
»Det vigtigste landbrugstema i valgkampen er at finde balancen mellem intensiv landbrugsproduktion og hensynet til natur, miljø og drikkevand. Desværre lurepasser landbruget ved helt at afvise, at der er et hensyn at tage,« siger Orla Hav, fødevareordfører for Socialdemokraterne.
Bør søge kompromis
Orla Hav mener, at landbrugets organisationer - både Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug - billedligt talt har lagt armene over kors i debatten om miljøreguleringen, som Natur- og Landbrugskommissionen lagde op til nytænkning af.
Han efterlyser derfor en mere pragmatisk og kompromissøgende linje fra organisationerne.
Mere om dette tema
Tæt på tålegrænser
»Regeringen har jo fastslået, at Danmark er et fødevareproducerende land, og at det skal det fortsat være. Den har også vist sig pragmatisk ved at anerkende, at kvælstofudledningen er reduceret, og ved at halvere randzonerne,« siger Orla Hav.
»Vi tager udgangspunkt i, at Danmark et effektivt og dygtigt drevet landbrugsland. Men det betyder altså også, at vi kommer meget tæt på naturens tålegrænser. Derfor er det et problem, at man fra landbrugets side melder sig ud og siger: Vi accepterer ikke, at der er et hensyn at tage til den balance, som skiftende regeringer ellers har lagt vægt på,« siger Orla Hav.
Græs kan erstatte soja
Orla Hav har ikke noget bud på, hvordan og hvornår en ny miljøregulering vil være en reel mulighed. Men artikler i Nordjyske Tidende (og før det i Landbrugsavisen, red.) har givet ham et nyt håb om en løsning, som måske kan redde både miljøet og landbrugets økonomi:
»Jeg læste om en forsker fra Aarhus Universitet, som sagde, at den store soja-import vil kunne erstattes, hvis vi omlægger en stor del af landbrugsproduktionen i de vandnære områder ved Limfjorden og Mariager Fjord til græsmarker og kløver. Det indeholder meget protein og optager meget kvælstof, så man reducerer udvaskningen af kvælstof fra rodzonen, selvom man gødsker. Hvis vi høster det og udvinder proteinet, bliver det måske en løsningsmulighed,« siger Orla Hav.
LÆS INTERVIEWS MED FØDEVAREORDFØRERE
Landbrugsavisen.dk har interviewet alle ordførere og stillet kritiske spørgsmål til deres landbrugspolitik. Bliv klogere på deres holdninger i vores interviews.
Mette Bock: Vi vil bide VKO i haserne efter valget
Venstre: Valget er afgørende for »det landbrug, vi kender«
DF-politiker: Kvælstof-debat løber let af sporet
Konservativ: Undergødskning koster regnskov i Sydamerika
Kristendemokrater vil bevare selvejet med loft over landbrugsstørrelser
Radikale: Ingen grund til at lempe gødningsregler
S-politiker: Landbruget har malet sig op i et hjørne i miljødebatten
Alternativet: Landbruget skal være 100 pct. økologisk om 25 år
SF: Landmænd skal dele gevinsten ved mere gødskning
Enhedslisten: Drænvandsmålinger kan ikke bruges til noget
PARTIERNES LANDBRUGSPOLITIK:
LandbrugsAvisen har bedt alle partierne svare på tre centrale spørgsmål om landbrugets fremtid. Se deres svar her.
Kommentarer