Se billederne: Sprøjtevindue afslører god effekt mod aksløberlarve i vinterhvede

På bedriften Brådegården ved Kongsøre i Odsherred blev der i forbindelse med et erfa-gruppe møde 6. oktober 2020 konstateret et for landmanden uventet angreb af aksløberlarver i vinterhvede.

Angrebet var jævnt over marken.

"Symptomerne var, at bladene var trukket ned i jorden og herefter spist, så kun bladnerverne var tilbage.

Desuden har larven skubbet små jordbunker op – nærmest som en sandorm på en badestrand ville have gjort," fortæller planteavlskonsulent Anders D. Jørgensen fra VKST, der har sendt fotos ind af det sprøjtevindue, som blev etableret.

Han fortæller, at konsulenterne hos Vkst havde talt om mulige angreb af aksløberlarven tidligere på sæsonen, fordi angreb var observeret af kolleger længere mod syd.  

Med de indsendte fotos deltager Anders D. Jørgensen i fotokonkurrencen "Vis mig dit sprøjtevindue". Læs mere om, hvordan du kan deltage i konkurrencen, og hvilke præmier du kan vinde.

Læs også: Derfor skal du bruge sprøjtevinduer

Marken sprøjtet med Avaunt 13. oktober

På Brådegården blev vinterhveden i form af en sortsblanding sået i pløjet jord med rotorsæt 18. september 2020. Forfrugten er hvede, for-forfrugten er vårbyg, og før da er der dyrket frøgræs. Først i september er marken sprøjtet med glyfosat.
 
På grund af angrebet blev det besluttet at sprøjte mod aksløberlarven samtidig med en sprøjtning mod ukrudt. 13. oktober blev marken derfor sprøjtet med Boxer + DFF + 0,36 liter Avaunt pr. hektar. For at tjekke effekten af Avaunt blev der anlagt sprøjtevindue, se fotos herunder.

Bemærk, at mellem de hvide stokke og i 24 meters bredde er der ikke sprøjtet med Avaunt.
 
"Sprøjtevinduet var alt andet end tydeligt, da billederne blev taget i december 2020. Kun fordi de hvide stokke var placeret, kunne vinduet findes,” siger Anders D. Jørgensen, og fortsætter:

"På billederne fra 22. april 2021 fremstår sprøjtevinduet derimod yderst tydeligt. Bemærk resten af marken i baggrunden, som er pæn ensartet grøn." 

Ingen behandling nødvendig i foråret

Han har ikke en forklaring på, at der er områder i sprøjtevinduet, der ikke er så hård ramt af aksløbere.

"Mit bedste bud er, at jorden måske er lidt mere komprimeret, der hvor plantebestanden er bedst. Teorien kunne være, at jorden har været for komprimeret til, at aksløberen har kunnet lave lodrette gange i jorden, for aksløberlarver trives bedst i lidt løs og mild jord.

Desuden er det en mark, som jævnligt får svinegylle. Men umiddelbart er der ikke sammenhæng mellem gyllespor og angreb af aksløberlarver.
 
Her i foråret har vi holdt øje med marken og været klar til at udføre Avaunt-sprøjtning, hvis det har været nødvendigt. Men hverken den 8. marts eller i april har vi konstateret nye angreb, og vi har heller ikke fundet larver. Derfor er der ikke udført en sprøjtning mod aksløberlarver i foråret 2021," siger Anders D. Jørgensen.

Skaden fra 6. oktober 2020, som udløste sprøjtning

Foto 2: Aksløberlarve, som er gravet op den 6. oktober.

Sprøjtevindue december 2020. Der er ikke sprøjtet med Avaunt til venstre for rød graveske.

Sprøjtevindue, december 2020. Der er ikke sprøjtet med Avaunt til højre for rød graveske. Helt til højre kan man se den hvide stok, som viser, hvor sprøjtevindue starter.

Sprøjtevindue, 8. marts 2021. 12 meter til højre for hvid stok er det usprøjtede vindue.

Sprøjtevindue, 22. april 2021.

Kommentar fra Seges til det indsendte sprøjtevindue:

Af Ghita C. Nielsen, landskonsulent, Seges

Angreb af aksløberens larver i korn og frøgræs er i de senere år blevet et større problem, især på ejen-domme med frøgræs i sædskiftet. Som billederne viser, kan larverne forårsage store udbyttetab.

Landsforsøg har vist effekt af Avaunt, og midlet har derfor fået en mindre anvendelse mod aksløber. Der må benyttes op til 0,45 l/ha, og der må  behandles 1 gang om efteråret og 1 gang om foråret.

Avaunt virker som en ædegift, det vil sige ved at larverne æder af blade behandlet med Avaunt. Det gælder således ikke om at ramme larverne. Det fremgår af det indsendte sprøjtevindue, at 0,36 liter har haft relativ god effekt. Andre tilbagemeldinger har også vist effekt af omkring denne dosis.

Skaden af aksløbere ”grundlægges” i august-september, hvor den voksne aksløber lægger æg i stubmarker med spildkornsplanter og græs eller lægger æg direkte i frøgræs eller nysået vintersæd.

Stubbearbejdning før æglægningen begynder, vurderes at kunne nedsætte skaden, hvor æglægning sker i stub. Før forårssåede afgrøder er det som bekendt ikke lovligt at udføre jordbearbejdning i august-september.

På opfordring fra planteavlskonsulenter i områder med angreb af aksløberens larve har Seges dog søgt om dispensation til jordbearbejdning om efteråret forud for forårssåede afgrøder på ejendomme med erfaringsvise problemer med aksløbere, og Landbrugsstyrelsen har i dette forår givet dispensationen. 

For at opnå dispensation for jordbearbejdningsforbuddet kræver det, at man indsender en anmeldelse til Landbrugsstyrelsen, inden man foretager jordbearbejdningen. Der skal endvidere vedhæftes en erklæring fra en planteavlskonsulent om, at der indenfor de to foregående år har været konstateret angreb af aksløberens larve på bedriften.

Fotokonkurrencen "Vis mig dit sprøjtevindue" er sponsoreret af Dansk Planteværn.