Se billederne: Så godt står kornafgrøde sået 2. januar

"Vårhveden sået 2. januar står fantastisk godt. Afgrøden er kraftig og er på vej til at lukke godt til. Markerne er også helt fri for ukrudt, bortset fra hvor græs er forfrugt, så jeg vælger nok helt at droppe strigling her i foråret."

Sådan lyder det fra Carsten Rønde, Trige ved Aarhus, om fem hektar med tidligt sået økologiske vårhvede af sorten Haranda. Vårhveden blev sået på årets anden dag, og dermed var han - formentlig - den danske landmand, der var allerførst ude med såmaskinen i kalenderåret 2020.

Målet med den tidlige såning er, at planterne skal buske sig bedre og udvikle større aks, så han kan lande et pænt større udbytte end ved normalt såtidspunkt i begyndelsen af april.

 "Konsulenten siger, at jeg nu skal være opmærksom på manganmangel, for det kan også gå i vårhveden", fortæller den østjyske landmand

Tre forskellige slags forfrugt

Carsten Rønde har sået vårhveden 2. januar efter tre forskellige slags forfrugt - havre, vinterhvede og græs -, og lige nu klarer vårhvede med forfrugt vinterhvede sig bedst.

"Kan vi komme af sted med at så vårhveden i sådan et vejr til januar næste år, så kører vi igen. Vårhvede sået i januar har altså bare et bedre rodnet", påpeger han og tilføjer:

"Når der nu kommer vand, vil afgrøden buske sig helt vildt, og det er vigtigt for vårhveden. Det kan den ikke gøre på nuværende tidspunkt, hvis den sås i april., og det viser at vårhvede skal sås tidligt".

Til sammenligning med den tidligt såede vårhvede ser en tre hektar stor vårhvedemark sået 2. april temmelig meget tyndere ud, og den overvejer Carsten Rønde at strigle i løbet af den sidste uge i april. Normalt strigler han vårhvede to gange, når den bliver sået til normaltid.

Forrige år forsøgte han sig med at så vårhveden i november, men den druknede i en våd vinter, og set i bakspejlet har han i indeværende sæson haft held i sprøjten med at droppe efterårssåningen og i stedet vælge at så tidligt i det nye år.

Herunder er vist fotos af vårhveden sået 2. januar med forskellige slags forfrugt plus en vårhvedemark sået 2. april. Alle fotos er taget 22. april.

Carsten Rønde driver i alt 165 økologisk planteavl på bedriften Trige Vestermølle, hvor markplanen blandt andet tæller vår- og vinterbyg, hvede, triticale og græs.

Derudover har han økologiske søer og producerer hvert år 2.600 økologiske slagtesvin og 45 økologiske ammekøer.

Vårhvede sået 2. januar 2020. Forfrugt havre, efterfulgt af selvsået kløver. Tildelt 45 ton svinegylle pr. hektar midt april. Strigling er droppet.

Vårhvede sået 2. januar 2020. Forfrugt vinterhvede. Tildelt 55 tons svinegylle pr. hektar midt april. Strigling er droppet.

Vårhvede sået 2. januar 2020. Forfrugt vinterhvede. Tildelt 55 ton staldmøg pr. hektar midt april. Strigling er droppet.

Vårhvede sået 2. januar. Forfrugt græs. Afgrøden har været tynd, formentlig fordi marken var vandlidende i efteråret på grund af kompakt jord (tidligere industrigrund). Der er 2. april isået 80 kg pr. hektar og tromlet. Gylle tildeles 40 ton gylle pr. hektar sidste uge i april. Marken skal strigles, fordi afgrøden er spæd og ikke lukker så godt til.

Vårhvede sået 2. april. Forfrugt vårbyg. Afgrøden mangler vand. Marken skal strigles første gang sidst i april.

Mark Plus vil frem til og med høst 2020 med jævne mellemrum fortælle om udviklingen i tidligt sået vårhvede hos Carsten Rønde.