Sådan får danske planteavlere ram på The Big Five inden for fremtidens proteinafgrøder

I Landbrugspakken blev der afsat historiske 1,2 mia. kroner til udvikling og promovering af plantebaserede fødevarer. Der er dog flere udfordringer, der skal løses, før danske landmænd får økonomisk succes med dyrkning af bælgsædsafgrødernes Big Five inden for plantebaserede fødevarer.

Ært, hestebønner, linser, kikært og lupin. Det er ifølge Inger Bertelsen, chefkonsulent hos Innovation for Økologisk Landbrug, The Big Five inden for bælgsædsafgrøder til fremtidens fødevarer.

På økologikongressen fortalte hun, at udfordringen for danske landmænd er at gøre produktionen af The Big Five lønsom.

Det kræver dels udvikling af dyrkningsteknik, nye sorter med mere, men i høj grad også etablering af en effektiv forsyningskæde fra den enkelte landmand til slutbrugeren.

Ært er mest oplagt

Blandt The Big Five, mener Inger Bertelsen, at er ært den mest oplagte afgrøde.

Dyrkningsstrategien for ærter er velkendt, og slutbrugerne er kendt med ærter i kosten.

Anderledes forholder det sig med linser, hestebønner, linser og kikært.

For nogle af arterne mangler der velbeskrevne dyrkningsstrategier. For andre arter er problemet, at afgrøderne endnu ikke har fundet vej til slutbrugernes køkken. 

Derudover er der for nogle arter og sorter problemer med et for højt indhold af antinæringsstoffer, som for eksempel tannin og alkaloid. Det er et problem i forhold til human ernæring, da antinæringsstofferne er giftige, og kan give allergiske reaktioner og andre uønskede virkninger.

Afsætning er vigtig

Danske landmænd er vant til, at afsætningen af deres afgrøder går meget let. Skal den danske produktion af grøn protein accelereres, så skal der etableres en effektiv forsyningskæde. 

At det kan lade sig gøre, er Kragerup og Skovsgaard godser gode eksempler på. Ligesom der er eksempler på landmænd, som har sat afsætning af linser i system.
 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.