Sådan skal du etablere rapsen

Etablering - rapsen skal have en god start

Rapsen skal have en god start, og mulighederne er mange med de forskellige teknikker og maskiner, vi har til rådighed. Såbedets beskaffenhed betyder meget for fremspiringen, som det ses af figur 1. Heraf fremgår fremspiringsprocenten, når man har forskellige aggregatstørrelser for jordpartiklerne. Det ses, at de finere partikler fører til langt bedre fremspiring, end når aggregaterne er mere grove. "Partikelstørrelser på 5-7 mm (omtrent den dobbelte størrelse af et rapsfrø) giver bedre pakning omkring frøet, og jordkontakten er herved bedre. Derudover vil det også holde bedre på fugten, reducere sneglenes bevægelighed og generelt føre til mere ensartet fremspiring", forklarer Klaus.

Figur 1: Fremspiring af rapsfrø som funktion af aggregat størrelse. Fra HGCA Project Report No. OS31

Mange maskiner er dog egnede til forskellige forhold, og man kan med fordel leje andet maskineri ind, hvis forholdene ikke er optimale for sit eget grej. Eksempelvis oplevede vi under etableringen 2020, at det var meget tørt mange steder. Her kunne visse maskiner trække klumper af jord op, som efterfølgende var vanskelige at opdele i mindre stykker og lave ordentlig såbed i. Andre fik etableret rapsen i for tørre såbed, og her udeblev fremspiringen i flere uger eller var meget ujævn. I begge situationer kunne der med fordel anvendes grej, som ikke vender for meget rundt i jorden. Andre havde til gengæld succes med at pløje og så i næsten samme kørsel, da frøene herved blev placeret i fugtig jord. Det vigtige er dog at vurdere sin jord inden og tage den rette beslutning. 

"I år lader det f.eks. til, at der vil være meget halm i kornafgrøderne. Hvis halmen snittes, er det derfor vigtig at have en grundig jordbehandling for øje igen, så man sikrer den rigtige jordkontakt med frøene. Selvom der harves på sned, og halmmaterialet flyttes rundt, er det ikke altid tilstrækkeligt, når der ligger store mængder halm", fortæller Klaus. 

Derudover er ukrudts- og spildkornsbekæmpelsen vigtig, særligt giver det ofte mere fleksibilitet henover sæsonen, hvis der er udlagt et jordmiddel straks efter såning. Vi så i sidste sæson, at spildkorn var et problem mange steder, og nogle var nødsaget til at harve/sprøjte flere gange mod disse. Spildkorn kan hurtigt konkurrere mod de små rapsplanter, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på bekæmpelsen af disse – selvom det kan kræve flere kørsler.

Kålbrok

Generelt kunne vi over hele landet se mere kålbrok end normalt, og det kom uventet for mange dyrkere. Derfor undersøgte vi dette nærmere henover vinteren for at afsøge, hvad problemet til dette kunne være. Særlig vejret var af interesse, da vi fra tidligere undersøgelser ved, at højere jordtemperaturer stimulerer kålbrokdannelsen fremfor lavere temperaturer (Einhorn G & H Bochow, 1990a). Konklusionen herfra er sammenfattet i tabellen for neden. 

Derfor benyttede vi Åbne Data til at kigge jordtemperaturer for forskellige lokaliteter, et udpluk heraf kan ses for neden. Figuren viser jordtemperaturen i 10 centimeters dybde på en vejrstation ved Flakkebjerg (Sydvestsjælland). Perioden løber fra 2016 og hvert år er isoleret til perioden 20. juli til 30. oktober. Det ses er jordtemperaturen er nogenlunde stabil henover årene med vage udsving. Fælles for dem er dog, at de alle ligger tæt ved eller over jordtemperaturen, hvor kålbrok udvikles særlig optimalt. 

Der er visse forbehold at tage med i denne graf – bl.a. er vejrstationen ikke opstillet på agerjord og dermed er en opvarming af jorden (som følge af jordbehandling) ikke blevet registreret. Derfor kan man formode, at den reelle jordtemperatur har været højere – og derfor har forholdene for udvikling af kålbrok været endnu mere favorable. 

Figur 2: Jordtemperaturen ved Flakkebjerg (sydvestjælland) i årene 2016-2020 og isoleret til perioden 20. juli til 30. oktober. Den røde boks indikerer vinduet, hvor rapsen bør etableres indenfor. Den stiplede røde linje indikerer den optimale temperatur, hvorfra kålbrok smitte vil udvikle sig.

Det ses dog også, at man ikke blot kan udsætte såtidspunktet senere, da man i dette tilfælde kommer uden for såvinuet og et godt stykke ind i september, før jordtemperaturen falder tilstrækkeligt. Øvelsen ligger derfor i at vide, hvor længe man kan udskyde etableringspunktet samtidig med, at man sikrer en ordentlig efterårsudvikling. 

Kend din lokalitet

Her kommer graddagene i spil, da de er altafgørende for, hvor hurtigt/kraftig rapsen udvikler sig. Vi har tidligere henvist til vores Graddagekort, som viser hvor varmt, det er i løbet af efteråret opdelt på kommune niveau (kortet findes i denne artikel: Sådan vælger du den rigtige rapssort). 

Som bekendt er ingen år dog ens, hvilket figur 3 viser. Her har vi taget udgangspunkt i to sådatoer (1. august og 22. august) og beregnet de akkumulerede graddage for perioden 1. august-30. oktober i årene 2015-2020. Den stiplede linje er vores nedre grænse for antallet af graddage, vi gerne vil opnå inden vinter. 

Figur 3: Akkumulerede graddag for perioden 1. august-30. oktober over årene 2015-2020

"Vi ser af graferne, at ved etablering i start august kommer vi i mål hvert år, men hvis etablering udskydes til senere vil det variere mere. Særligt er Nordjylland mere udsat ved senere såning fremfor Midtsjælland. Normalt booster vi væksten i efteråret ved at tildele kvælstof, som bevirker, at planterne vækster hurtigere selvom graddagene ikke følger med" fortæller Klaus og fortsætter: "Dette forhold er særlig vigtigt, hvis man har mistanke om kålbrok i marken. Både for tolerante og ikke-tolerante sorter bør man udsætte etableringstidspunktet og til gengæld øge kvælstofmængden. Herved sikres det, at jordtemperaturen er lavere, men også at man skubber planterne frem vækstmæssigt. Dertil bør man vælge en sort med kraftig efterårsvækst, som eksempelvis DK Plastic. Herved forøges chancerne for en god efterårsetablering". 

Med disse råd i tankerne sikrer du en optimal etablering af rapsplanterne.