Sådan kommer du rodukrudt til livs uden kemi

Af Kjeld Forsom, ØkologiRådgivning Danmark

Høsten er ved at være overstået, og det er tid at se fremad mod næste år. 

Hvor skal næste års afgrøder placeres? For økologer er det vigtigt at vurdere rodukrudt-situationen. Hvor er det nødvendigt at bekæmpe rodukrudt i forhold til næste års afgrøder?

Hvor skal der sættes ind? 

Marker, hvor planen er bælgsæd i 2023, skal være fri for rodukrudt.

Mange har erfaret, at kvik virkelig kan opformeres og trykke en bælgsædsafgrøde. En voldsom opformering af kvik nødvendiggør ofte en kvikbekæmpelse lige efter bælgsæd. Dette vil dog medføre et tab af kvælstof.

Andre afgrøder, som eksempelvis kartofler, roer og andre højværdiafgrøder, hvor rodukrudt kan medføre store tab, skal også prioriteres.

Hvor stor forfrugtsværdi, i form af kvælstof, er der opbygget? Skal man satse på en konkurrencestærk kornafgrøde og vente til året efter med rodukrudtsbekæmpelse for at undgå tab af kvælstof?

Er der etableret en kraftig efterafgrøde, kan den holde kvikudvikling i skak, men ikke bekæmpe den. Er efterafgrøden svag, skal man være kritisk, især på sandjord.

Den slags spørgsmål sammen med mange andre indgår i planlægning af den kommende vækstsæson.

Mekanisk bekæmpelse af rodukrudt

Kvik vokser hele året, og er kun i hvile i frostperioder. Kvik kan derfor bekæmpes hele året.

Modsat er agertidsel og agersvinemælk stort set i ro hele efterårsperioden. Hen i september svinder de overjordiske dele hen og næring akkumuleres i rodsystemet.

Derfor skal der vælges en bekæmpelsesstrategi med fokus på taktikker. For de ovennævnte arter gælder, at en underskæring umiddelbart efter høst har en stor virkning.  For kvik kan behandlingen forsættes hen over efteråret. For tidsler og svinemælk har opfølgende efterårsbehandlinger ringe effekt.

Kvik bekæmpes med udtørring eller udsultning

Med hjælp fra tørt vejr i august og september samt en kvik-op harve kan en udtørring af kvik være effektiv. Kvik-op harvningerne gentages med uges mellemrum i meget tørt vejr.

I fugtige perioder er udsultningsstrategier at foretrække. Her sortharves én gang hver 3.- 4. uge, når kvikplanten har en genvækst med 3-4 blade, hvilket er nulpunktet for nærings-indlejring i kvikken.

Findeling af kvikken med tallerkenharve vil speede udsultningsprocessen op, fordi flere knopper aktiveres til spiring. Er kvik et problem, sammen med tidsler eller svinemælk, bekæmpes efter kvikstrategi.

Agertidsler

Agertidsler bekæmpes med dyb underskæring. Hvis tidsler er hovedproblemet, anbefales såning af en kraftig efterafgrøde straks efter underskæring.

Agertidsler har et dybt rodsystem og kan gå 2-3 meter ned i jorden, hvilket betyder at dette ukrudt er et større problem på lerjord end på sandjord, hvor roddybden er begrænset til en halv meter.

Den mest effektive bekæmpelse er en dyb underskæring. Er agertidslen et voldsomt problem, bør en dyb pløjning foretages - eller en underskæring med vingeskærs-harve så dybt som muligt.

En dyb jordbehandling laver stor skade på tidslens lodrette rødder. Der er fine erfaringer med at opnå gode effekter, hvis der følges op med en forårspløjning før såning af vårsæd.

Agersvinemælk

Agersvinemælk er mere vanskelige at bekæmpe, selvom rødderne ligger i de øverste 10-15 cm.

Planten udskiller mælkesaft ved såring på rødder. Mælkesaften sårheler de ituskårne rødder, og det betyder, at selv små dele af svinemælk-rødder kan overleve og starte en ny plante.

Der er erfaring med, at uhensigtsmæssig brug af voldsom jordbehandling med for eksempel en kvik-op harve, kan resultere i et totalt tilgroet areal. Specielt hvis marken efterfølgende tilsås med en konkurrencesvag afgrøde.

Underskæring lige efter høst, der afskærer rosetter og stængler fra rødder, hæmmer effektivt svinemælk. 

Der er dog ikke nogen helt sikre mekaniske metoder til bekæmpelse af svinemælk.  Men en kraftig jordbehandling om foråret, før en god pløjning, vil medføre en forsinket fremspiring af svinemælken.

Mere offensive strategier

Mere offensive strategier mod agertidsel og agersvinemælk er at fremrykke høsten ved fuldmodenhed med en skårlægning 10-14 dage før normal høst.  Det vil sammen med en mekanisk strategi svække begge ukrudtsarter.

Mod både tidsler og svinemælk er udlægning af inficerede marker med kløvergræs til slæt, helst i to år, en ret effektiv metode til at minimere bestanden. Ved kraftige bestande er udlægning af kløvergræs efter høst at anbefale. Det gælder især for svinemælks vedkommende.