Sådan beregner du kvælstofbehovet i din raps

For at kunne udnytte rapsen til at omfordele kvælstoffet mellem afgrøder, er det en forudsætning, at rapsplanterne allerede i efteråret bliver veludviklede. Jo større planterne bliver, jo mere kan kvælstof-tildelingen reduceres i foråret og flyttes til en anden afgrøde.

Fra Tyskland har man gennemført et veldokumenteret studie, der viser, at sammenhængen mellem planternes størrelse og kvælstofoptaget i efteråret er lineært (Sieling, 2012). "Kort sagt beskriver modellen, at for hvert kilo overjordisk biomasse/m2 er der optaget, hvad der svarer til 45 kg N/ha. Heraf kan man så beregne det totale kvælstofoptag og mulig kvælstofreduktion i forårstildelingen", forklarer Klaus.

I Danmark har vi tolket denne model lidt anderledes, hvor de to konstanter er modificeret, så modellen passer bedre til danske forhold (SEGES, 2019):

[ (0,5*(40 - [din vejning] * 45 = Kvælstofreduktion i kg N/ha. ]

Hvor din vejning er mængden af overjordisk plantemasse på 1 kvadratmeter, målt i kg.

I tabel 1 nedenfor ses en oversigt for beregnet kvælstofoptag og mulig kvælstofreduktion i foråret under danske forhold.

Tabel 1: Beregnet N optag og mulig kvælstofreduktion (i foråret) som følge af forskellige biomasser. Tabellen tager udgangspunkt i den danske model, som er en fortolkning af den tyske model.

Denne viden kan så aktivt bruges i din udbringing til foråret på flere måder.

"Hvis man planlægger fast tildeling på markniveau, er det en stor fordel at vælge 3-4 forskellige steder, så variationen for marken reduceres mest muligt", anbefaler Klaus og fortsætter: "Hvis man ønsker at tildele kvælstoffet variabelt på markniveau, kan man med fordel se biomassevariationen på CropSat (eller andre platforme), så man ved, hvor klippene er/bliver foretaget. Herefter kan man planlægge sin tildeling ud fra biomassevejningen på det pågældende sted".

Andre modeller

Ser man til Sverige (Svensk Raps, 2022) eller England (Department for Environment Food and Rural Affairs, 2009) vil modellen variere i større grad. Disse modeller har bl.a. forskellige konstanter og tager det forventede udbytte og N-min ind som faktorer i ligningen. 

På figur 1 er plottet for de fire modeller for at illustrere, hvordan gødningstildelingen ser ud i foråret ved forskellige biomassemængder (ved en N-min på 20 kg N/ha). Det ses, at den dansk/tyske model er meget sammenlignelig, mens den svenske og engelske også følger hinanden, om end de er forskudt fra hinanden. 

Den svenske og engelske model estimerer kvælstofbehovet ud fra et givent forventet udbytte, mens den dansk/tyske mere siger noget om kvælstofjustering i forhold til kvælstofnormen. For den svenske og engelske er det derfor også vigtigt at kende N-min i jorden, da denne parameter indgår i ligningen.

 
Figur 1: Kvælstofmængden der skal tilføres i foråret som funktion af biomasse. Hver linje repræsenterer sin egen model. Forudsætningerne i den svenske og engelske model antages N-min til at være 20 kg N/ha med et forventet udbytte på 5000 kg/ha. I den danske og tyske model antages en forventet forårstildeling på 175 kg N/ha, før korrektion for biomasse. 

I tabel 2 er angivet formler til beregning af kvælstofmængden ud fra de forskellige modeller. For den tyske, danske og svenske er det nødvendigt at kende biomassen fra efteråret (ved vækststop), mens den engelske tager udgangspunkt i biomassen i februar måned.

Alle modeller viser imidlertid, at man med fordel kan reducere kvælstoftildelingen i foråret, når man har høj biomasse i efteråret. Med høje gødningspriser kan det være en fordel at omfordele eller reducere kvælstofmængden givet til raps, hvis udbyttet stadig kan holdes oppe.

Tabel 2: Formler til beregning af kvælstofbehov i forårstildeling. Biomasse for den tyske, danske og svenske model skal tages i efteråret, mens der for den engelske model skal vurderes i februar måned. GAI = Green Area Index, udtryk for hvor stor bladmassen er. Kan beregnes ved at klippe 1m2 overjordisk biomasse og gange kilovægten med 0,8. Korrektion for højere udbytte sættes i denne situation til 90, hvor modellen er korrigeret fra 3,5 t/ha til 5t/ha. 

Billede 1: Til venstre en situation med ~3500 g biomasse/m2, mens der til højre blot er omkring 200 g biomasse/m2. Kvælstofstrategierne i foråret for de to lokaliteter er vidt forskellige, og særlig opstarten bør tilrettelægges efter biomassen på den specifikke lokalitet. 

"Husk ved gødskning af vinterrapsen at tilføre min. 35 kg S/ha. Uafhængig af de nævnte kvælstofmodeller anbefales det at tage hensyn til den målte biomasse i rapsen ved første kvælstoftildeling i foråret. Det vil sige, er der målt mindre end 2 kg/m2 biomasse, startes der op med 60 kg N/ha, med en biomasse mellem 2,0-3,0 kg/m2 startes der op med 40 kg N/ha og ved en biomasse over 3,0 startes der op med 30 kg N/ha", anbefaler Klaus.

Denne artikel bygger på viden og data fra forskellige kilder og under forskellige vækstbetingelser. Selvom der tages forbehold for danske forhold, varierer dyrkningshistorik og klima på hver enkelt mark, og derfor bør man også gøre sine egne erfaringer med disse modeller, førend de etableres i fuld skala på hele bedriften. 

Kilder

• Department for Environment Food and Rural Affairs. (2009). Managing oilseed rape canopies for yield. Hentet fra http://adlib.everysite.co.uk/adlib/defra/content.aspx?id=2RRVTHNXTS.7QF005GPQ51XN
• SEGES. (2019). Europæiske modeller til fastsættelse af kvælstoftilførsel til vinterraps om foråret. Hentet fra Landbrugsinfo: https://www.landbrugsinfo.dk/-/media/landbrugsinfo/basic/f/8/a/1911-europiske-modeller-til-faststtelse-af-kvlstoftilfrsel-til-vinterraps-om-forret.pdf
• Sieling, K. (2012). Optimizing N fertilization of winter oilseed rape (WOSR) in Germany.
• Svensk Raps. (Januar 2022). Svensk Raps AB. Hentet fra https://www.svenskraps.se/oljevaxt/kvavevag.asp