Såbarometer: Pause i såarbejdet - trods godt vejr

Mange tør ikke så vintersæd lige så tidligt som sidste år, hvor det lune efterår gav flere problemer.

I den forløbne uge er det ikke gået så stærkt med såningen af vintersæd, som i perioden op til den 7. september, hvor mange ville bruge tidlig såning som alternativ til efterafgrøder.

I den første uge blev der især sået rug og første års hvede. I den forgangne uge har mange derimod holdt en lille pause, lyder det fra mange af konsulenterne.

Ifølge Michael Wang Lønbæk fra Velas, Fyn, er der i år en del, der er tilbageholdende med at så lige så tidligt som sidste år, hvor det lune efterår gav problemer med følgende:

  • For kraftige afgrøder inden vinter.
  • Mange bladlus, der gav en del marker med havrerødsot.
  • Meget og stort græsukrudt, der ikke kunne bekæmpes effektivt.

Forskellige vejrønsker

Nogle steder i det jyske skyldes pausen i såningen også, at sidste lørdag gav store mængder nedbør lokalt. Siden er der også kommet regn onsdag-torsdag. Så mange steder i Jylland håber man derfor på tørvejr.

På Sjælland og Lolland-Falster håbede man derimod på regn i onsdags, så ploven kunne komme i jorden, da det har været meget tørt. Vejrudsigten meldte da også om regn - især onsdag-torsdag.

Kasper Egelund fra VKST, fortæller, at indeværende uge er en stor hvede-sånings-uge - hvis vejret tillader det.

Ukrudt

»Det først såede korn er kommet hurtigt op af jorden, og der er kørt DFF eller Mateno Duo mange steder«, siger Casper Andersen, Velas Hinnerup.

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.