Foto: ØkologiRådgivning DanmarkAf Lisbeth K. Knudsen, økologirådgiver, ØkologiRådgivning Danmark
Lupiner har indenfor de sidste år været med i en del økologiske markplaner. Lupiner har et højere proteinindhold end ærter og hestebønner og derfor meget interessant, når det handler om selvforsyning med protein eller lokal produceret protein.
Der er blot den ulempe ved lupin, at afgrøden, på grund af et lavere udbytte, ligger dårligst, når man kigger på dækningsbidraget. Nogle af lupinsorterne har også den ulempe, at de afmodner sent.
Lupin er dog den af de tre bælgsædsarter, der stiller de mindste krav til jordbund og vanding. Så især på uvandet grovsandet jord kan lupin stadig have sin berettigelse i markplanen. Selvom lupin har en god tørketolerance, så giver det merudbytte at vande i tørre år.
Forgrenede og uforgrenede
Der er både forgrenede og uforgrenede lupinsorter.
De uforgrenede afmodner tidligere end de forgrenede, men er dårligere til at konkurrere med ukrudt og giver normalt et mindre udbytte end de forgrenede. I de økologiske landsforsøg i 2022 var der dog høstet mest i de uforgrenede. Ved forgrenede sorter kan det ofte være en fordel at kunne skårlægge på grund af af tvemodenhed.
Plantetallet i uforgrenede sorter skal være 100 pr. m2, mens der anbefales 80 planter i de forgrenede. Ofte ser vi et for lavt plantetal i marken, så der skal være stor opmærksomhed på at beregne den rette udsædsmængde, som er meget afhængig af tusindkornsvægt og markspireprocent.
Og der er stor variation i TKV. Har der ikke været lupiner i marken de seneste syv år, bør udsæden podes. Podemidlet skal fordeles på frøene, men det skal gøres skånsomt, så frøene ikke beskadiges.
Såning og renholdelse
Lupiner må ikke sås dybt, som man ellers er vant til med ærter og hestebønner.
Optimal sådybde er 3 cm. Det har så den ulempe, at strigling før fremspiring er risikabelt, idet de små spirer let knækker. Skal der blindharves, skal sådybden øges til 5 cm.
Efter fremspiring og frem til planterne har 7-8 blade kan der ukrudtsharves. Marker til lupin bør være fri for rodukrudt og have et lavt tryk af frøukrudt.
Såtid for lupin er, når jorden er bekvem, og jordtemperaturen er over 4 grader. Så lupiner skal generelt ikke sås så tidligt, som hestebønner og ærter foretrækker, men et let og løst såbed betyder mere end sådatoen.
Samdyrkning med vårhvede
Sammen med lupinerne kan sås 40 kg vårhvede pr. hektar, uden at det går ud over udbyttet i lupinerne.
Vårhveden yder et lille bidrag i forhold til konkurrence mod ukrudt, idet de støtter lupinerne, men den største fordel er, at vårhveden afmodner før lupinerne og derved fremmer afmodningen af lupinerne og giver en lavere vandprocent ved høst.
Vårhvede eller 615 kr.?
Fra 2023 indføres en bioordning, hvor der er 615 kr. pr. hektar til blandt andet de storfrøede bælgsædsarter, men de skal dyrkes i renbestand.
Uanset tilskud vil det stor set altid være den bedste løsning at så vårhvede sammen med lupinerne. Hvis vårhveden som minimum skal betale de 615 kr., man ikke får i tilskud, så skal der kun høstes ca. 3 hkg i vårhveden, og så er de positive effekter af iblandingen ikke indregnet.
I et økologisk sædskifte skal lupiner og andet bælgsæd placeres, hvor der er mindst kvælstof i marken, så ukrudtet ikke har noget at leve af.
Selvom der sås vårhvede sammen med lupinerne, skal der ikke tilføres kvælstof. Undersøgelser viser at hvis der tilføres gylle, så bliver der færre rodknolde på lupinerne, og vårhveden kan måske begynde at konkurrere med lupinerne.
Men er kali-tallene i marken meget lave, kan det være nødvendig at tilføre ekstra kalium. Lupiner tåler ikke høje reaktionstal, så her adskiller den sig også fra hestebønner og ærter.
Gå ikke på kompromis med sædskiftet
I sædskifter med meget bælgsæd kan der komme sygdomme, som gør det umuligt at dyrke afgrøden i rigtig mange år. Det kender vi blandt andet fra ærter og sygdommen ærterodråd.
Med nuværende viden skal der i sædskiftet være mindst tre frie år, og gerne flere, mellem lupiner og samme afstand til ært, hestebønne og raps.
Kommentarer