Så nøjagtigt bliver dit korn analyseret, før du får din afregning

Der er ikke overladt noget til tilfældighederne, når kornets kvalitet bliver vurderet på DLGs laboratorium i Odense. Her analyseres prøver fra hvert eneste læs korn på Fyn, Sjælland og det øvrige Østdanmark. Undervejs tages der masser af billeder.

Seks billeder af hver eneste kerne!

Lyder det overdrevet? Det er det ikke - i hvert fald ikke når det angår analyse af maltbyg.

Det er afgørende for kvaliteten - og dermed afregningen - at der ikke er for mange skadede kerner i maltbyg. Og en ny maskine på DLGs laboratorium i Odense analyserer altså de skadede kerner ved at tage seks billeder af hver kerne i de to kilo prøver, der tages af hvert eneste læs korn.

Før var den opgave overladt til en visuel bedømmelse. Nu er den blevet endnu mere sikker.

"Vi har lært maskinen at se forskel på hele og skadede kerner", fortæller Ida Hansen, laborant og leder af laboratoriet.

Hun har selv været med til at udvikle apparatet i samarbejde med leverandøren og forresten arbejdet på laboratoriet i 41 år.

Men laboratoriet kan meget mere end det. I øjeblikket arbejder de 33 ansatte formentlig i treholdsskift døgnet rundt. I ugens løb ryddede de op for at gøre klar til det store rykind af prøver, som helt sikkert er på vej.

I brødkornet bliver faldtallet - et udtryk for melets evne til at hæve - målt. Og så skal renheden og fugtighed af kornet selvfølgelig måles.

Rapsens indhold af især olie er også afgørende. En anden maskine klarer den operation.

På store dage ankommer der en hel lastbilfuld med prøver pakket i to-kilos poser. Så skal der arbejdes hurtigt. Mekaniseringen af analyserne har øget tempoet - og sikkerheden.

Prøverne opbevares i en måned for at eventuelle klager over analysen kan genbehandles.

"Men vi har meget få klager", understreger Ida Hansen.

Maskinerne kalibreres flere gange årligt, blandt andet ved at blive sammenlignet med andre laboratorier i Danmark og i udlandet.

"Det betyder, at analysen er ens hos alle grovvareselskaber", understreger Ida Hansen.

01 Et læs korn er kørt op på brovægten hos DLG på Odense Havn. Nu vejes lastbilen først fuld, derefter tom. Og så udtages der to kilo af kornet til en prøve, der bruges til analysen af kornets kvalitet. Der údtages prøver af alle læs korn, frø og raps, der læsses af i en af DLGs afdelinger. Men laboratorierne er koncentreret forskellige steder i landet. Det største ligger i Odense, og her analyseres korn fra Fyn, Sjælland, øerne og Bornholm.

02 Næste station. Her renses prøverne for skidt i sold på en række rensemaskiner. Indholdet af skidt og andre frø, end det, som der skal være, trækker fra i afregningen. Efter, at skidtet er renset fra, sendes kornet videre til de øvrige analyser.

03 Stregkoden på hver prøve er essentiel. For når den er indlæst, går resultatet ind i SAP - det system som alle relevante medarbejdere har adgang til. Det betyder, at man meget hurtigt kan følge op på eventuelle henvendelser om en prøve. Man kan også slå op, inden prøven er færdig, hvor langt den er kommet i analysen. Her er der tale om foderhvede, der kræver færre analyser end for eksempel af maltbyg, hvor der stilles meget høje krav. Efter første analyse regnes vandprocent og hektolitervægt ud - og for maltbygs og brødhvedes vedkommende også proteinindhold.

04 Laboratoriets nyeste investering - og stolthed. Et analyseapparat, der er med til at gøre afregningen af især maltbyg mere sikker. Hver eneste kerne fotograferes seks gange for at analysere antallet af knækkede kerner. Her over 6.000 kerner. Men efter analysen kan mange andre ting udlæses. Kornets indhold af fremmede kerner og på sigt antallet af fusarium-engrebne kerner... I dette tilfælde er indholdet af rene maltbyg-kerner næsten 98 procent - flot.

05 I øjeblikket arbejder der 33 ansatte på laboratoriet for, at det kan køre i treholdsskift. Det er især studerende fra Odense Universitet, der har deltidsbeskæftigelse på laboratoriet. Udenfor sæspnen er der fire fastansatte medarbejdere. Oplæringen til jobbet for de løst tilknyttede medarbejdere sker ved sidemandsoplæring.

06 Ida Hansen har arbejdet på laboratoriet i 41 år og har været med til at udvikle flere af de apparater, der bruges. I løbet af året foretages der analyser af 70.000 prøver. Her arbejder hun med analyse af raps, hvor det især er indholdet af olie og vand, der er vigtigt. Meget våd raps holder kun i meget kort tid.

07 Ved du godt, hvordan man måler faldtallet? Jeg gjorde ikke, men målingen er ellers ret simpel: Kornet males til mel. En bestemt portion opløses i 25 milliliter kogende vand ved æltning i et minut, og faldtallet afgøres af, hvor længe et bestemt lille apparat - nærmest en pind - er om at falde til bunds i blandingen af mel og vand. Jo længere det tager - jo højere er faldtallet. Det laveste faldtal er 60, mens faldtallet i brødhvede skal være over 250. Faldtallet i rug til rugbrød skal være over 140. I år er faldtallet over 300 for hvede.

08 Efter analysen kan kornet køres videre til oplagring andre steder. Lageret på havnen i Odense er ved at være fyldt godt op, så der flyttes korn for, at man kan være sikker på, at der er plads til det forventede store rykind i weekenden. Onsdag havde områdets landmænd læst vejrudsigten og forventede tørrere vejr sidst på ugen, så de holdt mejetærskerne i hus. DLGs lager i Frankfri modtog et læs. Da landmanden havde fået analysen af kornet, kørte han hjem igen. Et særligt problem udgør rapsen. Den er svær at få ned under 14 procent vand for tiden - og det er alt for meget til, at rapsen kan holde.
 

09 En del af alle prøver skal opbevares lige så længe, som det er muligt at reklamere over analysen. Det betyder, at der er en ret stor lagerhal knyttet til laboratoriet. Når det ikke længere er aktuelt at gemme prøverne, bortskaffes prøverne. En del af maltbygprøverne skal gemmes i to år i små poser. Det kræver endnu mere plads. Korn, der skal gemmes så længe, skal tørres ned til under 15 procent vand for at kunne holde. 

Denne artikel er også bragt i LandBrugsAvisens papirudgave lørdag d. 24. august.

Emneord Top2

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.