Satellitkontrol af dine marker - er det godt eller skidt?
Ugen På Spidsen: Kontrol med satellitter i stedet for fysiske kontrolbesøg på bedrifterne, skydes nu i gang - og vil brede sig de kommende år. Det betyder mere kontrol - men også mindre forstyrrelse af landmanden, fordi det sker på afstand, skriver ugens klummeskribent på Mark Plus.

I onsdags udløb fristen for at opfylde betingelserne for at få landbrugsstøtte på arealer med græs. Her er som bekendt et aktivitetskrav i form af, at græsset enten skal slås eller afgræsses i løbet af vækstsæsonen.

Gør man ikke det, får man ikke noget arealtilskud på markerne. Det samme gælder brakmarker (som dog ikke må afgræsses eller udnyttes til foder).

I år bliver aktivitetskravet for første gang kontrolleret af satellitter. Og vurderer de, at man ikke har overholdt aktivitetskravet, bliver markerne først gule og pr. 15. oktober røde i Internet Markkort i Landbrugsstyrelsens Tast selv system.

Og røde marker betyder, at man får et fysisk kontrolbesøg (de gule/røde marker kan også ses i landmand.dk).

Men skal dog holde sig for øje, at satellitter kan tage fejl. For eksempel har de haft svært ved at greje græsmarker, der bliver afgræsset, for her sker der ikke et pludselig fald i biomasse, som der gør ved afslåning. Derfor er mange afgræsningsmarker fejlagtigt blevet registreret med et manglende aktivitetskrav.

Det skal man være opmærksom på, og det er en god ide at gå ind og tjekke sine markers status - og få dem ændret, hvis noget er forkert.

Åbner en helt ny verden

Satellitkontrollen på aktivitetskravet er kun begyndelsen på en helt ny og anderledes kontrol, end vi er vant til.

Landbrugsstyrelsen skrev nemlig følgende i en pressesmeddelelse først i september: »Dette er kun den lille model, der rulles ud til at begynde med. På sigt skal satellitbillederne helt afløse de fysiske kontrolbesøg«.

Så der er ingen tvivl om, at satellitbaseret kontrol vil komme til at spille en meget større rolle i de kommende år. Og det er klart. Selvfølgelig vil den det. Hvorfor ikke udnytte de fremskridt som ny teknologi giver os. At spare på kontrollører og i stedet bruge satellitter, kan da ikke undgå at spare penge. Mange penge endda.

Samtidig slipper vi landmænd for at bruge tid og kræfter på fysiske kontrolbesøg - som i den grad kan gøre kål på enhver god nattesøvn. Ikke fordi vi har dårlig samvittighed - men simpelthen fordi der er så mange og indviklede regler, at det kan være svært at overskue dem alle.

I stedet skal vi så vænne os til, at »Big brother is watching you« hele tiden. For vi kan aldrig vide, hvornår der lige suser en satellit forbi og tager billeder af det, vi går og laver ude på markerne.

Godt eller skidt

Er det så godt eller skidt?

Ja, man kan jo ikke have noget imod, at der bliver skåret kraftigt i den fysiske kontrol, så landmanden forstyrres mindre - samtidig med at der spares penge.

Ja tak til digitale løsninger, der gavner landmændene 7. september · 00:00

Men et altovervågende øje i det høje, der kan dokumentere alt, er nu heller ikke en særlig sjov tanke. Ikke fordi vi landmænd bevidst ønsker at overtræde reglerne. Men fordi vi har med levende planter og dyr at gøre - og er underlagt vejr- og klimaforhold, der altid skifter - og som ikke altid tager højde for om reglernes datohysteri er opfyldt.

Årets høst er et godt eksempel, hvor mange ikke fik sået alle efterafgrøder 20. august, fordi høsten trak ud.

Er det så en overtrædelse af reglerne, hvis man af nød sår efterafgrøder 21. eller 22. august? Ikke i min verden, for man gør det jo ikke for at snyde. Og hvad betyder en enkelt dag eller to?

Der er rigtig mange andre eksempler på meget små overtrædelser, der reelt ikke betyder noget, og ikke er gjort for at snyde - men af nød - for at få det til at fungere i praksis.

Men indførelsen af satellitkontrol vil betyde, at man vil have sværere ved at snige sig under radaren i en nødsituation. I tilfældet med aktivitetskravet går vi faktisk fra fem pct. stikprøvekontrol til 100 pct. kontrol. Så satellitter betyder meget mere kontrol. Men den bliver mere usynlig - og på langdistance.

Der er håb

Vi kan nemt risikere, at satellitkontrol vil betyde, at det hele går op i ubetydelige småting. For alt biver jo synligt.

Men der er håb. Landbrugsstyrelsen skriver nemlig også følgende:

»På sigt vil vi flytte fokus fra mindre forseelser til markante overtrædelser. Og det omfattende papirarbejde, som landmændene i dag skal bruge tid på, når de søger om støtte, vil også kunne minimeres.

Målet er at indføre en mere fleksibel kontrolform, der passer bedre ind i landmændenes hverdag, så de bedre får mulighed for selv at holde øje med, om betingelserne for støtte er opfyldt, eller om der er noget, de skal rette op på. Samlet set er målet at gøre det lettere at være landmand."

Flotte ord. Det lyder jo ikke så tosset. Men vi er blevet skuffet før - så nu venter vi blot på at se, om løfterne holdes.

Merete Hattesen er journalist og markfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Mark Plus, "Ugen på spidsen", sætter Merete Hattesen og Lars Kelstrup, journalister og markfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Mark samt Mark Plus, planteavlsugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.