Rajsvingel skuffer med 1.000 kg - nu bliver den økologisk
Hans Boesen, Stenager-gaard Markbrug I/S på Vestfyn, er på vej mod økologisk frøproduktion af rajsvingel.

Mandag og tirsdag blev der høstet 18 ha konventionel rajsvingel på Stenagergaard Markbrug I/S. Resultatet skuffede.

»Udbyttet var på 1.000 kg råvare med 14 procent vand. Det er mindre, end jeg havde håbet på«, siger den ene halvpart af I/S, Hans Boesen, Veflinge. Han mener, at årsagen nok skal findes i den tørre periode i april.

»Fra 1. april til slutningen af maj fik vi kun 31 mm nedbør, og det var for lidt til at sikre en optimal vækst«, siger Hans Boesen. Nu ligger rajsvinglen på lager, hvor den beluftes og nedkøles, så kvalitet og spirevene holdes i top.

Udlæg af 15 hektar økologisk rajsvingel

De 18 ha rajsvingel er konventionelle. Men i årets vårbyg er der udlæg af 15 ha økologisk rajsvingel. Og hvorfor så det?

»Jeg tror, det kan give en bedre bundlinje, og da økologi er det, forbrugerne vil have, så skal vi også levere det«, siger Hans Boesen.

Der er i alt omlagt 145 ha til økologi, og i år er det første omlægningsår. Ud over de 15 ha rajsvingel er der 30 ha hestebønner, 45 ha rug, 40 ha vårbyg og lidt græsareal.

Indtil nu ser markerne fine ud. Det er de lettere jorder med JB 3-4 på Stenagergaard Markbrug I/S, som er lagt om.

Udfordringerne med økologi er ukrudt og svampesygdomme. Svampetrykket har været lavt, og ukrudtet har ikke meldt sin ankomst i nævneværdig grad endnu, men der ses en del melder eller Hvidmelet gåsefod i bunden af f.eks, hestebønnerne.

Rajsvinglen er til frøproduktion og sælges til DLF, mens hestebønner, rug og vårbyg sælges til DLG, der lader afgrøderne indgå i produktionen af økologisk færdigfoder.

Rajsvinglen udlægges i vårbyg, og det kan ske på to måder: enten med en græsfrøsåmaskine eller sammen med en gang strigling. Ved den sidste metode må der ikke komme en alt for tør periode, da frøene ligger oven på jorden og skal have fugtighed for at spire.

»Der udsås 7 kg rajsvingel pr. ha, og udsædsmængden af vårbyg er den samme som i ren vårbyg. Græsudlægget skal nok klare sig, og det er vigtigt så hurtigt som muligt at få så tæt en afgrøde af vårbyg, der kan skygge ukrudtet væk«, siger Hans Boesen.

Før såning udbringes gylle, der pløjes ned. Ved forsåede afgrøder pløjes lige før såning for at ’sætte liv’ i jorden og bevare fugtigheden. »Det er vores erfaring, at pløjningen giver et højere udbytte i vårbyg«. Ved øvrige afgrøder efterårspløjes der undtagen i hvede efter raps. Her praktiseres pløjefri dyrkning.

Frygter ikke græsukrudtet

Pløjning bliver også et værktøj i den økologiske dyrkning, hvor ukrudt ikke må sprøjtes væk. Men Hans Boesen er ikke så bange for græsukrudt. Dels kan ploven rydde op, dels er vårafgrøder gode til at holde græsukrudt nede.

I udlægsåret af rajsvingel efterårspudses markerne flere gange for at stresse ukrudtet, f.eks. kamille.

Gødskningen af økologisk rajsvingel sker kun én gang om året, nemlig som svinegylle om foråret. I den konventionelle del ville der blive tildelt gylle om efteråret og handelsgødning om foråret.

»I det hele taget stiller økologisk drift større krav til driftsledelsen. Der er ikke noget værktøj at reparere med, hvis man kommer for sent på den«, siger Hans Boesen.

Omlægning til økologi sker i hvert fald i første omgang kun på en del af arealet. »Vi skal lære det, og så må vi se, hvad det udvikler sig til«, siger Boesen.

Valg af arealer til økologisk drift sker på ikke hvedeegnede marker. På sigt kan der måske komme økologiske specialafgrøder til, og Hans drømmer lidt om engang at dyrke økologiske sukkerroer.

Marker med økologiske rajsvingel holder 2 brugsår, men Hans Boesen ser gerne et evt. tredje, hvor der så kan tages høslæt.

Emneord Skyd Høsten 2019

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.