Se billederne: Så godt klarer disc- og fjedertandsharver opharvning af frøgræsmåtte

På demo fik 10 forskellige harver til opgave at findele de øverste centimeter af jordprofilen af rødsvingelmark.

Af Camilla Holm Fritzen, planteavlskonsulent, Agrovi

Den 8. november var ca. 150 nysgerrige stimlet sammen for at se forskellige harvetyper bearbejde en rødsvingelmark pløjefrit til harvedemo på Lerchenborg Gods.

Frøgræsmarker er med til at skabe god jordstruktur, opbygge organisk materiale i jorden og for at bibeholde dette lød opgaven til de 10 harver også således:

“Opgaven består i at findele de helt øverste centimeter af jordprofilen og klargøre marken til etablering af hestebønner i foråret med en Mzuri. Marken bliver afpudset helt i bund lige inden dagen. Her gælder det: så lidt jordbearbejdning i dybden, som muligt. Til gengæld må I gerne køre flere overkørsler i jeres parcel”.

Der følges op på maskinernes præstationer både til foråret, hvor der bliver mulighed for at se, hvordan etableringen af hestebønner er gået, og til høst, hvor der vil blive målt udbytter på de enkelte parceller.

Ved demoen 8. november blev der givet karakter fra 1-10, hvor 10 er bedst. Der blev også målt harvedybden på de enkelte maskiner.

Ved karaktergivningen blev der lagt vægt på at rødsvingelen skulle være findelt så meget, at græstotterne maksimalt var knytnævestørrelse og så tæt på fuld gennemskæring som muligt.

Karaktergivningen delte harverne op i to grupper ud fra hvor findelt græsmåtten blev:

  • Disc-harverne, som typisk fik karaktererne fra 6-8
  • Tandharverne, som fik karaktererne 2-5

Samtidig viste målingerne af dybden at tandharverne generelt havde svært ved at holde sig til den øverlige arbejdsdybde.

På billede 1 har Horsch-harven, der er en fjedertandharve, efterladt store totter med græstørv af svingelmarken, altså et ret utilfredsstillende resultat i forhold til opgaven.

Billede 1. Horsch Cruiser 6XL fjedertandharve, m. 5 cm mejselskær. Karakter 3, harvedybde 6-7 cm.

 

Pöttinger-harven, der er en disc-harve, på billede 2 har til gengældt findelt græsmåtten og vigtigst– fået lavet fuld gennemskæring. Det kræver vel at mærke høj hastighed under arbejdet, for at løsningen bliver god.

Konklusionen er, at disc-harverne generelt klarede opgaven bedst, det vil sige at de fik findelt græsmåtten tilstrækkeligt mindre end knytnævestørrelse. Tandharverne havde tendens til at rive nogle store græstotter op, som ikke blev findelt tilstrækkeligt.

Billede 2. Pøttinger Terradisc 6001T. Karakter 8, harvedybde 3 cm.

Demo viser udfordringer

Hvad kan vi så bruge demoen til?

I praksis er det jo sjældent en mulighed at vælge frit mellem 10 maskiner, når en frøgræsmark skal rives op. Den harve man har, og som skal matche det øvrige behov på bedriften, skal jo i reglen bruges til opgaven.

Demonstrationen kan til gengæld være med til at vise, hvilke udfordringer man får, med den harve der er til rådighed, eller bruges til beslutningsstøtte, hvis man skal købe sig til hjælp til opgaven.


 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.