Sådan kan planteavlerne undgå et rødt chok - tre ting er oplagte

Valget er overstået. Danmark har fået et nyt - og mere rødt flertal end før. Og selvom der endnu ikke er sammensat en regering, er der nok ingen tvivl om, at de røde yderpartier også får magt.

Det er efter alt at dømme ikke et flertal, der har lige så stor forståelse for landbrugets vilkår og produktion - som det gamle flertal i blå blok. Tværtimod.

Skrækscenariet vil være en miljø- og fødevareminister fra Enhedslisten eller SF, der i bund og grund ønsker at omdanne hele dansk landbrug til natur eller økologi. For mit indre blik ser jeg frådende, ubarmhjertige røde monstre, der konstant bider os i haserne - og af og til tager en blodig bid, så vi bliver mindre og mindre.

Det er selvfølgelig slet ikke sikkert, at det går så galt. Men risikoen er der - risikoen for at landbruget igen kommer på bagkant.

Og sådanne indre skrækbilleder bør være nok til, at landbruget nu tager helt nye initiativer for at være på forkant - så vi selv får mulighed for at sætte dagsordenen. Det burde vi have gjort for længst. Men nu er det oppe over.

SOja, conservation agriculture og næringsstoffer

Det værste landbruget kan gøre, er at sidde og vente på, at der kommer skrappere krav på bordet. For de vil komme - ingen tvivl om det.

Og det vil være frygteligt, hvis vi endnu engang ender i en position, hvor vi hele tiden er på bagkant - og kun kan sidde og forsvare vores produktion. Vi skal i stedet være på forkant, tage masser af initiativer, og gå ud med ambitiøse målsætninger, der på forhånd pacificerer vores kritikere.

Et rigtig godt sted at starte, er det klimavenlige landbrug. Klimaet har fyldt rigtig meget i valgkampen - også meget mere end jeg havde forventet.

Uanset om man er enig eller ej - er det derfor helt oplagt for landbruget at følge op på bølgen med konkrete initiativer. Og netop indenfor klima har vi jo faktisk rigtig gode muligheder for at gå forrest.

Et mål om at blive verdens mest klimavenlige landbrug ligger lige for. Vi er i forvejen nogle af de bedste i Europa, viser flere rapporter.

Men når så nogle af de røde politikere midt i en valgkamp trækker den store soja-import på banen, og siger, at det er vi da slet ikke - ja så bliver billedet mudret, budskabet falder til jorden, og landbrugets fine klimaindsats bliver ikke påskønnet. Den drukner simpelthen.

Det skal vi gøre os fri af.

Væk med soja-importen, vi kan da sagtens dyrke proteinet selv. De senere år er hestebønnearealet steget voldsomt - med hele 25.000 ha sidste år. I år faldt det så til 16.000 ha. Det er den forkerte vej - vi har plads til meget, meget mere. Og det er nødvendigt, hvis sojaimporten skal sænkes drastisk.

Klimamærke - ja tak

Jeg har stor respekt for økologisk landbrug, som har gjort det godt, og er en vigtig del af dansk landbrug. Men det skal ikke være den eneste mulighed.

Derfor er det også vigtigt, at vi får forklaret de politikere og borgere, der vil have dansk landbrug til at være 100 pct. økologisk, at økologiske fødevarer faktisk ikke er særlig klimavenlige. For det er der rigtig mange udenfor landbruget, der ikke ved.

Når vi tænker i klimahensyn, fortjener andre dyrkningsformer som Conservation Agriculture derimod meget større udbredelse. Sådanne varer skal selvfølgelig klimamærkes, og sælges til merpris. Og det kan kun gå for langsomt. Så her er endnu en oplagt mulighed for handling.

Et andet vigtigt område er kvælstof, fosfor og miljø. Landbruget er på vej med mange nye vådområder, og det er virkelig et mønstereksempel på landmænd, der går forrest.

Mange landmænd er i dag også store fortalere for efterafgrøder, som er vigtige opsamlere af kvælstof. Men der er også mange, der stadig kæmper imod, og det sender et uheldigt signal.

Der er mange flere veje, landbruget kan gå for at sætte sig selv i førersædet - og få et positiv omdømme. Og det er nu, det skal sættes i gang, inden den nye regering får samlet skytset. Men det kræver handling og dokumentation - ikke bare løs snak.

Vigtigt er også en enkel og positiv dialog, så vi kommer landbrugets kritikere i møde og bliver medspillere i stedet for modspillere. Hvis vi sørger for hele tiden at være på forkant, kan dialogen måske endda blive på landbrugets præmisser.

Landbruget må i arbejdstøjet. Og der er ingen tvivl om, at der er masser af udfordringer på vejen. Men alternativet er langt værre.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.