Arkivfoto.Når den målrettede regulering rulles ud over de danske marker, bør landmænd regne på hvilket virkemiddel, der giver bedst økonomi. Det påpeger Søren Kolind Hvid, landskonsulent, Seges, der onsdag holdt indlæg om målrettet regulering af kvælstof mindre end 24 timer efter, at der var opnået politisk enighed om tiltaget.
Ikke alle landmænd, kan spille ind med målrettet regulering. Ordningen bliver netop målrettet til de steder, hvor der er behov. Det gælder dog 74 procent af landbrugsarealet.
Landmænd, der kan spille ind, bør regne på økonomien i målrettet regulering. Kompensationen er 529 kr. pr. hektar ekstra efterafgrøder, eller hvad der svarer til en hektar efterafgrøder.
Efterafgrøder
Målrettede efterafgrøder kommer oven i de obligatoriske. Det vil for mange betyde, at sædskiftet skal lægges om til mere vårsæd, hvis det skal være muligt med flere efterafgrøder. Ifølge Søren Kolind Hvid vil det koste 1.200-1.800 kr. pr. hektar at skifte fra vinterhvede til vårbyg, og det er ingen god forretning. Men hvis man i stedet dyrker maltbyg og får maltbygpris, kan det give en gevinst på 0-500 kr. pr. hektar. Med kompensationen på 529 kr. pr. hektar vil der så også være økonomi i ekstra efterafgrøder.
»Efterafgrøder er ofte den billigste løsning, hvis man kun skal lave enkelte sædskifteændringer«, mener han
Tidlig såning
Tidlig såning er et andet godkendt virkemiddel. Fire hektar tidlig sået hvede svarer til en hektar efterafgrøde. Nye forsøg viser ifølge Søren Kolind Hvid, at omregningsfaktoren burde være endnu bedre.
Muligheden for at så tidligt varierer meget fra år til år afhængigt af vejret. Ud over at være et virkemiddel til at reducere kvælstsofudledning, man kan få kompensation for, øger det udbyttet. Det gavner altså økonomien.
Det vil især være relevant i førsteårshvede efter vinterraps. Det er dog ikke et virkemiddel, der kan løse en stor del af udfordringen. Hvis 20 procent af al vintersæd sås tidligt, svarer det til 38.000 hektar efterafgrøder, og det er kun en tiendedel af behovet på 374.000 hektar, når ordningen er rullet ud.
Reduceret N-kvote
Et tredje virkemiddel er at bruge mindre kvælstofgødning. Hvis man reducerer N-kvoten med 150 kg, svarer det til en hektar efterafgrøde.
Hvis man har fuld effekt af sin gødningskvote er reduceret norm et dyrt tiltag. Ifølge Søren Kolind Hvid koster det 1.000-1.900 kr. at reducere kvælstoftildelingen med fem procent på 15 hektar, hvilket svarer til en hektar efterafgrøder.
Omvendt kan der være marker, hvor økonomisk optimum er lavere end den maximalt tilladte N-tilførsel, og her kan det være et økonomisk set fornuftigt tiltag. Nogle landmænd bruger alligevel ikke al den gødning, de har lov til.
Kvælstofbehovet afhænger af markens dyrkningshistorie, udbytteniveau, afgrødepris, om man får merpris for højt proteinindhold, og om man er køber eller sælger.
»5-10 procent reduktion af kvælstofkvoten kan være interessant i marker, hvor N-behovet er under normen«, siger Søren Kolind Hvid.
Braklægning
Brak er også godkendt som et målrettet virkemiddel, man kan få tilskud til. Langs vandløb og søer kan en hektar brak erstatte fire hektar efterafgrøder og kan være interessant.
»Hvis der alligevel er lavt udbytte, kan det være en fornuftig løsning«, siger Søren Kolind Hvid.
Andre steder er omregningsfaktoren en til en.
»Det er ikke attraktivt«, understreger han.
Samtidig skal man overveje brak i forhold til MFO-krav og harmoniregler, hvilket komplicerer processen.
Præcisionslandbrug
Præcisionslandbrug kan også bruges som målrettet virkemiddel. Det kan nemlig øge udnyttelsen af kvælstof, hvilket i sig selv gavner landmandens økonomi. Med kompensation for at bruge det som målrettet virkemiddel, kan det være et interessant tiltag. Dog skal der otte hektar præcisionslandbrug til for at gøre det ud for en hektar efterafgrøder på husdyrbrug. På plantebrug skal der 10 hektar til.
For at bruge denne ordning skal man dels fastsætte kvælstofbehov for hver enkelt mark, dels bestemme N-indhold i husdyrgødningen. Spredning af handelsgødning skal ske med udstyr som har sektionskontrol. Endelig skal korn og raps gødes positionsbestemt.
Kommentarer