Betalt indhold af Bayer Crop Science

Sådan kommer du på forkant med lys bladplet

Lys bladplet kan være svær at genkende, og pludselige kan det gå stærkt med sygdommen. Derfor er vi nødt til at være på forkant og passe på med ikke at sidde alt for meget på hænderne og tænke, den nok går i sig selv igen. Sådan lyder rådet fra Søren Lykkegaard Hansen fra Bayer, der her giver sit bud på, hvordan vi kommer på forkant med lys bladplet.

Der gang i rapsen i Syddanmark, og inden længe følger den også op nordpå. Men det er ikke kun rapsen, der gang i - der er også gang i sygdommen lys bladplet. Med lunere efterår og milde vintre har forekomsten af lys bladplet over de sidste år været stigende. Det kan være rigtig svært at genkende sygdommen og lige pludselig kan den tage til, så det er vigtigt at komme i marken og holde øje med rapsplanterne. Men hvad skal du være opmærksom på for holde styr på lys bladplet?

Hvor kommer smitten fra?

Den primære smitte sker i efteråret, hvor vinden bringer sporerne ind i nye rapsmarker, fra markerne vi høstede samme sommer. "Sidste år havde vi historisk meget lys bladplet i rapsen, og da efteråret bød på optimale forhold for sygdommens biologi, gav det god mening, at vi allerede før jul kunne finde lys bladplet", fortæller Søren.

I februar ramte vinteren for alvor, men betød det at det kolde vejr fik tyndet ud i presset fra lys bladplet? "Hvis vi kigger i det sydlige Danmark, hvor rapsen er godt startet, ser det ikke ud til, at vintervejret har haft betydning for forekomsten af lys bladplet. Derfor skal vi fortsat huske at holde øje med sygdommen".

'Hvid sne' og 'krokodillehud'

Lys bladplet kan være rigtig svær at genkende. Den er ikke som andre svampesygdomme som f.eks. rust, der er let genkendelig i vinterhvede. De tidspunkter, hvor vi for alvor monitorerer sygdommen, for at være på forkant, er nu, hvor vi også har alt mulig andet, der kan ligne symptomer som eksempelvis phoma-pletter, bladsvidninger fra gødning, frostskader, osv.

De synlige symptomer, der i mindre grad kan forveksles med andre ting, er den 'hvide sne', som ofte ses i eller omkring områder, hvor bladet danner 'krokodillehud'. Derudover kan den 'hvide sne' også findes på undersiden af bladet.

"Hvis du synes, du kan finde 'krokodillehud', men ikke 'hvid sne', kan du prøve at lægge bladet i en klar plastikpose ved stuetemperatur. Ofte vil man kunne finde "sneen" efter tre dage, hvis det er lys bladplet", anbefaler Søren.

sponsoreret Bayersponsoreret Bayer

Billede fra 23/03-2021: Lys Bladplet på Fyn

Sæt ind mod lys bladplet

Fra England har vi set, at lys bladplet kan forvolde udbyttetab på mere end 10 hkg/ha. Det har vi formentlig ikke oplevet i Danmark, men sidste år så vi pæne merudbytte ved at bekæmpe sygdommen i det tidlige forår. Sidste år så vi også, at symptomerne på manglende effektiv bekæmpelse var store læsioner på stilken og bøjede og sammenkrøllede blade. Konsekvensen heraf var, at sygdommen slukkede for væksten fra den ene side, da de blade, som ellers gerne skulle have været højeffektive solpaneler under frøfyldningen, var angrebet af lys bladplet.

sponsoreret Bayer sponsoreret Bayer

Billede til højre fra 2020: Lys Bladplet på nogle af de øverste blade

Billede til venstre fra 2020: Lys bladplet før høst

Skadestærskel for at bekæmpe lys bladplet er 5 % angrebne planter. Det vil sige, hvis du kan finde lys bladplet på minimum én ud af 20 planter, er bekæmpelse tilrådeligt. "Fra nu af og til blomstring går der kun 4-5 uger, og på den tid vil rapsen 3-4 doble dens biomasse. Ikke mindst derfor vil vi gerne behandle tidligt, så vi kan opretholde en god høj koncentration på de nye blade og forhåbentlig slå sygDommen effektiv ned, så den ikke kommer med op af planterne senere", fortæller Søren. 

Hvis skadestærsklen er overskredet, anbefaler vi at anvende 0,5-0,75 l/ha Folicur Xpert - og kør tidligt, når der er nyvækst.

Vil du vide mere om lys bladplet?

Hvis du vil vide mere om lys bladplet, kan du se vores senest afholdte webinar, hvor vi foruden en gennemgang af symptomer også kommer ind på sortsforskelle og deres modtagelighed overfor sygdommen.

Emneord sponsoreret, Bayer Crop Science, lys bladplet

Betalt indhold af Bayer Crop Science

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.