Russisk hvedeeksport drøner videre trods øget konkurrence

Ruslands hvedeeksport estimeres fra sæsonstart til og med oktober at lande på 16 mio. tons mod 13 mio. ton sidste år.

I sidste uge fik USA hul igennem til Egypten med to skibslaster hvede til konkurrencedygtige priser - overraskende, fordi Rusland har siddet tungt på leverancerne til Egypten.

Men uagtet det lille tilbageslag er der fortsat fuld fart på den russiske hvedeeksport, rapporterer Jyske Markets.

Ruslands hvedeeksport estimeres fra sæsonstart til og med oktober at lande på 16 mio. ton mod 13 mio. ton sidste år.

Yderligere indikerer den nuværende opmarcering af skibe i russiske eksporthavne, at der i november meget vel kan blive tilføjet 3-4 mio. ton til eksporten. Det vil i så fald betyde, at russerne vil have eksporteret 60 procent af de estimerede mængder i løbet af sæsonens første fem måneder.

Selvom snakken om eksportrestriktioner er aftaget i medierne, så forlyder det, at russiske embedsmænd stadig er bekymret for de indenlandske forsyninger. Blandt andet er forsyningerne af brødhvedekvalitet begrænset i det sydlige Rusland.

Foreløbig har det russiske eksporttempo holdt verdensmarkedspriserne i den øvrige del af verden i kort snor. Men der er stadig muligheder for en prismæssigt comeback, når de russiske forsyninger begynder at kommer under pres fra nytår og frem, vurderer Jyske Markets.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.