Sådan ser afgrøderne ud efter en kraftigt tordenbyge
Borgeby Fältdagar: Sædskifte, jordbearbejdningsmetode og plantedække er afgørende for, hvor store skader, der sker efter en kraftigt tordenskylle.

Afgrøder der bliver slået til jorden, og marker der efterlades med dybe rander. Det er blot nogle af følgerne efter en kraftig regnbyge.

På Borgeby Fältdagar viser konsulenter fra HIR Malmöhus, hvor store mængder jord vandet kan flytte - og hvor godt forskellige dyrkningsteknikker kan dæmme op for skaderne.

Det gør de med en kraftig sprinkler, der på kort tid spreder store mængder vand over fire kar med:

  • Korn dyrket ved Conservation Agriculture.
  • Korn dyrket i korndomineret sædskifte.
  • Bar jord fra et korndomineret sædskifte.
  • Bar pløjefri jord.
  • Græs i pløjefri jord.

Den forholdsvis enkle opstilling viser, at det langt fra er ligegyldigt, hvordan man dyrker sin jord.

Tordenbyger har slået frøgræs nedMark 15. juni · 07:30

Tydelig forskel

Ikke overraskende, så bliver der ved simuleringen af kraftig regn, skyllet jord væk fra de ubevoksede kar.

Opstillingen på Borgeby viser, at der skylles mindst jord væk fra den jord, der dyrkes pløjefrit.

Opstillingen viser også, at der fra karrene med korn dyrket ved Conservation Agriculture - og græs dyrket pløjefrit - stort set ikke er overfladisk afstrømning. Samtidig med, at det tager lang tid, før vandet har bevæget sig gennem rodzonen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.