Rapport: Konventionel hvedepris på op til 145 kr. pr. hkg
Ny rapport fra Europa-Kommissionen med prisudsigter frem til 2030 tyder på, at der er håb for konventionelle planteavlere.

Prisen på konventionel korn står i stampe på et lavt niveau, mens markedet skriger på mere økologisk korn. Nej, det er ingen prisfest at være konventionel korndyrker lige nu, men måske er der bedre tider på vej - også for de planteavlere, der ingen ambitioner har om at skifte til økologisk produktion.

En ny rapport fra Europa-kommissionen, dækkende perioden fra 2017 til 2030, fortæller nemlig, at der er positive prisudsigter for konventionelt dyrket korn allerede fra 2020, skriver den svenske netavis atl.nu

Kornpriserne vil således stige på grund af øget efterspørgsel på foderkorn og gode muligheder for eksport af hvede. Desuden ventes den bioøkonomiske industri at øge efterspørgslen på konventionelt korn med 10 procent inden 2030 i forhold til perioden 2012-2017.

Sortehavsregionen er kornprisens største fjendeMark Fredag 19. januar 2018 · 07:31

Samtidig lægger andre faktorer et loft over kornproduktionens størrelse i EU, hedder det i prognosen. Det drejer sig blandt andet om skærpede miljøkrav, omlægning til økologi med lavere udbytter samt begrænsede muligheder for at udvide landbrugsarealet og at øge de allerede høje hektarudbytter. 

Ifølge rapporten ventes priserne for hvede i gennemsnit at være mellem 170 og 194 euro pr. ton ved udgangen af 2030, svarende til 127-145 danske kr. pr. hkg.

Hvis vejret driller kan der også komme højere pristoppe, lyder forudsigelsen ifølge atl.nu, der fornuftigt nok påpeger, at prognosen skal tages med et gran salt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.