Så bliver engrapgræs skårlagt - tre uger tidligere end sidste år

Ved Store Merløse har man skårlagt engrapgræsset. Det er ca. tre uger tidligere end sidste år.

Hos frøavler Christian Ipsen, på Dineshøj i Store Merløse, blev langt størstedelen af de 22 hektar med engrapgræs af sorten Chester skårlagt i går, mandag.

"Vi mangler lige en times arbejde for at blive færdige, fordi der lige var andre opgaver, der pressede sig på, men det får vi klaret her til eftermiddag", siger Christian Ipsen til landbrugsavisen.dk.

Engrapgræsset blev skårlagt med to John Deere traktorer - en 2250 og en 6220, begge med BCS klippere.

Tre uger tidligere

Sidste år tærskede de engrapgræsset 10. juli. I år er det markens andet år med den helt nye sort og det bliver høstet den kommende weekend.

"Ja nu skal det jo lige ligge, men vi starter med det på i weekenden, så det er da i hvert fald tre uger før", siger Christian Ipsen.

Han syntes, umiddelbart at kvaliteten ser fin ud.

"Men nu er vi jo lidt spændte på, hvad det vejer for jeg kunne godt mistænke det for ikke at veje ret meget", siger han.

I løbet af sæsonen har det stået rigtig fint og marken har haft stort potentiale.

"Det har været rent og sundt hele vejen igennem. Vi har haft stor tiltro til, at det skulle blive rigtig godt, fordi den har stået så fint, men det var inden den her tørke. Det er så også årsagen til at det stadig ser fornuftig ud", siger han.

Græsset på de 22 hektar er på JB6 og JB7 jorder i meget kuperet terræn. Det kuperede terræn gør, at der er stor forskel på, hvilken stand det er i.

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjensidiges årlige konkurrence "Skyd høsten". 

Læs mere om konkurrencen eller deltag med dine egne billeder her

"På bakketoppene er det jo helt brændt af, men det der står i lavninger ser bedre ud", siger Christian Ipsen.

Han har engrapgræsset i driftsfælleskab med nabogården Mølleskovgaard.

Normalt er Bakkesvingel første frøgræs, men i år er den altså overhalet af Engrapgræs.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.