Rapport: Vintersæden hårdt ramt af tørke i Centraleuropa

Tørken regerer i dele af Tyskland, det vestlige Polen, Rumænien, Ungarn, Bulgarien, Slovenien, Kroatien, Tjekkiet, Østrig og Slovenien.

I store dele af Centraleuropa er vintersæden hårdt ramt af vedvarende tørke i efteråret, og resultatet er  ringe fremspring og vækst af afgrøderne. Det fremgår af EU-Kommissionens nyeste Mars-rapport med status for de europæiske afgrøder, der er udgivet i denne uge.

Tørken regerer i dele af Tyskland, det vestlige Polen, Rumænien, Ungarn, Bulgarien, Slovenien, Kroatien, Tjekkiet, Østrig og Slovenien.

De tørre forhold har givet problemer for såarbejdet, og med begrænset fremspiring og ringe plantevækst står der nu underudviklede afgrøder med store huller i plantedækket i de berørte regioner.

Også rapsen er ramt. Såvinduet er længe lukket, og rapsarealet i Tyskland, det østlige Polen og dele af det nordlige Tjekkiet ventes at blive reduceret væsentligt til ny høst.

Den tørre jord har desuden vanskeliggjort høsten af rodafgrøder som kartofler og roer. Det har medført forsinkelser i høstarbejdet, og skader på den høstede vare og i nogle tilfælde også maskineriet.

På den positive side tæller, at det varme vejr har givet optimale forhold til høsten af majs og solsikker, som er færdiggjort tidligere end normalt, hedder det i afgrøderapporten

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.