for rødsvingel, som kvitterede med meget høje udbytter. De senere år har ikke været lige så gunstige.

»Udbytterne i rødsvingel har været stigende de sidste tre år, men det er først nu, vi nærmer os de høje udbytter fra 2008-10,« siger Nils Elmegaard.

Derimod har frøbranchen endnu ikke knækket kurven mht. at sænke forbruget af gødning og kemi. Så de næste projekter vil fokusere på at opretholde de høje udbytter, men sænke forbruget af kemi.

En målrettet indsats

Det er især nye strategier for vækstregulering og N-tildeling, der har hævet udbytterne, fortæller Barthold Feidenhans’l, specialkonsulent i frø på Seges.

»Projektet her har givet os et meget bedre kendskab til, hvordan tingene spiller sammen, når man dyrker frø. Vi har fået en meget bedre indsigt i og helt ny forståelse af, hvordan vækstregulering, kvælstof, ukrudtsbekæmpelse og lejesæd påvirker udbyttet.«

Den forståelse har bl.a. ført til en mere målrettet vækstreguleringsstrategi, hvor tidspunkt og dosering er tilpasset den nye viden. Bl.a. har man fundet ud af, at kulde lige efter vækstregulering sænker effekten drastisk, og at tidlig lejesæd har stor betydning for udbyttet. Så fokus har været på at holde frøafgrøden stående.

»Vi er også blevet meget bedre til at bekæmpe svampe i frøgræs, bl.a. ved hjælp af rust-varsling og bedre strategier. Og vi har fået nye muligheder i ukrudtsbekæmpelsen, både nye kombinationer af midler, men også midler, vi ikke vidste kunne bruges. Blandt andet Kerb mod énårig rapgræs,« siger Barthold Feidenhans’l.

Ifølge GUDP-projekets forskningsleder Birte Boelt udnyttes udbyttepotentialet i frøgræsafgrøder ikke fuldt ud.

»Vores forskning har vist, at med målrettet vækstregulering kan udbyttet hæves med 2-300 kg frø pr. hektar, fordi flere blomster sætter frø. Og at en kombination af ekstra kvælstof og vækstregulering øger frøudbyttet. Desuden har vi undersøgt blomstringsforholdene i alm. rajgræs, så vi bedre kan forudsige tidspunkt for modning. Det er vigtigt i en spildsom afgrøde som rajgræs,« fortæller hun.

Faktaboks

Stor økonomisk gevinst

Bruttoudbyttet: i rajgræs har været 2.579 kr. større pr. hektar i 2013-15 (gns.) end for 2008-12. Også i rødsvingel er bruttoudbyttet steget, nemlig med 3.301 kr. pr. hektar - især på grund af gode priser. Det har givet en gennemsnitlig frøavler med 20 hektar alm. rajgræs en forøgelse af indtægten på 66.000 kr. pr. år. »Det er ikke kun avlerne, der tjener mere (145 mio. årligt), men også frøfirmaerne (13 mio.). I alt forventer vi en konkret indtjeningsfremgang på 190,4 mio. kr. pr. år for hele branchen. Samtidig vil eksportværdien i faste priser stige med ca. 450 mio. kr. pr. år fra 1.800 mio. i 2010 til 2.250 mio. i 2020,« siger Nils Elmegaard.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.