






Billede 1 af 7
Våde, kolde og lave jorde, gammel havbund, sen såning og høst samt en kort vækstsæson er tilbagevendende udfordringer i Nordjylland.
Derfor har JSJ-agro ved Birkelse Hovedgaard i det nordvestlige Vendsyssel taget udfordringen op og afprøver nu, om Conservation Agriculture (CA) og direkte såning kan skabe en mere bæredygtig planteavl på deres jorder.
Siden sidste år har de derfor deltaget i Grobund - et nyt og meget omfattende projekt med tre langtidsforsøg i Nordjylland, Holstebro og Slagelse. Alle tre steder testes tre dyrkningssystemer (pløjning, harvning og CA) i storparcelforsøg.
Og det er ikke kun udbyttet, man måler på, men også jordens fysiske og biologiske beskaffenhed, klimavenlighed, biodiversitet og bæredygtighed. Det er Syngenta og Seges, der står bag.
CarbonFarm
Dagen bød også på fremvisning af CarbonFarm-forsøgene hos værten Søren Havgaard Christensen fra Jerslev i Nordjylland.
I CarbonFarm afprøves og optimeres CAs principper på to økologiske og to konventionelle bedrifter på femte år - og sammenlignes også her med pløjning og harvning.
Søren Havgaard praktiserer selv CA. Og selv om han er konventionel landmand, har han skåret en del ned på sit kemiforbrug siden overgangen til Conservation Agriculture.
Kommentarer