Se billederne: DLG Feldtage er kæletur for planteavlere

Med et udstillingsareal på 71 hektar, er der kælet for både planteavlere og maskininteresserede landmænd.

DLG Feldtage afholdes hvert andet år. I år er det på DLGs udstillingsareal nær Magdeburg i dagene fra 12. til 14. juni, hvor mere end 400 udstillere fra 20 lande præsenterer seneste nyt fra planteavlen.

I år er det det overordnede tema for udstillingen præcisionslandbrug.

Men på det 71 hektar udstillingsareal kan man traditionen tro også se utallige parceller med forskellige afgrøder og forskellige dyrkningsstrategier samt maskindemonstrationer og stande, hvor de forskellige aktører inden for planteavlen præsenterer deres teknik og produkter.

Blandt andet kan man møde danske Agrometer, Bogballe, Bredal, Danfoil og Hardi samt forædlere og sælgere fra Nordic Seeds tyske afdeling, som normalt har til huse i nærheden af Hannover.

DLG Feldtage er for fiensmeckere, og den tyske grundighed lader sig ikke fornægte, når man bevæger sig rundt på den store udendørs udstilling.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.