Rybs viser gode takter som randafgrøde i vinterraps

Af Anne Darre-Østergaard, projekt- og planteavlsassistent, Agrovi

Der er et stigende fokus på at reducere brugen af pesticider i landbruget.

Der bliver derfor hvert år udbudt projektmidler fra Miljøstyrelsen til at undersøge forskellige nye tiltag til netop at nedbringe brugen af pesticider.

I et sådan projekt undersøger Agrovi, om man ved at have randafgrøder i vinterraps kan undgå eller reducere angreb fra skadedyr og derved også brugen af insekticider. 

Forsøg med CA, pløjet og pløjefri

I projektet undersøger vi tre forskellige arter af randafgrøder: blodkløver, kommen og vinterrybs. Arterne er valgt, fordi de i litteraturen er beskrevet til at have forskellige egenskaber i forhold til både skadedyr og nyttedyr.

Forsøget er etableret to steder på Lolland og fire steder på Sjælland. Der er både CA (conservation agriculture), pløjefri og pløjede ejendomme med i projektet.

Arterne er sået 12-19. august 2020 (rapsen 18-20. august) i striber på hhv. 1, 2 og 4 meters bredde langs en side af en rapsmark hos værterne.

Hvis man har randafgrøder skal man være opmærksom på at holde afstand til randerne og huske afdriftsreduktion, da de midler man anvender i raps også kan tage nogle af de arter man potentielt har som randafgrøde. Projektet løber frem til høst 2021.

Blodkløver-parcel.

Kort om de tre arter til randafgrøder  

Blodkløver er i litteraturen beskrevet som tiltrækkende på nyttedyr. Erfaringer fra virkelighedens verden vidner om, at blodkløver desuden trækker skadedyrene til sig og derved væk fra hovedafgrøden.

En af værterne på Lolland har flere gange haft blodkløver som companion crop i raps og han kan se, at jordlopperne sidder i kløveren i stedet for rapsen. Med hensyn til konkurrence mod ukrudt er blodkløver ret langsomtvoksende, men når den er etableret, dækker den ret fint. 

Kommen indeholder et stof, der hedder pyrethrum. Dette findes også i krysantemum og bliver brugt i økologisk produktion til at afskrække insekter. Der er altså tale om et stof, som generelt afskrækker insekter.

Man kan da også dufte noget, når man står i en kommen-parcel. Kommen er toårig og blomstrer derfor først år to. Man må formode, at det er i blomst og frø, der er den største koncentration af pyrethrum. Da kommen i dette forsøg er sået om efteråret, kan vi håbe på at se den blomstre allerede i år.

Kommen vokser rigtig langsomt og har en spinkel vækst, den vil derfor have svært ved at konkurrere mod ukrudt og vil derfor nok fungere bedst i blanding.  

Vinterrybs er tæt beslægtet med raps og ligner denne ret meget fænotypemæssigt. Der er en engelsk forskergruppe, der har undersøgt agerkål (som også ligner raps) for dennes evne til at tiltrække skadedyr fra raps (push-pull strategi).

Gruppen observerede, at både jordlopper, glimmerbøsser og snudebiller foretrak agerkålen frem for rapsen. Da vi i dette forsøg skulle bruge en art, der var vinterfast, valgte vi vinterrybs, da denne kan overvintre og agerkål i Danmark udvintrer.

Rybs vokser ret hurtigt og dækker rigtig godt. Har man den med i blandinger skal man overveje, hvor mange planter man har behov for pr. kvadratmeter, da den potentielt kan udkonkurrere de andre arter samt hovedafgrøden.

Parcel med kommen. 

Resultater efterår 2020

Forsøget blev som nævnt ovenfor etableret i august, hvor det var meget tørt. På trods af de meget tørre forhold er arterne i det store hele kommet fint frem. Forsøgene er blevet tilset hver anden uge frem til november.

Om blodkløveren og kommen har haft en effekt på rapsjordlopperne er svært at sige, derimod kan vi se en tendens til at rapsjordlopperne foretrækker rybsen frem for rapsen.

På samtlige lokaliteter, blev der observeret gnav fra rapsjordlopper både i raps og rybs, men der var generelt flere gnav i rybsen. Der var også flere steder, hvor man kunne se gnav i rybs og gnav-fri raps lige ved siden af.  

Om det skyldes, at jordlopperne foretrækker rybsen frem for rapsen, er usikkert. Rybsen har et tyndere vokslag på bladene og kan derfor være lettere at spise. Det kan også være at rybsen har en smagsprofil (anden sammensætning af glucosinolater) som er mere tiltrækkende på rapsjordlopper.

Det bliver spændende at se, om det er samme billede for glimmerbøsser og snudebiller til foråret. 

Rybs til venstre med gnav, raps til højre uden færre gnav.  

Diversitet giver skadedyrene naturlige fjender

Som det ser ud nu, står det danske landbrug til at skulle spare 50 procent af den nuværende mængde pesticider. Det er derfor bydende nødvendigt at finde alternativer til den nuværende praksis med kemisk kontrol af skadedyrene.

Dertil kommer, at når man anvender insekticider, rammer man også nyttedyrene.

Får man skabt en større diversitet på sin mark med flere rovdyr som løbebiller og edderkopper, har man sørget for at der er naturlige fjender, som kan tage for sig af retterne, når de kommer og vil skade hovedafgrøden.