Så er der nyt: Hvem har mindste klimaaftryk - økologisk eller konventionel?

Hvad er klimaaftrykket fra danske landbrugsprodukter sammenlignet med produkter fra andre lande?

Er økologisk produktion mere klimavenligt end konventionelt?

Hvordan kan man vurdere den samlede bæredygtighed for forskellige fødevarer?

Disse og mange andre spørgsmål har Landbrugsstyrelsen bedt forskere fra Aarhus Universitet om at redegøre for. Forskerne har på den baggrund lavet en vidensyntese, som gennemgår de nyeste forskningsresultater, databaser og guidelines for udarbejdelse af livscyklusvurderinger.

Økologisk kontra konventionel klimabelastning

Om økologisk eller konventionel produktion er mest klimavenligt, har der været mange meninger om. gennem de senere år.

Spørgsmålet behandles i vidensyntesen, som kommer frem til følgende konklusion:

Studier udført under danske produktionsforhold viser kun små forskelle i klimaaftrykket pr kg produkt for mælk og grisekød afhængig af, om de er produceret under konventionelle eller økologiske forhold. Derimod er klimabelastningen per hektar lavere for økologisk produktion sammenlignet med konventionel.

Det stemmer meget godt overens med den udbredte opfattelse mange steder i landbruget, nemlig at klimabelastningen pr. hektar er lavere eller på samme niveau i økologisk landbrug i forhold til konventionel.

En vigtig årsag til det, er jo, at økologer ikke bruger kunstgødning, som er en af de virkelig tunge poster i klimaregnskabet. Udvikling af klimavenlige gødningstyper er godt på vej - og vil kunne ændre på dette.
Også brug af pesticider belaster de konventionelle landmænds klimaregnskab i forhold til økologerne.

Til gengæld har konventionelle landmænd en større produktion pr. hektar end økologerne. Så hvis man i stedet regner i produceret kilo korn, bliver klimabelastningen ofte lavere for konventionelt korn end for økologisk. Eller det har i hvert fald været den hidtidige antagelse.

I syntesen kommer de dog frem til, at der stort set er samme klimaaftryk pr. kg produkt i økologisk og konventionel produktion. Dette må dog uden tvivl afhænge af produktionens størrelse. For jo højere produktionen er pr. hektar, jo lavere må klimabelastningen pr. produceret enhed være.

Spørgsmålet er vel i sidste ende, om man vil opgøre klimabelastningen pr. hektar eller pr. produceret enhed. Jeg er helt klar tilhænger af det sidste.

Efterlyser bedre data

I rapporten fremgår det, at opgørelsen af klimaaftrykket dog er stærkt afhængig af, om og hvordan bidraget fra ændret arealanvendelse (LUC) medtages. Og at det bevirker, at metodevalg har indflydelse på sammenligning af økologiske og konventionelle produkter.

Benyttes såkaldt "direct Land Use Change" (dLUC), vil afgrøder dyrket i forbindelse med ændret arealanvendelse (f.eks. fra regnskov til landbrugsjord), få pålagt et stort ekstra klimabidrag fra LUC - ud over det klimabidrag, der kommer fra selve dyrkningen. Det økologiske system er i mindre grad baseret på foder fra områder med regnskovsrydning, og derfor tillægges økologiske fødevarer et mindre bidrag fra dLUC end tilsvarende konventionelle fødevarer.

Det modsatte ses, hvis der benyttes såkaldt indirect Land Use Change (iLUC), hvor man pålægger alle dyrkede arealer en ensartet klimabelastning per hektar - baseret på en fordeling af den samlede klimabelastning fra ændret arealanvendelse (LUC). Her vil der så være en direkte sammenhæng mellem arealforbruget til produktion af en fødevare og bidraget fra iLUC. Da der generelt skal et større arealforbrug til at dyrke økologiske afgrøder end tilsvarende konventionelle, er der et højere iLUC klimabidrag per kg økologiske fødevarer end for den tilsvarende konventionelle fødevarer. Og det har selvfølgelig betydning for sammenligning af produkternes klimaaftryk, når bidrag fra iLUC medtages.

Ifølge forskerne er der dog helt generelt behov for bedre data, idet vidensyntesens gennemgang viste et spinkelt eksisterende datagrundlag. Så der er behov for meget mere viden, som politikerne bør afsætte mange flere ressourcer til at fremskaffe.

klimaaftryk fra danske kontra udenlandske produkter

Landbrugsstyrelsen gav også forskerne den opgave, at undersøge hvad klimaaftrykket fra danske landbrugsprodukter er sammenlignet med produkter fra andre lande. Et superspændende og relevant spørgsmål.

Det har dog vist sig, at datagrundlaget her er meget begrænset. Forskerne konkluderer derfor, at datagrundlaget er for spinkelt til at besvare spørgsmålet fyldestgørende.

Læs vidensyntesen her

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark online.