S-politiker: Eva Kjers gamle ordning er god model for ny jordfordeling

Der er brug for nytænkning, når god landbrugsjord skal forblive dyrket - og dårlige jord skal blive til skov og anden natur.

Inspirationen kan komme fra daværende fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) udspil fra 2007, hvor hun udformede braklægningsordningen for fjernbrak.

Det sagde Bjarne Laustsen, socialdemokratisk medlem af Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget, da Teknologirådet torsdag afholdte en høring i Folketinget om multifunktionalitet i det danske landskab.

Eva Kjer Hansens gamle ordning fik inddraget 21.000 hektar - hvilket er et godt fingerpeg om, at modellen kan virke fremover, mener socialdemokraten.

"Hvis vi vælger at bruge den metode igen vil vi få en schweizerkniv med flere forskellige funktioner. Danmark er det land i verden, der er mest intensivt dyrket. Ordningen fra 2007 vil være en god ordning, fordi vi ved, at der er nogle landmænd, der har nogle gode jorde. Jeg synes, at man skal bruge de penge, som vi får fra EU til at lave en slags omfordeling af landbruget. Der sidder landmænd med brakjord, der ikke kan bruges til noget. Lad staten få det ved hjælp af en kompensationsordning," sagde Bjarne Laustsen ved konferencen.

Ikke tvang

Han vil med ordningen ikke pålægge landmanden noget, men i stedet skubbe på for at få frivillige aftaler.

"For staten er det ligegyldigt, hvilken slags jord, der bliver givet, så landmanden kan pege på den dårlige jord og beholde den gode. Landmænd vil derefter kunne leje sig ind hos hinanden eller bytte jord, så det passer bedre," sagde Bjarne Laustsen.

Han mener, at en "bytteordning", med mulighed for kompensation fra EU-støtten, kan sikre, at den ekstra kvælstof, som kommer, rammer de rigtige marker.

"Gylle er ikke dårligt for miljøet, hvis det er målrettet mod de landmænd, der har brug for at gøde mere. Desuden vil staten ikke pålægge landmanden at give jord, før landmanden har peget på hvilke jorde, der skal tages. Det jord vil derved kunne blive omdannet til energipil, skov eller andre afgrøder, der kan holde på kvælstoffet," siger han.

SKAL KALDES: MÅLRETTET JORDFORDELING

En undersøgelse lavet af Fonden Teknologirådet viser, at der i Danmark bliver dyrket mere på et stadigt mindre areal. Antallet af heltidsbedrifter er faldet fra 35.000 til 11.000 fra 1990 til i dag, og det dyrkede areal i Danmark er blevet fem procent mindre. I 1960 var 72 procent af Danmark dyrket landbrugsjord, i 1980 var det det faldet til 67 procent og i dag ligger det på 61 procent. Hvis tendensen fortsætter, er der plads til at anlægge skov eller andre afgrøder i fremtiden, påpeger Teknologirådet.

Bjarne Laustsens forslag faldt i god jord hos landinspektør Esben Munk Sørensen, der er tilhænger af jordfordeling. Han gav forslaget et nyt navn.

"Med det her forslag vil jeg gerne introducere et nyt begreb så: Målrettet jordfordeling med multifunktionel implementering. Dem, der afstår nettoproduktionsjord, kan vælge mellem en engangserstatning og beholde jorden eller kan få en kompensation i form af produktionsjord på en anden og bedre lokalitet. Det vil glide igennem med stor interesse. Det er en god model, den synes jeg, i skal gå videre med. Lad os få noget mere målrettet jordfordeling," siger Esben Munk Sørensen til høringen.

Bjarne Laustsen anslår, at ordningen ville kunne føre til jordfordeling med i alt 50.000 hektar.