Rusland på stabil kurs for kornproduktionen

Det er sandsynligt, at arealet med vinterhvede stiger.

Det russiske landbrugsministerium har indledningsvist estimeret afgrødeproduktionen for 2019, der sættes til 110 mio. ton. Det er omtrent på samme niveau som indeværende sæson, rapporterer Jyske markets.

De samlede tilplantede arealer estimeres til 80,5 mio. hektarer, hvilket er en stigning på 1,3 mio. hektar.

Rapporten nævner ingen ting om, hvor stor en andel vinterhvedearealerne andrager, men en stigning ventes mest sandsynlig.

Jyske markets refererer AgResource for, at de russiske afgrøder stort set har undgået udvintering de seneste tre sæsoner, og at konditionerne for øjeblikket vurderes dårligere end samme tid sidste år samt forrige år.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.