Sådan får du den nysåede rapsmark sikkert gennem efteråret

De nysåede rapsmarker skal tjekkes mindst to gange ugentligt og gerne gennem det meste af efteråret. Hvis ikke den klarer de første måneder godt, risikerer den at gå til over vinteren, advarer konsulent.

Dyrkning af raps skal ses lidt ligesom et speedwayløb, hvor det er utrolig vigtigt at komme godt ud af det første sving, hvis man vil først over målstregen. Hvis man misser starten, kan man senere korrigere lidt undervejs, men helt godt bliver det ikke.

Derfor er det yderst nødvendigt, at man som landmand løbende får tjekket sine rapsmarker helt fra såtidspunktet – gerne mindst to gange om ugen.

Det fortæller Knud R. Nielsen, planteavlskonsulent og tovholder på rapsteamet hos LMO, i en pressemeddelelse.

Tjek dine rapsmarker to gange i den første tid efter etablering. Foto: LMO  

Tjek to gange om ugen

”Vi ser rigtig mange rapsmarker, som ikke får den fornødne opmærksomhed i det tidlige efterår, og det kan være særdeles skadeligt for udbyttet”, siger Knud R. Nielsen og peger på, at det særligt er ugerne efter såning, som er kritiske.

”Rapsen er lidt som at have et lille barn. Når den er lille, skal man tjekke den løbende og næsten konstant.

Men når den bliver lidt ældre, kan man slappe af, selvom man gerne stadig skal være der. Så i starten skal man tjekke mindst to gange ugentligt, mens det kan skæres ned til en enkelt gang ugentligt, når den efterhånden har fået en vis størrelse”, siger han.

Går rigtig galt, når det går galt

Knud R. Nielsen sammenligner rapsen med en kæde: Hvor man næsten altid kan redde byggen eller hveden og få sig et nogenlunde udbytte på trods af sygdom eller skadedyr, så knækker kæden ved raps.

”Rapsen er meget ømtålelig, og der skal ikke ske meget, førend at hele udbyttet forsvinder – så går det galt i rapsmarker, går det virkelig galt.

Og med tanke på, at der er høje omkostninger og ikke mindst en tilsvarende høj salgspris, så kan det blive en rigtig dyr fornøjelse”, siger han.

Få hjælp til overvågning

Rapsen sås som bekendt typisk mellem den 10. og 25. august, naturligvis med afvigelser. Men høstarbejde og såning af korn gør typisk det tidlige efterår til en af de travleste tidspunkter på bedriften.

Derfor opfordrer Knud R. Nielsen til, at man får en hjælpende hånd i den kritiske tid.

”Det kan være svært at finde den fornødne tid i den periode, hvor landmanden har tusind tanker og gøremål i hovedet. Derfor kan det være en god idé at få sin planteavlskonsulent til at komme forbi på fire-fem korte besøg gennem den kritiske periode.

Det kan være, at det lyder af meget, men det er meget korte besøg, hvor landmanden ikke behøver være tilstede. Og med tanke på, hvor store tabene kan være i rapsen, så vil det uden tvivl kunne betale sig”, siger han.

Rapsen er meget ømtålelig, og der skal ikke ske meget, førend at hele udbyttet forsvinder.

Dette kan ødelægge udbyttet

Der er rigtig mange ting, der kan gå skævt, når rapsfrøene er kommet i jorden, fortæller Knud R. Nielsen.

”Den største trussel er uden tvivl snegle. Vi ved ikke, om der vil være mange snegle i år, men de kan rippe en hel mark på en uges tid, og så bliver udbyttet et rundt nul.

Her kan man drysse sneglegift ud, men jo mere etablerede, sneglene er, des sværere er de at få fat på. Derudover kan de være svære at se, så der skal man virkelig være opmærksom”, siger han.

Derudover peger han også på, at rapsjordlopper kan mere end halvere et eventuelt udbytte, hvis de får godt fat. I det tidlige stadie napper de bladene af, men senere på sæsonen lægger de æg i planten. De klækker derefter og bliver til larver, som æder planten indefra.

Også spildkorn kan genere rapsen voldsomt i perioden efter såning.

”Der er efterhånden en del derude, som dyrker pløjefrit, og der ser man ofte en del spildkorn. I sådan et tilfælde er det vigtigt, at man sprøjter tidligt, og at man er opmærksom på, at spildkornet stadig vokser 3-14 dage efter, man har sprøjtet.

Derfor må det ikke nå at blive for stort, inden man reagerer på det”, siger planteavlskonsulent Knud R. Nielsen og fortæller, at danske landmænd de sidste par år har været forskånet for problemer med trips.

Trips, eller tordenfluer, laver stik i planten, så væksten stopper helt op – hvis ikke man reagerer på det i tide, og planten kommer ind i en varm periode, bliver rapsen ikke til noget overhovedet.

”Vi har indtil sidste år haft glæde af bejdsede rapsfrø, som har elimineret trips mere eller mindre totalt. Men nu er frøbejdsning med midlerne Cruiser og Modesto som bekendt ikke længere lovligt, og derfor ved vi ikke, om vi kommer til at se trips i den kommende sæson. Det må vi vente og se”, siger han. 

Gødning gør rapsen vinterklar

Foruden skadedyr, sygdom og ukrudt, er det også nødvendigt at være opmærksom på selve rapsens vækst.

Rapsdyrkning er et kapløb med en temperatursum, som meget gerne skal nå op på 500-550 med 5 plusgrader som basis inden 1. november.

”Det er vigtigt, at rapsen ikke står stille i væksten, da den så ikke vil få den nødvendige størrelse til at overvintre. Den er kuldefølsom, så den er afhængig af at have nået en vis størrelse, inden vejret bliver koldere,” fortæller Knud R. Nielsen og fortsætter:

”Derfor er det vigtigt, at man gøder den, hvis ikke den følger faserne nøjagtigt. Som tommelfingerregel går vi efter 3 x 7 for at vurdere planten som værende klar til vinteren.

Det betyder, at rodhalsen skal være 7 mm bred ved jordoverfladen, der skal være 7 blade på planten, og roden skal nå 7 cm ned. Hvis alle tre kriterier er opfyldt, så er rapsen klar til at overvintre”.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.