Foto: Direkte såning af korn i frøgræsmarker, som det praktiseres i Conservation Agriculture, er win-win i forhold til at tilføre kulstof af jorden. Foto: Merete Hattesen.
Kulstof findes i jorden i stabile forbindelser som humus, i planterester og i mikroorganismer. Lageret skrumper dog ind, og vi har siden 1850 tabt op mod 78 giga ton kulstof fra jorden på verdensplan. Fra de danske landbrugsjorde har vi fra 1986 til 2009 set et tab af kulstof på gennemsnitligt 0,2 ton kulstof pr. ha pr. år. Det dækker over en stigning på de lette jorde og et tab på de tungere jorde.
Tab af kulstof fra jorden leder til udledning af især drivhusassen kuldioxid. Der er derfor et stort klimapotentiale i at stoppe nedbrydning af jordens kulstoflager og opbygge lageret i stedet, så CO2 kan bindes fra atmosfæren.
Her er seks tiltag, man som landmand kan gøre for at øge kulstofindhold og kulstoflagring i sin jord til gavn for både jordens frugtbarhed og for klimaet:
1. Efterlad halmen på marken
En stor bestanddel af halm er kulstof. Når halmen snittes på marken, nedbrydes det over tid, og en del af kulstoffet i halmen indbygges i jordens organiske pulje.
Omkring 10 pct. af kulstoffet i halmen lagres i et 100 års perspektiv. Ved et halmudbytte på 3,9 ton tørstof pr. hektar giver det en lagring på 600 kg CO2-ækvivalenter pr. år.
Man kan bevidst gå efter at øge halmproduktionen ved at vælge arter og sorter med et højt halmudbytte.
2. Efterafgrøder
Efterafgrøder tilfører biomasse og derved kulstof til marken - især hvis de er sået tidligt og har etableret sig godt. Effekten er meget afhængig af efterafgrødernes biomasse, som varierer fra år til år og mellem arter og blandinger. Blandinger, der indeholder kvælstoffikserende arter, kan give en mere stabil biomasseproduktion over år.
Kulstofinput fra en veletableret efterafgrøde kan give en årlig kulstoflagring af 270 kg kulstof pr. ha, hvilket svarer til lidt under 1.000 kg CO2-ækvivalenter pr. ha pr. år.
Efterafgrøder øger dog også jordens kvælstofindhold og det giver anledning til lattergasemissioner. Derfor bliver den positive nettoeffekt ca. 800 kg CO2-ækvivalenter pr. ha pr. år.
3. Reduceret jordbearbejdning
Når du pløjer og udfører anden intens jordbearbejdning speedes omsætningen af det organiske stof i jorden op. Effekten af at lade ploven stå, ses primært i det øverste jordlag, hvor indholdet af organisk stof øges.
I Kvadratnetsundersøgelsen var der ikke statistisk sikker effekt af pløjefri dyrkning, men der så ud til at være et reduceret tab på 100 kg kulstof pr. hektar, hvilket svarer til ca. 370 kg CO2-ækvivalenter pr. hektar.
I undersøgelsen dækkede pløjefri dyrkning dog over alt fra intensiv harvning til direkte såning, og der kan derfor være grund til at tro, at f.eks. direkte såning kan have en større effekt.
4. Græs i sædskiftet
Græs- og kløvergræsmarker producerer en stor biomasse både over og under jorden, og de ligger typisk i flere år, før de pløjes om. I de første to år efter etablering af en græsmark ses en kulstofopbygning på op mod to ton CO2-ækvivalenter pr. ha pr. år.
En stor del af denne opbygning er dog let-omsætteligt organisk materiale, og i et 100 års perspektiv giver græsmarker derfor en kulstoflagring på 0,6 ton CO2-ækvivalenter pr. hektar pr. år.
Hvis græsprotein får et gennembrud, vil der være et blive et meget større potentiale for græsproduktion i Danmark i fremtiden.
5. Husdyrgødning
Husdyrgødning, især fra kvæg, indeholder en del kulstof, og bidrager også til opbygning af jordens kulstoflager. Det er bl.a. derfor, vi ser et højere kulstofindhold i jorden i de egne af landet med mange husdyr.
I Kvadratnetsundersøgelsen fandt man en statistisk sikker effekt af kvæggylle på jordens kulstofindhold. Der var en årlig forøgelse af kulstofindholdet med 210 kg pr. ha pr. år i jordlaget fra 0-25 cm. Tilførsel af svinegylle havde ingen effekt på jordens kulstofindhold.
Selvom husdyrgødning bidrager positivt med kulstof lagring på den enkelte mark, giver det ikke noget udslag på den samlede kulstoflagring på landsniveau. Det skyldes, at vi regner med, at den samme andel af kulstoffet lagres, uanset hvor det udbringes. Når der kun er en vis mængde husdyrgødning til rådighed, påvirker det altså ikke det samlede kulstofregnskab.
6. Større kulstoflagring i fremtiden
Mange af de tiltag vi arbejder med for at øge jorden kulstofindhold, koncentrerer sig om pløjelaget. En stor del af jordens kulstof findes imidlertid i dybere jordlag (60 pct.).
- Øget fokus på arter og sorter med dyb og kraftig rodvækst, kan være med til at øge jordens kulstofindhold i dybden - f.eks. dyrkning af lucerne.
- Når markerne er grønne marker hele året, f.eks. i Conservcation Agriculture, vil den kontinuerlige plantevækst øge den samlede biomasse. På den måde tilføres også flere planterester til systemet, og der opbygges mere kulstof i jorden.
- I fremtiden vil halm blive forgasset i stedet for brændt af i kraftvarmeværker. Produktet fra forgasningen kaldes biochar/biokul og er meget stabilt. Biochar omsættes meget langsomt i jorden, og kan derfor binde kulstof i op til flere tusind år. Hvis halmen fra en hektar forgasses, er der 0,6-0,9 ton kulstof tilbage i biochar. Ved tilbageførsel til marken lagres ca. 90 pct., hvilket svarer til en lagring af 2-3 ton CO2-ækvivalenter pr. ha. Det er mere end tre gange så meget som ved halmnedmuldning.
Kommentarer